Indland

Frivilligt lobbyregister deler danske EU-kandidater

Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
DF har endnu ikke taget stilling til et frivilligt lobbyregister, som EU-Parlamentet i januar blev enig om.

Et flertal i EU-Parlamentet blev i januar enig om, at der skal være større åbenhed i parlamentet.

Det gælder blandt andet indblik i ledende parlamentarikeres møder med lobbyister.

Men ordningen er frivillig og splitter de danske spidskandidater.

Socialdemokratiets Jeppe Kofod opfører allerede sine møder i et offentligt register, og det vil han fortsætte med.

- Det er vigtigt for offentligheden og medierne at vide, hvem de europæiske parlamentarikere mødes med, så de kan afdække historier om, hvad der foregår.

- Jeg stemte selv for, at modellen blev obligatorisk, så jeg opfordrer de danske parlamentarikere til at forpligte sig til at registrere alle lobbymøder, de holder i den kommende valgperiode, siger han.

Der har været stor modstand mod dele af forslaget. Parlamentet har været under pres fra EU-Kommissionen, der allerede har indført et register over lobbyister. Mange i EU-Parlamentet er imod et sådant register.

Dansk Folkepartis spidskandidat, Peter Kofod, fortæller, at han endnu ikke har taget stilling til, hvordan han vil håndtere den frivillige ordning, hvis han bliver valgt ind.

- Men hvis Jeppe Kofod er så bange for, at lobbyisterne bestemmer for meget, kan han jo starte med at fortælle, om han får penge af dem eller ej, siger Peter Kofod.

Ligesom Jeppe Kofod dokumenterer Folkebevægelsen mod EU allerede, hvem parlamentariker Rina Ronja Kari mødes med.

Alternativets spidskandidat, Rasmus Nordqvist, agter at føre et register, hvis han bliver valgt.

- Det er ikke for at vise mistillid til nogen. Det her handler om at skabe mest mulig åbenhed, siger han.

380 af parlamentets 750 medlemmer stemte for oprettelsen af et register for lobbyister den 31. januar i år.

396 støttede, at parlamentet skal gøre det muligt for medlemmerne, hvis de vil, at fremlægge regnskab for brug af blyantspenge - omkring 33.000 kroner om måneden - på parlamentets hjemmeside.

Blyantspenge er et beløb, der er beregnet til at dække omkostninger til kontordrift, herunder telefoni og computerudstyr.

/ritzau/

0/0

Tophistorier

Annonce
Tarm For abonnenter

Fra Holland til Tarm: Fiskesø var Willem og Jannies store drøm

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Kæmpe fremgang i Brugsen i Hemmet: Der er ansat mere personale for at følge med

Hvide Sande

Blandt legeland, bowling og spillemaskiner: - Fantastisk med sådan et sted til dårligt vejr

Indland For abonnenter

16-årige Gitte blev myrdet for 40 år siden: Morderen er aldrig fundet

Tophistorier

Erhverv

21-årige Benjamin har åbnet sin egen webshop: Det kunne jeg gøre bedre

Vestjylland For abonnenter

Turister holder købmænd i live

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Mindeord

Mindeord: Michael bevarede humøret og det positive syn på livet

Vestjylland For abonnenter

Ormefiskeriet i Varde Å vil formentlig blive begrænset

112

Badegæst i nød reddet op af havet

Hvide Sande

Fanø har taget principiel kamp: Nu fjernes forlist Hvide Sande-kutter i 11. time

Annonce