Annonce
Udland

Frankrig gør klar til dage med nyt strejkekaos

Charles Platiau/Reuters
Arbejdsnedlæggelser og protester mod gennemgribende pensionsreform fortsætter i Paris og i andre storbyer.

Strejkekaos fortsætter i Frankrig, og der ventes store demonstrationer lørdag. Fagforeningerne advarer om, at aktionerne vil fortsætte ind i næste uge.

Hundredtusinder har deltaget i demonstrationer forskellige steder i landet i de seneste dage, og mange tog og fly har været indstillet, ligesom skoler og offentlige kontorer har været lukket. I Paris er store dele af Metroen lukket, og torsdag blev Eiffeltårnet lukket til mange turisters store skuffelse.

Demonstrationerne og arbejdsnedlæggelserne er rettet mod en længe planlagt pensionsreform fra præsident Emmanuel Macrons regering.

En gennemgribende reform på området var et af de centrale valgløfter fra Macron op til præsidentvalget i 2017. Planerne for reformen, som blev fremlagt i oktober, indebærer, at der indføres et nyt pensionssystem i 2025.

Den franske regering har gennem mange måneder været udfordret af protestbevægelsen De Gule Veste, som er imod Macrons reformer.

En del af bevægelsens protester er blevet kuppet af en hård kerne af aktivister, som har en meget radikal dagsorden, og som har stået bag store ødelæggelser i blandt andet Paris.

Det nuværende system har ikke mindre end 42 forskellige pensionsaldre for forskellige fag og job.

De fleste lønmodtagere i Frankrig kan i dag trække sig tilbage, når de er 62 år. Denne grænse har Macron lovet ikke at ændre, men der er alligevel bestræbelser i gang på at hæve den til 64, hvilket sker under ledelse af reformpolitikeren Jean-Paul Delevoye.

De strejkende fagforbund hævder, at reformerne kan stille flere faggrupper dårligt, og de har lovet at kæmpe for, at reformplanerne opgives.

- Macron er arbejdsgivernes præsident. Denne reform er en forklædt gave til dem, siger Benjamin Amar. Han er talsperson for Frankrigs næststørste fagforening, Den Almene Arbejderkonføderation, CGT, til avisen The Local.

Mange franskmænd har oplevet faldende realløn, og de er ikke indstillet på at acceptere nye stramninger for at styrke landets økonomi.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce