Annonce
Vestjylland

Frivillig strandrydning koster 70.000 kroner i konsulenter og videodokumentation

Den første lørdag i maj skal 300 frivillige rydde stranden omkring Thorsminde for affald - og det sker med et tilskud fra staten på 70.875 kroner, som blandt andet går til en video og til konsulenter. Arkivoto: Johan Gadegaard
Staten betaler 237 kroner for hver frivillig, når der i maj er strandrydderdag i Thorsminde. Halvdelen af pengene går til konsulenter, en video og til tvivlsomme sikkerhedsveste.

Thordsminde: Det burde ikke koster ret meget at få 300 frivillige til at rydde affald på stranden i Thorsminde på Store Strandrydder Dag den første lørdag i maj.

Men når både kommune, en organisation og stat skal ind over, så løber regningen åbenbart op.

Kommunen har i samarbejde med med foreningen "Hold Danmark Rent" (HDR) sendt en ansøgning til Miljøstyrelsen, som har bevilget 70.875 kroner til dagen.

Af ansøgningen kan man se, at de 15.750 kroner går til konsulenttimer hos HDR for ansøgningen. Der bruges 15.000 kroner på en video for at promovere dagen. Oveni købes sikkerhedsveste og handskepar for i alt 13.000 kroner.

Det er afsat penge til 300 sikkerhedsveste, selv om langt de fleste skal indsamle affald på strand og i klitterne. Og de færreste langs vejene.

Karsten Filsø (SF) der er formand for natur- og miljøudvalget erkender, at det er mange penge at bruge på én dag.

- Det tror jeg er noget, som vi kommer til at evaluere. Men på den anden side er vigtigt at få hjælp fra frivillige til at fjerne den affald, som ligger langs strande, siger Karsten Filsø.

I alt har Miljøministeriet støttet 25 projekter med frivillig strandrensing med 3,1 millioner kroner. Paradokset er, at staten ikke bidrager til løbende indsamling af affald langs kyster, som kommuner står for.

- Men vi er da glade for, at staten her erkender, at der er behov for strandrydning, siger Filsø.

Der går dog også 5775 kroner til indkøb af syv pallekasser til affald, som bliver stående til nye strandgæsters affald.

Annonce

Firmaer skal på banen

Thorsminde Borgerforening har i flere år ryddet byen og stranden for affald på denne dag.

- Det er hele strækningen fra Fjand til Thorsminde, som vi rydder for affald, siger Mogens Damgaard, som er formand for Thorsminde Borgerforening.

Sidste år dukkede et firma fra Vejle op med 20-30 mand for at hjælpe med strandrensningen. I år er målet, at få firmaer med 200 ansatte til at hjælpe med strandrensning.

- Mange firmaer vil gerne lave en udflugt og samtidig bidrage med noget frivilligt arbejde, siger Mogens Damgaard.

Han har ikke haft noget med ansøgningen at gøre - ud over de 70 kroner per næse, som borgerforening får for en fisketallerken og en øl eller vand til frokost for de 300 affaldsindsamlere.

- Det kan ikke gøres billigere, siger Mogens Damgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Ringkøbing

Tre gymnasier søger alle en ny rektor: - Vi er selvfølgelig i en konkurrencesituation

Annonce