Annonce
Danmark

Fremtidsforsker: Vi kommer til at kramme igen

Frygten for coronasmitte kan komme til at påvirke adfærden hos mange danskere i årene fremover - men ikke hos de unge, forudser fremtidsforsker Thomas Geuken. Foto: Privat
De unge vil relativt hurtigt vende tilbage til en normaltilstand, hvor der igen kan deles krammere ud - mens en del midaldrende og ældre måske vil hænge fast i en beskyttelsesadfærd på grund af corona. Det forudser psykolog og associeret direktør Thomas Geuken fra instituttet for fremtidsforskning. I filosoffen Arno Viktor Nielsens krystalkugle kan coronakrisen få store konsekvenser for medicinalindustrien, hvis der udvikles en vaccine.

Coronaland: Menneskers visioner skaber ikke megen forandring. Alle større samfunds-omvæltninger er affødt af naturkatastrofer.

Sådan lyder påstanden fra filosoffen Arno Victor Nielsen, der i flæng nævner: Den amerikanske uafhængighedserklæring (1776), og definitionen af den amerikanske lykkekultur har afsæt i et gigantisk jordskælv i Lissabon, der i 1755 rystede verden, og verdens tro på en barmhjertig Gud. Epidemier i København førte i midten af 1800-tallet til, at byen blev kloakeret. Den franske revolution (1789-1799) kom, efter en vulkan på Island havde medført hungersnød i Frankrig - og kimen til den velfærdsstat, som vi kender i de europæiske lande, blev indført i England som en tak til befolkningen for indsatsen under en anden naturkatastrofe - anden verdenskrig...

- Forandringer kommer, når mennesker udsættes for ulykker. Naturkatastrofer tvinger os til handling. Der sker ingen fremskridt, medmindre vi bliver tvunget til det, lyder det fra Arno Victor Nielsen.

Den aktuelle naturkatastrofe - den dødbringende coronavirus - har endnu ikke et omfang, der i sig selv vil være samfundsomvæltende, skønner han.

- Det ligner en forholdsvis mild naturkatastrofe, hvorfra vi kan vende tilbage til normal tilstand på et tidspunkt. Vi vil selvfølgelig blive lidt fattigere, og vores pensionsopsparinger vil blive plyndrede, men den økonomiske orden vil formentlig ikke blive rystet af det her, siger han.

Alligevel rummer coronakrisen substansen til noget, der kan blive sprængfarligt og nytænkende, nemlig i scenariet hvor der pludselig findes en vaccine.

I den scenarium forudser Arno Victor Nielsen, at medicinalindustrien kan blive udsat for et historisk "overgreb" - at de normale markedskræfter vil blive sat ud af kraft

- Kommer der en vaccine, kan vi få en situation, hvor opfinderne ikke får lov til at sælge til de højestbydende, som det for eksempel var tilfældet med HIV-medicinen. Coronakrisen kan måske føre til, at medicinalindustrien ikke længere får lov til at pumpe alle de penge ud af staterne, som de gør i dag. Det var et af Trumps budskaber i valgkampen, og coronakrisen forstærker faktisk det budskab, lyder det fra Arno Victor Nielsen.

Annonce
Filosoffen Arno Victor Nielsen forudser, at medicianlvirksomhederne kan blive trynet, hvis der findes en coronavaccine. Arkivfoto: Thomas Yde

Vil krammere sygne hen?

Et andet snit er, hvordan en langvarig coronakrise mon kommer til at påvirke os psykologisk som individer og som samfund. Vil krammerne sygne hen? - skal de til at købe tøjdyr for at få afløb for deres behov? Opbygger nogle af os en så stor angst for at omgås andre mennesker rent fysisk, at vores kultur bliver langvarigt påvirket af det?

De langsigtede eftervirkninger af det kollektive chok, som planeten er ramt af, kan man kun gisne om på nuværende tidspunkt.

Men netop den ædle kunst at gisne kvalificeret er noget, Instituttet for Fremtidsforskning beskæftiger sig med, og her har psykolog Thomas Geuken nogle bud på, hvordan det kan komme til at gå.

Han er ekspert, når det gælder megatrends - altså store globale strømninger og tendenser - og disses konsekvenser på samfund og markeder.

- Corona-epidemien er det, vi i fremtidsforskning kalder et wildcard-scenario. Det er som en komet, der pludselig rammer med en afsindig kraft og går ind og påvirker alle de andre samfundsudviklinger, der allerede er i gang og skaber en meget uvant situation, der vil få nogle efterklange på forskellige områder, siger han.

Et eksempel er 9/11, der fik store konsekvenser for flyindustriens fokus på sikkerhed.

