Debat

Fremtidens bæredygtighed hentes i fortiden

I Aarhus er byboere i færd med at skabe visioner for fremtidens bæredygtige by. Et historisk begreb kan støves af og genbruges til at beskrive, hvordan byboere lokalt kan omstille sig til at leve mere bæredygtigt i byen. Det er de lokale fællesskaber, der skal forme fremtidens bæredygtige samfund. Sådan lød budskabet, da videnskabsjournalist, Tor Nørretranders, og energipioner, Søren Hermansen, udgav bogen "Fælledskab" i 2011. Med afsæt i erfaringerne fra de andelsejede vindmøller på Samsø beskrev de, hvordan lokale fællesskaber kan selvorganisere sig om at udvikle deres nærområder både miljømæssigt, socialt og økonomisk, når de organiserer sig og samarbejder lokalt. Med henvisning til en gammel stavemåde af ordet fællesskab, nemlig fælledskab, introducerede de to forfattere et begreb, der dækker over fælles ressourcer, som ingen af os ejer mere end andre, men som vi alle har adgang til og kan bruge – fælleder. Og den gruppe, der varetager en fælled bedst, er dem, som dagligt skaber, tilser og vedligeholder den – fælledskabet.

Hvor Nørretranders og Hermansen tog udgangspunkt i fælleden som en katalysator for udviklingen af Samsø, er begrebet ikke kun aktuelt i oplandskommuner og øsamfund. Faktisk har fælleder og fælledskaber historisk været en central del af måden, man indrettede byerne på i tiden før industrialiseringen. Og ikke mindst byboernes rolle i denne sammenhæng. Da Aarhus endnu var et købstadslandbrug før industrialiseringens ankomst i 1800-tallet, varetog lokale grupper af byboere fælles jordarealer (også kaldet vange). Disse var fælleder i byen – byfælleder, kunne man kalde dem. I dag er det kun stednavne i Aarhus som Møllevangen og Skovvangen (og Fælledparken i København), der bærer historisk vidensbyrd om de gamle byfælleder. Dog er andre slags byfælleder begyndt at se dagens lys i byen, men under nye forudsætninger.

Ansporet af en bekymring for de menneskeskabte klimaforandringer og vækstøkonomiens umættelige rovdrift på klodens knappe ressourcer, er byfællesskaber, som er dedikeret til en bæredygtig omlægning af måden, de lever i byen på, begyndt at tage form. F.eks. ser vi, hvordan gaveøkonomi skaber stedsidentitet og samvær mellem mennesker i nonprofit-virksomheden, Jazz&Venner. Med overskydende madvarer fra supermarkeder skaber de en social og ressourcebesparende byfælled på Godsbanen, hvor byens borgere kan hjælpe til og deltage i gratis fællesspisning. Eller hos Aarhus Økologiske Fødevarefællesskab, et fællesskab af frivillige, der støtter lokale landmænd og afsætter deres økologiske fødevarer i byen, hvorved både miljømæssige, sociale og økonomiske bundlinjer balanceres. Vi har også set, hvordan borgere i Latinerkvarteret har bygget regnvandsbede til at booste biodiversiteten i deres baggårde til glæde for områdets mikroliv, børnene og det sociale sammenhold. Og nye grønne fælledskaber kommer hele tiden til – de er måske en reaktion på et behov for en anden, mere meningsfuld måde at bo i byen på, som stadig flere byboere hungrer efter. Måder, hvor bl.a. ressourcebesparelse, lokal produktion og social sammenhængskraft skal afløse det tab af mening, som forbrugersamfundets evige jagt på materiel lykke og overforbrug kan medføre.

Ligesom de gamle fælledskaber er udgangspunktet for nutidens byfælleder fællesskabeligt og lokalt. Men bymarker er ikke længere den fælles ressource, der skal værnes om – det er nu fælles værdier, som f.eks. vores naturressourcer, klimaet og endda sammenholdet og tilliden mellem mennesker i nærmiljøet. Samfundsmæssige og globale fællesressourcer, som vi ikke kan leve uden, og som vi alle bliver rigere af at bidrage til og vedligeholde. De moderne byfælleder redder nok ikke verden alene, men de kan give inspiration til, hvordan vi i byerne kan finde svar på abstrakte, globale udfordringer i konkrete, lokale løsninger.

Anders Boisen
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Hvide Sande

Fanø har taget principiel kamp: Nu fjernes forlist Hvide Sande-kutter i 11. time

Skjern

Forbudt med slag og spark: Ny judoklub slår dørene op i Skjern

Leder For abonnenter

Hilde-sagen: Skal kun de stærke have chancen for at vinde?

Vestjylland For abonnenter

Ormefiskeriet i Varde Å vil formentlig blive begrænset

Vestjylland For abonnenter

Varmen og orm er værre end antallet af genudsættelser af vardelaks

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

112

Dåsekaster i BMW fik kolde fødder: Meldte sig selv til politiet

Vestjylland For abonnenter

Leo fra Vemb blev 80 år: - Han var en klippe

Tarm

Har du skjulte skatte? Så vil TV2 Fri gerne se dig til Markedsdage i Tarm

Skjern

Flere vil i de ukendtes grav - kirkegård åbner ny afdeling med anonyme grave

Annonce