Annonce
Udland

Frankrig vil ikke tillade Facebooks kryptovaluta i Europa

Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Frankrig er ikke klar til at godkende udviklingen af kryptovalutaen Libra på europæisk grund.

Facebooks varslede kryptovaluta, der har navnet Libra, kan ikke tillades i Europa, som den ser ud i øjeblikket.

Det siger Frankrigs finansminister, Bruno Le Maire, torsdag.

Han mener blandt andet, at kryptovalutaen, der ventes at blive lanceret i begyndelsen af 2020, vil være en trussel mod landes suverænitet.

Finansministeren frygter desuden, at det sociale medie potentielt vil komme til at misbruge sin dominans på markedet.

- Alle de her bekymringer om Libra er alvorlige. Derfor vil jeg gerne helt klart sige: Under de nuværende betingelser kan vi ikke godkende udviklingen af Libra på europæisk grund, siger Bruno Le Maire.

- Den mulige privatisering af penge udgør en risiko for misbrug af en dominerende position, en risiko for suveræniteten og for forbrugere og selskaber, lyder det fra den franske finansminister.

Tidligere denne uge mødte Libra yderligere modstand.

Finansmyndighederne i Schweiz, hvor Libra er baseret, meddelte, at kryptovalutaen foruden strenge hvidvaskningsregler også skal underlægges strenge regler, der typisk gælder for banker.

Kryptovaluta er en digital valuta, der kun veksles elektronisk. Den største nuværende kryptovaluta er Bitcoin.

Transaktioner med de digitale valutaer foregår typisk uden om bankerne. De kan købes på forskellige børser på internettet.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce