Debat

Fremtidens bæredygtighed hentes i fortiden

I Aarhus er byboere i færd med at skabe visioner for fremtidens bæredygtige by. Et historisk begreb kan støves af og genbruges til at beskrive, hvordan byboere lokalt kan omstille sig til at leve mere bæredygtigt i byen. Det er de lokale fællesskaber, der skal forme fremtidens bæredygtige samfund. Sådan lød budskabet, da videnskabsjournalist, Tor Nørretranders, og energipioner, Søren Hermansen, udgav bogen "Fælledskab" i 2011. Med afsæt i erfaringerne fra de andelsejede vindmøller på Samsø beskrev de, hvordan lokale fællesskaber kan selvorganisere sig om at udvikle deres nærområder både miljømæssigt, socialt og økonomisk, når de organiserer sig og samarbejder lokalt. Med henvisning til en gammel stavemåde af ordet fællesskab, nemlig fælledskab, introducerede de to forfattere et begreb, der dækker over fælles ressourcer, som ingen af os ejer mere end andre, men som vi alle har adgang til og kan bruge – fælleder. Og den gruppe, der varetager en fælled bedst, er dem, som dagligt skaber, tilser og vedligeholder den – fælledskabet.

Hvor Nørretranders og Hermansen tog udgangspunkt i fælleden som en katalysator for udviklingen af Samsø, er begrebet ikke kun aktuelt i oplandskommuner og øsamfund. Faktisk har fælleder og fælledskaber historisk været en central del af måden, man indrettede byerne på i tiden før industrialiseringen. Og ikke mindst byboernes rolle i denne sammenhæng. Da Aarhus endnu var et købstadslandbrug før industrialiseringens ankomst i 1800-tallet, varetog lokale grupper af byboere fælles jordarealer (også kaldet vange). Disse var fælleder i byen – byfælleder, kunne man kalde dem. I dag er det kun stednavne i Aarhus som Møllevangen og Skovvangen (og Fælledparken i København), der bærer historisk vidensbyrd om de gamle byfælleder. Dog er andre slags byfælleder begyndt at se dagens lys i byen, men under nye forudsætninger.

Ansporet af en bekymring for de menneskeskabte klimaforandringer og vækstøkonomiens umættelige rovdrift på klodens knappe ressourcer, er byfællesskaber, som er dedikeret til en bæredygtig omlægning af måden, de lever i byen på, begyndt at tage form. F.eks. ser vi, hvordan gaveøkonomi skaber stedsidentitet og samvær mellem mennesker i nonprofit-virksomheden, Jazz&Venner. Med overskydende madvarer fra supermarkeder skaber de en social og ressourcebesparende byfælled på Godsbanen, hvor byens borgere kan hjælpe til og deltage i gratis fællesspisning. Eller hos Aarhus Økologiske Fødevarefællesskab, et fællesskab af frivillige, der støtter lokale landmænd og afsætter deres økologiske fødevarer i byen, hvorved både miljømæssige, sociale og økonomiske bundlinjer balanceres. Vi har også set, hvordan borgere i Latinerkvarteret har bygget regnvandsbede til at booste biodiversiteten i deres baggårde til glæde for områdets mikroliv, børnene og det sociale sammenhold. Og nye grønne fælledskaber kommer hele tiden til – de er måske en reaktion på et behov for en anden, mere meningsfuld måde at bo i byen på, som stadig flere byboere hungrer efter. Måder, hvor bl.a. ressourcebesparelse, lokal produktion og social sammenhængskraft skal afløse det tab af mening, som forbrugersamfundets evige jagt på materiel lykke og overforbrug kan medføre.

Ligesom de gamle fælledskaber er udgangspunktet for nutidens byfælleder fællesskabeligt og lokalt. Men bymarker er ikke længere den fælles ressource, der skal værnes om – det er nu fælles værdier, som f.eks. vores naturressourcer, klimaet og endda sammenholdet og tilliden mellem mennesker i nærmiljøet. Samfundsmæssige og globale fællesressourcer, som vi ikke kan leve uden, og som vi alle bliver rigere af at bidrage til og vedligeholde. De moderne byfælleder redder nok ikke verden alene, men de kan give inspiration til, hvordan vi i byerne kan finde svar på abstrakte, globale udfordringer i konkrete, lokale løsninger.

Anders Boisen
0/0
Klumme

Ugens Prædiken: Påskemorgen er som en håbets hilsen fra Guds fremtid

Klumme

Martine om at blive gammel: Måske er det andet end medicin og ømme muskler?

Klumme

Ugens Prædiken: Mere kærlighed, end vi fatter og forstår

Klumme

Kommer du til årets grundlovsfest?

Leder For abonnenter

Ikke kun events sætter os på landkortet

Selvfølgelig er det vigtigt, at vort lokalområde er kendt uden for kommunegrænsen - og gerne for at have noget unikt og genialt, der kan lokke så mange gæster til som overhovedet muligt. For flere gæster giver som regel flere penge i kommunekassen, og flere penge i kassen gør næsten altid godt. Derfor er det helt fint, at kommunen barsler med en såkaldt ny eventstrategi, der skal være med til at brande kommunen både nationalt og internationalt. Det er da heller ikke overraskende, at et flertal af politikere i byrådet netop har sagt god for at skyde penge i den nye eventstrategi. Det politiske ja betyder samtidig et ja til, at der skal sættes kommunale penge af til tre såkaldte fyrtårns-events. Indtil videre er der sat to millioner kroner af over to år til at udvikle den grønne elbilevent Westwind24, hvor de to, der fik ideen, komiker Jan Gintberg og tv-journalist Anders Agger, nok skal være med til at give det stort anlagte elbilarrangement en snert af kendiseffekt. Derudover er vandsportsfestivalen Waterz i Hvide Sande sikret et kommunalt tilskud på 875.000 kroner om året til og med 2021. Ifølge strategien kunne det tredje event i rækken ligge inden for sport, kultur eller erhverv. Det lyder alt sammen ganske spændende, selv om ingen ved, hvad Westwind24 og Waterz skaber af meromsætning og plusser på bundlinjerne hos områdets erhvervsliv. Der er heller ingen, der ved, hvor mange penge der skal sendes efter det tredje event. Nogen vil sikkert mene, at det er sådan lidt sortseer-agtigt at stille spørgsmålstegn ved, om nye tanker om branding nu også giver sorte tal på bundlinjen. De samme vil sikkert sige, at det er en langsigtet investering, det er svært at sætte kroner og øre på. Hvad der var godt i går, er måske ikke så godt i morgen. Når det er sagt, er det alligevel godt at konstatere, at det ikke var hele byrådet, der helt ukritisk nikkede ja til at lede efter et event nummer tre. Den nyslåede løsgænger Svend Boye Thomsen stemte imod, og Kristendemokraterne valgte at tage det, der hedder forbehold. "Medmindre der falder en appelsin ned i vores turban med en event, der er rigtig svær at sige nej til, så mener vi ikke, at den økonomiske situation er til at bruge mange penge på tre store projekter". Sådan lød det i byrådssalen fra Jens Erik Damgaard, der talte på vegne af den kristendemokratiske byrådsgruppe. Den melding lyder fornuftig, for skattekronerne kan måske gøre bedre gavn andre steder lige her og nu, hvor den står på udfordringer med besparelser på det kommunale budget. Derfor: Vent med event nummer tre, til Westwind24 og Waterz har bevist, at det er vejen frem. Indtil da er der meget andet, der på bedste vis er med til at sætte os på de der landkort.

Klumme

Amagerpigens tak til Bork Havn Efterskole: I var vinden under mine vinger