Annonce
Sport

Frustreret FCM-anfører: Jeg er god nok til at spille

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
FC Midtjylland-anfører Jakob Poulsen er frustreret over ikke at have startet inde i sæsonens første kampe.

Sæsonstarten har været frustrerende for FC Midtjylland-anfører Jakob Poulsen.

For anden kamp i træk startede midtbanespilleren på bænken, da FCM søndag slog FC Nordsjælland 2-1 i 3F Superligaen.

Den 36-årige FCM-anfører er træt af at starte ude.

- Jeg vil gerne spille alle kampe og synes bestemt, jeg er god nok til at spille, så selvfølgelig er det frustrerende at sidde på bænken, siger Poulsen.

- Jeg forsøger at undgå at være alt for negativ, men det er svært at være glad og positiv, for jeg går til træning hver eneste dag for at spille kampene.

- Som person er jeg ikke typen, som splitter det hele ad, fordi jeg ikke spiller, og de ting, jeg er utilfreds med, tager jeg med dem, jeg har det med.

Spørgsmål: Hvordan skal du vinde din plads tilbage?

- Det handler om at levere nogle gode præstationer, når jeg bliver skiftet ind og være god til træning, men samtidig tænker jeg, at trænerne godt ved, hvad de får fra mig.

Spørgsmål: Hvis vi kigger fem kampe frem, og du stadig ikke er startet inde, kan det så få dig til at tænke på, om det er her, du skal spille?

- Det kan det selvfølgelig. Men vi har kun spillet to kampe, og det kan gå hurtigt den anden vej.

- Men jeg er 36 år, og jeg spiller ikke fodbold for at se de andre lave alt det sjove, og jeg er overrasket over ikke at starte en ny sæson som anfører.

Cheftræner Kenneth Andersen roser sin anfører for at håndtere pladsen på bænken godt.

- Den måde, hvorpå han har tacklet, at vi har valgt nogle andre til at starte inde, fik vi bevist ved den måde, han kom ind og satte sit præg på spillet, da han kom på banen, siger Andersen.

- Jeg kan godt forstå, han er skuffet. Det er normalt for spillerne at være det, og det er ikke kun Jakob, der er det, når han ikke spiller.

Cheftræneren understreger, at Poulsen trods reserverollen stadig er kaptajn.

- Han er holdets anfører både på og uden for banen, slår Andersen fast.

Jakob Poulsen forlængede i februar sin kontrakt med FCM, så den gælder til sommeren 2020.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvem gider dog bo i Vestjylland?

Til en fest for ikke så længe siden, sad jeg til bords med en flok fra København. Sådan rigtige københavnertyper, der fuldstændig indfriede mine fordomme. Smarte typer der kunne namedroppe om alle mulige kendte, de mødte gennem deres spændende jobs med medier, politik eller IT. Typer som alle kjøwenhavnere jo er… De var i øvrigt glimrende selskab. Samtalen gled nemt og grinene var mange. Indtil jeg fortalte, at jeg bor i Skjern. Så blev der helt knappenålsstille, og derefter blev stilheden fulgt op med bemærkningen: "Hvem gider dog bo i Vestjylland?". Faktisk havde selskabet lige rost Vestjyder til skyerne for karaktertræk som humor, drivkraft og sejhed. Vi havde joket rigtig meget med forskellene og fordommene mellem Øst- og Vestdanmark, men da det gik op for resten af bordet, at vi ikke var eksilvestjyder, blev de virkelig paf. Jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg skulle åbne op for den forsvarstale, som måske kunne rykke lidt ved Københavnernes forestilling om at bo vest for 8. plovfure. Derude hvor der altid er overskyet og gråt og hvor der oftest er klumper i internettet, så man er helt tabt for resten af verdenen. Men jeg lod forsvarstalen ligge, og skiftede behændigt emne. Det var ikke det oplagte tidspunkt at beskrive den tryghed det giver, at bo i et lille samfund. Eller den ro det giver at befinde sig midt i alt det grønne og alt det blå. Eller alle de muligheder her stadig er, selvom vi ligger langt væk fra København. Jeg kan egentlig godt forstå fordommene omkring Vestjylland. Specielt hvis det billede man har af "Den rådne banan" ensidigt er det, man kender fra mediedanmark. Og de dage hvor tusmørket overtager, og det grønne og det blå blive gråt, savner jeg også dynamikken og mangfoldigheden i forhold til kultur og mennesker. Det nære kan til tider føles ekstremt snævert og København ligger nogle dage enormt langt væk. Andre dage, når solen skinner og de grønne og det blå står fuldstændig skarpt, er Vestjylland og dens mennesker slet ikke til at stå for. Her kan man bare få lov til at være. Her behøver man ikke være en del af præstationsræset, men mulighederne er der, for de der vil. Her bliver du nærmere bedømt på, hvem du er, frem for hvad du er. Facaden bliver hurtig gennemskuet, og herude er det vigtigere hvordan man indgår i fællesskabet frem for, hvordan man skiller sig ud som individ. Herude i 8. plovfure, har vi jo brug for hinanden. Hvis vi vil have tingene til at ske, må vi selv gå forrest. Og vi er udmærket klar over, at ting kun lykkes, hvis vi løfter i flok. De fleste yder et bidrag til det fællesskab, vi har omkring de småbyer vi bor i. Hvad enten man er frivillig i en forening eller vælger at handle i den lokale skobutik, så bidrager man til fællesskabet. Forleden så jeg et interview med Allan Olsen, omkring hans turné rundt i småbyer i hele Danmark. Allan Olsen kan noget med ord, så derfor tillader jeg mig at citere ham frit, hvor han udtaler sig om de små flækker langt ude på landet. "Jeg tror at fremtiden ligger hos dem. Jeg tror ikke at fremtiden ligger mellem Frederiksberg og Østerbro. Jeg tror at frisk luft, rent vand og fred og ro er tre ting, man ikke kan få andre steder, end når man kommer ud. Og det tror jeg bliver eftertragtet." Så for at svare på spørgsmålet om, hvem der gider at bo i Vestjylland, så er det egentlig ganske simpelt. Det gør jeg. Og det gør alle dem, der tror på en fremtid, der er præget af fællesskab, muligheder, tryghed krydret med smuk natur, frisk luft og rent vand. Det gør de, der har værdier som humor, drivkraft og sejhed.

Videbæk For abonnenter

Nabo afviser at være skyld i strid i Troldhede: - Jeg er lidt anderledes end andre

Annonce