x
Annonce
Indland

Fremrykkede byggeprojekter kræver penge i kommunekassen

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Borgmesteren i Lolland Kommune mener, at det fjernede anlægsloft er godt. Han har bare ingen glæde af det.

En aftale torsdag mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner betyder, at anlægsloftet for 2020 er blevet ophævet.

Kommunerne kan dermed bygge og renovere på livet løs.

Aftalen har til formål at sætte gang i økonomien og sikre arbejdspladser under coronakrisen.

Det kræver dog, at der er råd til det i kommunerne.

I Lolland Kommune er borgmester Holger Schou Rasmussen (S) positivt stemt overfor aftalen, som han mener kan sætte gang i hjulene på landsplan. Det er bare ikke en aftale, hans kommune har glæde af.

Lolland Kommune har aldrig været i fare for at ramme anlægsloftet, da kommunen simpelthen ikke har penge til anlægsinvesteringer.

- Vi kan egentlig ikke bruge det til noget, eller det kunne vi, hvis vi havde penge til det. Vi har ikke nogen likviditet, siger Holger Schou Rasmussen.

- Vi har masser af projekter, vi gerne vil rykke frem. Vi har bare ingen penge til det, siger han.

Han påpeger, at det mest er de større kommuner, der får glæde af det her.

Og det kan borgmesteren muligvis havde en pointe i.

Københavns Kommune oplyser i en pressemeddelelse, at de er klar til at sætte gang i byggeprojekter for op til 350 millioner kroner.

Mange af opgaverne vil kunne sættes i gang umiddelbart, mens de fleste vil kunne gennemføres i 2020, fremgår det af meddelelsen.

I Norddjurs kommune, som er en af de mindre kommuner, mener borgmester Jan Petersen (S), at de kan få glæde af det skrottede anlægsloft.

- Vi har muligheder for at fremrykke noget af det vi havde planlagt i 2021, og det kan være med til at holde hånden under vores håndværkere især i den her vanskelige tid, siger Jan Petersen (S).

Regeringen lagde også i sin aftale op til, at der kunne lånes til de anlægsinvesteringer, der ikke var råd til.

Her er borgmesteren mere tilbageholdende, da der fremadrettet vil være flere udgifter til dagpengemodtagere som følge af coronakrisen.

Et lån er slet ikke på tale hos Lolland Kommune, da kommunen har høj gæld i forvejen, påpeger borgmester Holger Schou Rasmussen (S).

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Corona. Vi skal bruge de danske oplevelser som aldrig før

Læserbrev: I Danmark har vi gennem de seneste ti år bygget et fantastisk turismeprodukt op med et meget bredt udbud af restauranter i alle prisklasser, som gør, at man kan spise kvalitetspizza og gourmetburgere den ene dag og på Michelinrestaurant den næste. Man kan vælge at bo på et nyistandsat vandrerhjem eller på et femstjernet luksushotel. Kort sagt er der masser af oplevelser til enhver smag. Men alle virksomhederne i erhvervet er hårdt ramt af COVID-19-virussen, og vil vi fortsat have et spændende og differentieret oplevelsesudbud i Danmark, så har vi alle et ansvar. Et ansvar for at støtte de danske restauranter, cafeer, forlystelsesparker og øvrige oplevelsesvirksomheder for at bidrage til deres overlevelse. De første konkurser fra hotel- og restauranterhvervet er begyndt at tikke ind. Desværre kommer der flere. Mange flere. Regeringen har allerede gjort meget, og det har danskerne også. Nogle restauranter og hoteller har satset på takeaway gennem krisen, og mange fortæller om kolossal opbakning fra nærmiljøet. Netop denne følelse må vi ikke glemme, når Danmark igen åbner. For behovet for støtte til de lokale virksomheder vil bestå. Denne krise forsvinder ikke igen med det samme. Erfaringer fra tidligere kriser viser, at det vil tage turisme- og oplevelseserhvervet flere år at komme tilbage til det tidligere niveau. Måske kommer turisterne igen - men hvornår? De senere år er turisterne kommet rejsende hertil fra hele verden for at tage del i den danske hygge og se på dansk kultur og design. De lægger 55 milliarder kroner om året. Penge, som bidrager til et stærkt turisterhver, vi som danskere også får mulighed for at nyde. Men når forbruget fra udenlandske turister forsvinder, er der ekstraordinært brug for, at vi selv støtter op. Vi kan ikke forvente, at udenlandske turister og forretningsrejsende med det samme igen strømmer til landet. Og selvom vi danskere kan ikke dække hele deres forbrug, så kan vi bidrage flere steder. Dette forår har mange været nødsaget til at aflyse runde fødselsdage, konfirmationer, bryllupper og andre store mærkedage, der skulle være fejret på hoteller, kroer og restauranter. Forhåbentlig kan disse fejringer gennemføres på et senere tidspunkt. Og måske kan en del af feriebudgettet, der var afsat til en tur til Østen eller Middelhavet i stedet bruges på ophold langs de danske kyster og til at nyde et fantastiske måltider på landets restauranter. Støtter vi ikke erhvervets virksomheder i dag, har vi dem måske ikke i morgen. Det vil være en skam, for turismeproduktet i Danmark er vokset med innovative ideer og spændende nye projekter, som skaber arbejdspladser, omsætning og vækst i hele Danmark. I år er året, hvor ‘Staycation’ får en helt anden betydning. Det er nemlig dét, der kan være med til at sikre turismeerhvervets overlevelse.

Annonce