Annonce
Skjern

Frivillige fjerner 6000 kubikmeter våd jord

Nej, graver ikke ud til en sø ved Rækker Mølle Hallen. Men om et år står der en funklende ny hal her. Foto: Jørgen Kirk
Der skal køres cirka 600 vognlæs jord væk, før næste etape af byggeriet af den nye hal i Rækker Møller kan gå i gang. Det er ikke helt let, når regnen har væltet ned.

Rækker Mølle: Der blev brug for en solid pumpe, da arbejdet med at grave ud til den nye hal ved Rækker Mølle Hallen for alvor gik i gang i denne weekend.

- Det er ikke nemt arbejde, når jorden er våd efter de ret solide regnbyger, der har ramt Vestjylland de seneste dage, men vi skal jo gerne have lukket byggeriet inden vinteren. Og desuden er det svært at aflyse, når vi både har fået frivillige til at stille op i denne weekend, og fået transporteret en masse materiel herhen, siger murermester Brian Nielsen, der også sidder i hallens bestyrelse.

- Vi er cirka 20 frivillige i sving hen over weekenden, fordelt på flere hold, og vi har fået udstyr stillet gratis til rådighed af både Lauge Bonde, Stauning Maskinstation og Skjern Brolægning og Entreprenørforretning, samt en masse af områdets landmænd. Det er vi meget taknemmelige for. Den opbakning, som vi får lokalt, er helt fantastisk. Her i de små samfund er vi gode til at hjælpe hinanden, siger Bjarne Nielsen.

Dagbladet mødte også bestyrelsesmedlem Michael Emborg ved "svømmepølen" ved hallen. Det var ham, der torsdag slog op på Rækker Mølles facebookside, at der nok ville komme til at være lidt mudder på Tylvadvej, Rækker Møllevej og Skårupvej fredag til søndag.

Det må man sige, at han fik ret i.

- Sådan må det være under de her forhold. Men vi forsøger at holde det så rent, som vi kan, og alle tager det pænt, siger Michael Emborg.

Planen er, at den nye hal skal stå helt færdig til sæsonstart 2020.

- Det bliver rigtig godt - ikke bare for håndbolden, men for alle - også indendørsfodbold, badminton og gymnastik med mere. Vi glæder os rigtig meget, siger Brian Nielsen.

- Der er virkeligt brug for udvidelsen, og vi har en god økonomi i hallen. Og så er det da lidt sjovt, at Rækker Møller fremover bliver den by i landet, der har flest hal-kvadratmeter pr. indbygger, siger Brian Nielsen.

Med til glæden over den nye hal i Rækker Møller hører, at politikerne i Ringkøbing-Skjern Kommune i første omgang meldte ud, at der var stop for lokaletilskud til nye haller. Senere annulerende byrådet dog beslutningen, fordi Rækker Mølle Hallen på det tidspunkt var så langt fremme i planlægningen, at det ikke var fair at ramme hallen på den måde.

Annonce
Udstyret er lånt og alle arbejder frivilligt. På den måde holdes prisen på den nye hal i Rækker Mølle nede. Foto: Jørgen Kirk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Ørskovs mor ansat i stilling, som datteren fik trumfet igennem i byrådet

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Annonce