Ringkøbing-Skjern

Friskoler ind i valgkampen: S-forslag vil ødelægge små sogne

Socialdemokraternes forslag om at barbere i støtten til friskolerne vil skabe spøgelsesbyer og skoleghetto’er for rige folks børn, siger Kenneth Mikkelsen, t.h. Fra v. er det Peter Rask, skoleleder Østrup Friskole og Ole Kjær, formand for Ølstrup Friskole i midten. Pressefoto
Folketingskandidat Kenneth Mikkelsen (V) gør fælles front med friskoler imod S-forslag om at reducere i statens støtte til skolerne. Ifølge folketingsmedlem Annette Lind (S) vil hendes parti gerne se på, om friskoler, der reelt erstatter folkeskoler, skal have større støtte end rige privatskoler i de store byer.

Ringkøbing-Skjern: - Det vil ødelægge de små sogne!

Så hård lyder udmeldingen fra Ole Kjær, der er fungerende formand for Ølstrup Friskole, i forhold til Socialdemokratiets forslag om at skære i støtten til fri- og privatskoler. Kritikken af en foreslået besparelse på den såkaldte koblingsprocent er massiv:

- Hvis vi mister skolen, så lukker vores samfund på landet. Et lokalsamfund som Ølstrup har brug for en skole for at fungere som et aktivt og attraktivt samfund. Uden skolen vil huspriserne falde, og bankerne blive mindre tilbøjelige til at yde lån. Vi har brug for en stærk skole og en stærk brugs. I landsbyerne er vi afhængige af hinanden, siger Ole Kjær i en pressemeddelelse, som er udsendt af folketingskandidat for Venstre Kenneth Mikkelsen. Skoleleder Peter Rask tilføjer, at Ølstrup Friskole kan miste 10-15 procent af sine i dag cirka 50 elever, hvis egenbetalingen på baggrund af forslaget fra S hæves yderligere. - Skolen vil få færre børn, og vi vil ikke kunne opretholde skoletilbuddet, lyder det fra Peter Rask.

Koblingsprocenten

Koblingsprocenten angiver, hvor stort et tilskud en fri grundskole modtager for hver elev, ud fra den gennemsnitlige elevudgift i folkeskolen tre år tidligere.

I øjeblikket ligger koblingsprocenten på 76 procent.

Koblingsprocenten har ændret sig flere gange de seneste år. I 2010 var den på 75 procent. I 2014 og 2015 faldt den til 71 procent, inden det gradvist igen er steget, og nu ligger på 76 procent.

Den gennemsnitlige udgift til en folkeskoleelev er 68.300 kr. pr. år.

I 2019 udløser en friskoleelev i gennemsnit 52.646 kr. årligt i statstilskud.

Foreningen Friskolerne har regnet på hvad er sker, hvis koblingsprocenten - som Socialdemokratiet foreslår - nedsættes til 71 procent.

- Driftstilskuddet pr. årselev vil falde med 2.470 kroner.

- I 74 kommuner vil der være friskoler/private grundskoler med underskud (mod 43 i 2017)

- 46.930 elever vil gå på friskoler/private grundskoler, der har underskud (mod 12.897 i 2017)

- Antallet af friskoler/private grundskoler med underskud vil stige fra 82 skoler til 238 skoler.

Spøgelsesbyer

- Forældre vælger tilsyneladende i stigende omfang fri- og privatskoler. Det er et problem, mener Socialdemokratiet, som derfor vil skære i statens støtte til friskolerne, hvis de kommer til magten. Det betyder imidlertid, at børn fra små samfund skal presses til en længere skolevej og ind i større skoler. Men det vil skade ambitionen om et Danmark i bedre balance, og det vil skabe spøgelsesbyer og skoleghettoer for rige folks børn, siger Kennet Mikkelsen. - Formålet med en bedre balance er at styrke vores landsbyer og yderområder, og det vil jeg kæmpe for, siger Kenneth Mikkelsen, der erklærer sig som tilhænger af, at fri- og efterskoler er til for alle, og ikke kun for de økonomisk velstillede.