- Men 9/11 gjorde også noget ved den måde, vi opfattede verden på - optimismen blev punkteret, og "war on terror" blev indført, siger Thomas Geuken.

Bekæmpelsen af coronaen sker ved, at vi isolerer os fra hinanden. Vi er sammen hver for sig, som sloganet lyder. Grundlæggende udansk og imod den menneskelige natur.

- Den sociale distance er noget, vi som danskere har været på vej væk fra i mange år. Vi vil gerne have social kontakt, vi er et tillidsbåret land, vi siger du i stedet for De, vi siger goddag og giver hånd - vi har nogle sociale ritualer, hvor vi anerkender hinanden, og qua ritualerne tilskriver vi hinanden en værdi. Vi har fået en krammekultur, og min svigerfar, der er landmand, vil sige, at den er blevet værre og værre hen over årene. Men det, vi har søgt efter, er jo det medmenneskelige - det ligeværdige, forklarer Thomas Geuken.

- Kan vi bevare den krammekultur i fremtiden?

- Altså jeg har helt uvidenskabeligt lige spurgt rundt i min omgangskreds, om vi kommer til at kramme igen, og de unge stirrer vantro på mig og siger: Ja, selvfølgelig gør vi det. For de unge, er det her bare noget, der skal overstås - det er en del af den foranderlige verden, de er vokset op i, siger han.

Ny virkelighed - ny læring

Lidt i tråd med Arno Victor Nielsen pointerer Geuken også, at en naturkatastrofe som denne rummer kimen til noget nyt.

- Det interessante er jo, at når den virkelighed, vi kender, bliver suspenderet, så bliver der mulighed for noget nyt. Som for eksempel udvikling af fjernundervisning. Mit bud er, at mange, der beskæftiger sig med læring, på få uger har taget et digitalt tigerspring, som de måske ville have været 10 år om at gøre ellers. Det gælder for eksempel min egen kone, der er gymnasielærer, siger han.

- Men den angst for at smitte og blive smittet - sidder den ikke tilbage i os i lang tid fremover?

- Man kan godt spørge, om vi lærer de nye hygiejniske regler lidt for godt. Tilpasser vi os lidt for godt, så vi ikke kan fravriste os dem igen, så udvikler vi en mistænksomhed, og forebyggelse bliver ligesom en ny identitet, siger han.

Han vil ikke afvise, at nogle af os kommer til at havne i netop den - og at det formentlig er alderen og risikoen ved at blive smittet, der afgør reaktionen.

- Det kan godt være, at der er nogle danskere, der af nød og af frygt, havner der. Men lige så hurtigt, vi lærer noget, kan vi også komme tilbage til noget andet, og jeg tænker, at de fundamentale behov for anerkendelse og intimitet og sociale relationer med andre mennesker - som vi jo har som mennesker - de vil overleve, siger han.

Ikke klogere ledere

Lige nu er alle verdens grænser lukkede, og hver nation pakker sig omkring sig selv og sine. Vil det her ikke lægge en kraftig dæmper på rejselysten i mange år frem?

- Jo, det kommer det nok til. Det rammer jo også ind i den klimadagsorden, der har været i et stykke tid med blandt andet "fly-shaming" (udskamning på grund af klimaperspektivet i at flyve, red.). Et scenarie kunne være, at vi i en periode har vores reservationer og holder op med at flyve ud i verden. Men så vender verden tilbage til en normaltilstand, og det samme gør vores vaner. Men jeg tror dog, der er nogle specifikke destinationer, der vil være meget hårdt ramt i nogle år, siger han.

Hæmmer det her den globalisering, der har været i gang i en del år? Bliver vi mere nationale?

- Jeg tror, globaliseringen fortsætter, men vi finder måske andre måder at være globale på. Teknologien gør jo i dag, at vi er frisat af tid og sted - man kan føle sig global på Lolland, siger han.

Kan vi være så heldige at få nogle klogere ledere af det her? Donald Trump er jo for eksempel gået fra at kalde corona for "fake news" og "banal influenza" til at måtte erklære nødretstilstand. Kan vi håbe, han og andre bliver mere ydmyge, når for eksempel klimaproblematikken er på dagsordenen?

- Nu skal jeg ikke politisere, men jeg tror desværre, at det er ønsketænkning. Som fremtidsforskere har vi været meget opmærksomme på, hvordan værdiaksen er svinget væk fra fakta og fornuft i retning af følelse og symbolisme i de seneste fem år. Det man har kaldt det postfaktuelle samfund, og det tror jeg ikke forandrer sig med den her krise, siger Thomas Geuken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

130-årigt mejeri lader livet for at gøre plads til byggegrunde: Landsby tørster efter tilflyttere

112

Gran på vejen gav hjernerystelse

Annonce