Annonce
Ringkøbing

Frisk luft og ilt til hjernen: I Lem er ingen elever klistret til skærmen i pausen

Blandt drengene i overbygningen er basketball og fodbold blandt de populære aktiviteter. For at motivere dem til at spille har skolen købt nye bolde. Foto: Jørgen Kirk.
De ældste årgange på Lem Stationsskole har siden 1. maj skullet være ude i spisefrikvarteret. Til gengæld har de selv været med til at bestemme, hvad der skulle købes af aktiviteter.

Lem: Eleverne spiser deres madpakke, mens de bliver siddende på deres plads. Uden at lette sig griber de fat i mobilen i tasken. Herefter bruger de frikvarteret med næsen næsten suget fast til skærmen.

Sådan kunne man godt frygte, at de mange teenagere i folkeskolen bruget spisefrikvarteret. Men sådan ser det ikke ud på Lem Stationsskole. Indtil sommerferien har eleverne i overbygningen lavet en aftale med lærerne om, at de skal være ude i 12-frikvarteret.

- Når de kommer ind efter at have været ude, så er de glade og smilende. De får frisk luft og ilt til hjernen. De får rørt sig lidt. Eleverne i overbygningen rører sig ikke lige så meget som eleverne i indskolingen og mellemtrinnet, siger Pernille Jakobsen, der er lærer på Lem Stationsskole.

Annonce
Oliver Christensen og Kasper Illum kan godt lide at være udenfor, så længe vejret er godt. - Uden nye bolde ville det nok være lidt kedeligt, siger de. Foto: Jørgen Kirk.

"Det er fint nok"

På skolen i Lem starter frikvarteret klokken 11.35, men det er kun det sidste kvarter til 12.15, hvor eleverne skal være ude. Men det går hurtigt med at spise madpakken, så der er næsten et helt kvarter til middag, da de første drenge med en basketball i hånden stormer ud af døren.

- Det er fint nok, at vi skal være ude, når vi har fået nye bolde. Ellers ville det være kedeligt, siger Oliver Christensen, der går i 8. klasse.

- Vi spiller mest fodbold og basketball. Både 7. og 8. klasse. Vi kender hinanden, siger Kasper Illum, der går i 7. klasse.

- Hvis vejret er godt, så er det ikke noget problem at være ude, siger Oliver.

- Der er nok nogen, der ikke synes, det er så sjovt, siger Kasper.

Allerede forskel

Idéen til at tvinge eleverne ud opstod hos lærer Pernille Jakobsen, da hun var gårdvagt med en kollega. De stod og snakkede om løst og fast.

- Vi snakkede blandt andet om, at der var flere elever ude før i tiden. Vi har bolde, men hvis man ikke er boldspiller, hvad kan man så lave udenfor? Så vi valgte at fastsætte en ramme, der er, at man skal være ude. Så kunne eleverne være med til at udfylde den, siger hun.

- Vi spurgte dem: hvad vil I gerne? Vi ville vide, hvad der kunne motivere dem til at komme ud. Så nu har vi købt kroket, kongespil, tæpper og nye bolde. Det skal være ting, der er nemme og hurtige at stille op. Og så skal der kunne være flere med. På den måde har eleverne fået ejerskab, og vi er åbne for nye forslag, siger hun.

”Forsøget” startede 1. maj, og indtil videre løber det til sommerferien. Herefter skal det evalueres, så man kan overveje, om det skal indføres permanent.

- Selvom der kun er gået en uge, er eleverne helt klart blevet gladere. Jeg synes, der er en forskel, og jeg håber, vi kan fortsætte til efteråret. Men der er selvfølgelig ikke så mange i udskolingen, der har regntøj og gummistøvler med, så når det regner, får de lov til at være indenfor, siger Pernille Jakobsen.

Til dem, der ikke synes, fysisk aktivitet er det sjoveste i frikvarteret, er det indkøbt tæpper. - Så kan man alligevel komme ud og hygge sig, siger lærerne. Foto: Jørgen Kirk.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Hvide Sande-fiskere reddet fra brændende kutter

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Annonce