Annonce
Indland

Frivilligt lobbyregister deler danske EU-kandidater

Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
DF har endnu ikke taget stilling til et frivilligt lobbyregister, som EU-Parlamentet i januar blev enig om.

Et flertal i EU-Parlamentet blev i januar enig om, at der skal være større åbenhed i parlamentet.

Det gælder blandt andet indblik i ledende parlamentarikeres møder med lobbyister.

Men ordningen er frivillig og splitter de danske spidskandidater.

Socialdemokratiets Jeppe Kofod opfører allerede sine møder i et offentligt register, og det vil han fortsætte med.

- Det er vigtigt for offentligheden og medierne at vide, hvem de europæiske parlamentarikere mødes med, så de kan afdække historier om, hvad der foregår.

- Jeg stemte selv for, at modellen blev obligatorisk, så jeg opfordrer de danske parlamentarikere til at forpligte sig til at registrere alle lobbymøder, de holder i den kommende valgperiode, siger han.

Der har været stor modstand mod dele af forslaget. Parlamentet har været under pres fra EU-Kommissionen, der allerede har indført et register over lobbyister. Mange i EU-Parlamentet er imod et sådant register.

Dansk Folkepartis spidskandidat, Peter Kofod, fortæller, at han endnu ikke har taget stilling til, hvordan han vil håndtere den frivillige ordning, hvis han bliver valgt ind.

- Men hvis Jeppe Kofod er så bange for, at lobbyisterne bestemmer for meget, kan han jo starte med at fortælle, om han får penge af dem eller ej, siger Peter Kofod.

Ligesom Jeppe Kofod dokumenterer Folkebevægelsen mod EU allerede, hvem parlamentariker Rina Ronja Kari mødes med.

Alternativets spidskandidat, Rasmus Nordqvist, agter at føre et register, hvis han bliver valgt.

- Det er ikke for at vise mistillid til nogen. Det her handler om at skabe mest mulig åbenhed, siger han.

380 af parlamentets 750 medlemmer stemte for oprettelsen af et register for lobbyister den 31. januar i år.

396 støttede, at parlamentet skal gøre det muligt for medlemmerne, hvis de vil, at fremlægge regnskab for brug af blyantspenge - omkring 33.000 kroner om måneden - på parlamentets hjemmeside.

Blyantspenge er et beløb, der er beregnet til at dække omkostninger til kontordrift, herunder telefoni og computerudstyr.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Innovest 2: Lad der ikke gå sognepolitik i sagen

Læserbrev: På tirsdag skal Byrådet behandle sagen omkring Innovest2. Jeg har en stor bekymring i forhold til at flytte jobcenteret ud af midtbyen og derved miste cirka 24.000 besøgende, samt ikke mindst cirka 150 arbejdspladser i Skjern centrum - stik imod alle ekspertanbefalinger omkring en aktiv handelsby. I Økonomiudvalget har vi drøftet sagen ad flere omgange, og har indsnævret sagen til tre mulige scenarier, hvor vi i alle scenarier beholder Borgerservice i Skjern midtby, så langt så godt! De tre scenarier er som følger: Scenarie A: Beskæftigelse flyttes til Innovest2 og Borgerservice til biblioteket. Scenarie B: Beskæftigelse flyttes til Innovest2 og Borgerservice til biblioteket samtidig med at Land By og Kultur flyttes fra Ringkøbing til Innovest2. Scenarie C: Alt bliver, hvor det er, og der igangsættes renovation af Finderupsvej 7 og 9. Jeg mener faktisk, det optimale scenarie er, kun at flytte LBK fra den dyrt lejede Vestas bygning på havnen i Ringkøbing til Innovest2. Da vi i sin tid flyttede LBK fra Tarm til Ringkøbing var vi enige om, at det var en midlertidig flytning, og nu har vi så muligheden for at flytte LBK tilbage til området, samtidig med at det kan være med til at styrke igangsætningen til et Innovest2. Vil det så ikke have betydning for handelslivet i Ringkøbing? Jo, men ikke i samme omfang, som hvis man flytter Borgerservice og Jobcenteret fra Skjern midtby. Sammenlagt har Borgerservice og Jobcenteret 40.000 besøgende om året. LBK er ikke på samme måde et servicecenter, der modtager mange borgerbesøg. Desuden er beliggenheden på havnen i Ringkøbing helt unik, og vel måske den absolut bedste beliggenhed i kommunen. En sådan beliggenhed skal vi ikke fylde op med kommunale arbejdspladser, her kunne i stedet ligge attraktive lejligheder. På trods af mange gode argumenter samt store synenergier ved at placere LBK ved siden af RKSK forsyning i Inovest, og en yderst attraktiv business case, der viser en tilbagebetalingstid på kun 15-16 år, fornemmer jeg, at der er gået ”sognepolitik” i sagen, og en del byrådspolitikere ikke vil være med til at flytte arbejdspladser fra Ringkøbing til Skjern. Skal vi alene flytte Jobcenteret, for at hjælpe Innovest2 på vej, som forslået i scenarie 1, er det for mig vigtigt, at der kommer noget andet end bare lejligheder på Finderupsvej. Der bør i givet fald stilles konkrete krav og laves restriktioner, således der er en garanti for, der kommet aktivitet, som skaber liv i midtbyen, som også handelsforeningen og Gentænk Skjern anbefaler, for at de kan bakke op. Desværre har jeg lyttet mig til, at der ikke kan gives garantier eller laves restriktioner for Finderupsvej, og det er heller ikke en del af de forskellige scenarier, vi skal stemme om tirsdag. I stedet er der lagt op til at lade det være op til en kommende køber, hvad der skal være på grunden, dermed må man formode, at der alene bliver boliger. De ellers gode tanker og ideer fra Borgermødet i Kulturcenteret er derfor intet værd, og hvorfor så afholde et borgermøde, hvis man ikke lytter til borgerne? Såfremt der ikke bliver stillet garantier for aktivitet på Finderupsvej ved en udflytning af Jobcenteret, vil det være min indstilling at stemme for scenarie 3, nemlig at vi intet flytter men i stedet igangsætter renovering af Finderupsvej 7-9. Dette vil i øvrigt også være til glæde for de mange borgere, som har udtrykt bekymring omkring en udflytning til Innovest, da der i dag allerede er store trafikale udfordringer i området omkring Innovest og Skolebyen og meget lidt offentlig transport.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Sidste bold er endnu ikke slået: 20 års kamp om rigmandens ulovlige tennisbane på Klitten

Annonce