Ringkøbing

Frisk luft og ilt til hjernen: I Lem er ingen elever klistret til skærmen i pausen

Blandt drengene i overbygningen er basketball og fodbold blandt de populære aktiviteter. For at motivere dem til at spille har skolen købt nye bolde. Foto: Jørgen Kirk.
De ældste årgange på Lem Stationsskole har siden 1. maj skullet være ude i spisefrikvarteret. Til gengæld har de selv været med til at bestemme, hvad der skulle købes af aktiviteter.

Lem: Eleverne spiser deres madpakke, mens de bliver siddende på deres plads. Uden at lette sig griber de fat i mobilen i tasken. Herefter bruger de frikvarteret med næsen næsten suget fast til skærmen.

Sådan kunne man godt frygte, at de mange teenagere i folkeskolen bruget spisefrikvarteret. Men sådan ser det ikke ud på Lem Stationsskole. Indtil sommerferien har eleverne i overbygningen lavet en aftale med lærerne om, at de skal være ude i 12-frikvarteret.

- Når de kommer ind efter at have været ude, så er de glade og smilende. De får frisk luft og ilt til hjernen. De får rørt sig lidt. Eleverne i overbygningen rører sig ikke lige så meget som eleverne i indskolingen og mellemtrinnet, siger Pernille Jakobsen, der er lærer på Lem Stationsskole.

Oliver Christensen og Kasper Illum kan godt lide at være udenfor, så længe vejret er godt. - Uden nye bolde ville det nok være lidt kedeligt, siger de. Foto: Jørgen Kirk.

"Det er fint nok"

På skolen i Lem starter frikvarteret klokken 11.35, men det er kun det sidste kvarter til 12.15, hvor eleverne skal være ude. Men det går hurtigt med at spise madpakken, så der er næsten et helt kvarter til middag, da de første drenge med en basketball i hånden stormer ud af døren.

- Det er fint nok, at vi skal være ude, når vi har fået nye bolde. Ellers ville det være kedeligt, siger Oliver Christensen, der går i 8. klasse.

- Vi spiller mest fodbold og basketball. Både 7. og 8. klasse. Vi kender hinanden, siger Kasper Illum, der går i 7. klasse.

- Hvis vejret er godt, så er det ikke noget problem at være ude, siger Oliver.

- Der er nok nogen, der ikke synes, det er så sjovt, siger Kasper.

Allerede forskel

Idéen til at tvinge eleverne ud opstod hos lærer Pernille Jakobsen, da hun var gårdvagt med en kollega. De stod og snakkede om løst og fast.

- Vi snakkede blandt andet om, at der var flere elever ude før i tiden. Vi har bolde, men hvis man ikke er boldspiller, hvad kan man så lave udenfor? Så vi valgte at fastsætte en ramme, der er, at man skal være ude. Så kunne eleverne være med til at udfylde den, siger hun.

- Vi spurgte dem: hvad vil I gerne? Vi ville vide, hvad der kunne motivere dem til at komme ud. Så nu har vi købt kroket, kongespil, tæpper og nye bolde. Det skal være ting, der er nemme og hurtige at stille op. Og så skal der kunne være flere med. På den måde har eleverne fået ejerskab, og vi er åbne for nye forslag, siger hun.

”Forsøget” startede 1. maj, og indtil videre løber det til sommerferien. Herefter skal det evalueres, så man kan overveje, om det skal indføres permanent.

- Selvom der kun er gået en uge, er eleverne helt klart blevet gladere. Jeg synes, der er en forskel, og jeg håber, vi kan fortsætte til efteråret. Men der er selvfølgelig ikke så mange i udskolingen, der har regntøj og gummistøvler med, så når det regner, får de lov til at være indenfor, siger Pernille Jakobsen.

Til dem, der ikke synes, fysisk aktivitet er det sjoveste i frikvarteret, er det indkøbt tæpper. - Så kan man alligevel komme ud og hygge sig, siger lærerne. Foto: Jørgen Kirk.
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

OK til udvidede åbningstider i studenterugerne

Hvide Sande

Søndervig festede: Vi fik vist sat flueben ved det hele

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

112

Brand hos Nordsø Fisk: Flammerne brændte hul i taget

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Ringkøbing-Skjern

Markant udvikling: Færre kommer hjem til knuste ruder og gennemrodede skuffer

Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Annonce