De rige får støtten

Annette Lind, Holstebro, der er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, og medlem af Folketingets undervisningsudvalg, pointerer, at støtten til fri- og privatskoler ligger på et historisk højt niveau:

- For Socialdemokratiet er det vigtigt, at Folkeskolen skal være det naturlige førstevalg. Fra 2015 til 2017 er støtten til folkeskolerne faldet med 1,1 milliard. I samme periode er støtten til fri- og privatskoler steget med 800 millioner kroner, og de 20 rigeste privatskoler har oplevet en stigning på 12 procent, siger Annette Lind.

- Med en koblingsprocent på 76 - og et samlet støttebeløb, der også på grund af flere elever er historisk højt, mener vi, at det er rimeligt at sætte procenten ned til 71 igen, siger Annette Lind.

- Når det er sagt, så foregår der i øjeblikket et stort arbejde med at kigge på taxametermodellen på gymnasieområdet. Og det vil være naturligt også at kikke på fri- og privatskolerne i samme ombæring. Hvis en friskole reelt erstatter en folkeskole i et lokalområde, vil det være rimeligt, at den skole får større støtte end rige privatskoler i de store byer. Det vil jeg kæmpe for, siger Annette Lind.

Køber ikke argumentet

- Der er rigtig mange friskoler, der vil blive presset, hvis koblingsprocenten bliver sat ned til 71 procent, og jeg forstår ikke helt argumentet om, at støtten til folkeskolen er faldet, og at det skulle kunne begrunde en mindre procentandel til friskolerne. For nylig er vi blevet skåret voldsomt i støtte til SFO'en, fordi der har været besparelser på SFO i Folkeskolen. Her slår faldet i støtten igennem på samme måde, netop fordi der er tale om en procentdel, siger Jesper Friis, der er skoleleder på Videbæk Kristne Friskole.

- Udfordringen er bare, at der i mange friskoler ikke er blevet så mange færre timer i SFO'en, som der er i folkeskolen efter folkeskolereformen. Jeg køber heller ikke argumentet om, at mange fri- og privatskoler ikke løfter så mange sociale opgaver som folkeskolen. Sådan fungerer det i hvert fald ikke i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor fri- og privatskolerne er deres sociale ansvar bevist, siger Jesper Friis.

Symbolpolitik

Hos foreningen Friskolerne har man lavet en del valgkampsmateriale, og kommunikationschef Maren Skotte er ikke bleg for at kalde Socialdemokratiets udmelding for symbolpolitik.

- Siden kommunalreformen er der blevet lukket 300 folkeskoler i Danmark. Der er altså rigtig mange steder, hvor staten og kommunerne har udliciteret opgaven med at drive folkeskolen til lokalbefolkningen. Nu vil man så slagte en masse friskoler, for det er det, der vil ske, hvis støtten bliver sat ned igen, og forældrebetalingen stiger. Det så vi klart, da procenten var nede på 71 procent, siger Maren Skotte.

- Vi kan så høre, at Socialdemokratiet vil øge støtten til de friskoler, der har et stort socialt engagement. Men den eventuelt øgede støtte vil jo ikke komme de friskoler til gavn, der ikke har en ret meget anderledes profil end en traditionel folkeskole. Vi savner i den grad, at Socialdemokratiet kommer på banen med en holdning til geo-politik - altså til, hvor friskolerne ligger rent fysisk, og hvordan de reelt fungerer i dag, for eksempel i Ringkøbing-Skjern Kommune, siger Maren Skotte.

0/0
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Testmøllesag i nye problemer: Skal finde 20 millioner til lovet lufthavnsudstyr

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Hvide Sande

Hvide Sande-fisker fangede torsk med plastikemballage i maven

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

112 For abonnenter

Der gælder ingen promilleregler for små både

Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Vestjylland

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Annonce