Annonce
Ringkøbing-Skjern

Frem med klaphatten: Danmarks største cykelløb tager turen ned langs kysten

Der venter publikum en stor oplevelse i Vestjylland, når rytterne i cykelløbet PostNord Danmark Rundt tirsdag 11. august næste år ruller gennem byer som Ringkøbing, Søndervig og Hvide Sande. Arkivfoto:Henning Bagger/Scanpix
Der er udsigt til vestjysk folkefest, når deltagerne i cykelløbet PostNord Danmark Rundt 11. august næste år ruller ud på første etape. På ruten fra Struer til Esbjerg lægger feltet vejen forbi byer som Staby, Vedersø, Stadil, Hee, Ringkøbing, Søndervig og Hvide Sande.

Ringkøbing: Det er endnu for tidligt at spå om, men der kan meget vel drysse lidt Tour de France-støv ud over vestkysten i august næste år. Det ligger således fast, at første etape af Danmarks største cykelløb, PostNord Danmark Rundt, 11. august 2020 kommer til at sætte sit præg på Ringkøbing og omegn.

Torsdag blev det offentliggjort, at løbet bliver skudt i gang i Struer, hvorfra rytterne vender snuden mod Bur, Vemb og Ulfborg. Om den videre rute ned gennem det vestjyske lyder arrangørernes beskrivelse sådan her:

- Efter Staby bliver vejene betydeligt mindre gennem åbent landskab og byerne Vedersø, Stadil og Hee. Ringkøbing passeres, inden vestkysten rammes i Søndervig, hvorfra der de næste mange kilometer er helt åbent for sidevind ned gennem Hvide Sande og Nymindegab.

Målstregen på første etape bliver kridtet op i Esbjerg, og dagen efter venter der feltet en etape fra Ribe til Sønderborg.

Annonce

Etapestart i Tyskland

For første gang i løbets 30 år lange historie kommer 2020 til at byde på en etape, der starter uden for Danmark. Det sker, når tredje etape - kongeetapen på 210 kilometer til Vejle - skydes i gang i Flensborg.

Årsagen er, at man fra løbets side ønsker at markere 100-året for genforeningen i 1920, hvor Nordslesvig igen blev en del af Danmark:

- Vi har længe tænkt, at vi gerne vil gøre noget anderledes næste år, og så ville det være rigtig sjovt at lave noget med Flensborg. Det er fantastisk, at vi har fået lov til at starte dér, siger løbsdirektør Jesper Worre.

2020-udgaven af PostNord Danmark Rundt bliver i alt på 876 kilometer, og lørdag 15. august bliver den samlede vinder hyldet på Frederiksberg.

Den danske cykelsports-begivenhed lægger sig direkte i baghjulet på Tour de France og landevejsløbet ved OL i Tokyo. Hos Danmarks Cykle Union er der derfor et håb om, at de stærkeste ryttere og mandskaber vil køre PostNord-etaperne som en del af forberedelserne til efterårets store løb.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce