Annonce
Danmark

Frank har købt fire kasser med nazi-julekugler: - De er vulgære - men vi skal huske at lære af historien

Frank Hansen fra Kolding har i tusindvis af effekter, som på forskellig vis bidrager til at fortælle historien om besættelsestiden. Det er første gang, han er blevet tilbudt at købe julepynt, som dengang har hængt på juletræet hjemme hos overbeviste nazister. Foto: John A. Petersen
Meget få danskere har julekugler som dem, Frank Hansen netop har købt - og de fleste vil nok helst være fri. Museumsejeren har anskaffet sig fire kasser julekugler med nazi-motiver. Engang i 1940'erne hang de på juletræet i et hjem i Sønderjylland.
Annonce

Historie: De fire afblegede papkasser kan fint ligne dem, som mange opbevarer deres julepynt i det meste af året. Og letter man på låget, ligger julekuglerne da også på rad og række nede i halmen, som beskytter dem nænsomt mod små stød.

Men dette er ikke julekugler, som julekugler er flest. I stedet for motiver af nissemænd, grantræer og engle er de støbt med hagekors, Den tyske ørn, SS-tegn og "Sieg Heil!". En enkelt af kuglerne har Adolf Hitlers velkendte ansigtstræk.

Bethlehemsstjernen var afløst af et spir med "Sieg Heil!". - Hitler så jo sig selv som en Gud, så dengang har det nok givet mening for nazisterne, siger Frank Hansen. Foto: John A. Petersen

52-årige Frank Hansen viser den groteske julepynt forsigtigt frem. Det er unikke klenodier, han netop har fået købt til sit private museum over besættelsestiden. Det ligger i Kolding og er indrettet i en rømmet tysk bunker fra anden verdenskrig.

- De er vulgære. Det var min første tanke, da jeg så dem, siger Frank om julekuglerne. Han tilføjer:

- Men det er også julepynt, som fortæller en vigtig historie om, at der ikke var nogen ende på Hitlers propaganda. Selv på årets helligste aften kunne man pynte op med nazi-symboler. Man skal huske på, at Hitlers propaganda-minister, Joseph Goebbels, ikke personligt gik ud og myrdede nogen, men hans propaganda har været med til at slå millioner af mennesker ihjel. Den del af historien må vi ikke glemme, fortæller Frank Hansen.

Annonce

Pynt fra Sønderjylland

Siden han var 12, har Frank Hansen samlet på effekter, som har forbindelse til besættelsestiden. Gennem de fire årtier har han kun en gang tidligere hørt om julekugler fra nazitiden. Det drejede sig om 12 kugler, som en antikvitetshandler fra Helsingør havde købt på et loppemarked under et besøg i Litauen. Køberen fortalte siden til det lokale dagblad, at også han var blevet overrasket over at støde på den nazistiske julepynt.

- Jeg tror, at efter krigen blev mange ting smidt væk af tyskerne selv. Det var ikke lige moderne længere med nazi-symboler, efter at krigen var tabt, fortæller Frank Hansen.

Mens hans børn, Anna og Mikkel, kigger på i baggrunden, viser Frank Hansen den ene af fire kasser frem fyldt med nazistisk julepynt. Foto: John A. Petersen

Museumsejeren fra Kolding har købt sine fire kasser med julekugler af en bekendt, der som han selv arbejder seriøst med effekter fra krigens tid. Manden havde overtaget dem fra en hjemmetysker et sted i Sønderjylland.

- Det er den danske forbindelse, som gjorde, at jeg ville købe julekuglerne. De passer ind i den fortælling om besættelsestiden, som jeg prøver at formidle her på mit museum, siger Frank.

Annonce

Husk historien

Så han købte julekuglerne for 550 kroner per styk. Nu er de en del af han samling, der blandt andet også har eksempler på puslespil og legetøjsfigurer, der blev fremstillet som en del af den nazistiske propaganda-maskine.

Hvis man søger på internettet, kan man blandt andet læse om en udstilling i 2009, hvor et museum i Köln viste nazistisk juletræspynt i stil med det, Frank Hansen nu har købt. Ud over julekugler med nazistiske motiver viste museet eksempler på miniature-soldater, bomber og håndgranater, som var lige til at hænge på juletræet.

Frank Hansen er godt klar over, at det måske ikke er alle, som har forståelse for, at han køber julepynt med symboler, der historisk set kun rimer på skræk og rædsel. Men det er netop derfor, han har købt det. Fordi det er grumt. Fordi julepynten skal være med til at  minde os om en tid, der aldrig må glemmes.

- Selvfølgelig skal der ikke være hagekors i det offentlige rum. Men de her julekugler skal også vises frem i et museum, hvor man kommer for at høre om og lære af historien, siger Frank og føjer til:

- Jeg tror, at folk har siddet derhjemme på de kolde vinteraftener og selv malet julekuglerne op med farve, fortæller Frank Hansen. Foto: John A. Petersen

- Man skal huske, at der er meget, vi kan lære af historien. Lige nu står vi eksempelvis midt i en verdensomspændende pandemi, og vi kan jo høre, hvordan virologerne kigger tilbage på den spanske syge i begyndelsen af 1900-tallet for at blive klogere på de problemer, vi står med i dag.

Annonce

Det ville aldrig ske

For nazisterne var julen som udgangspunkt problematisk, for man havde ingen interesse i at hylde en jødekonge født i en stald i Betlehem.

Så fra 1933, da nazisterne kom til magten i Tyskland, og frem til krigens afslutning, kæmpede Hitlers topfolk indædt for at forvandle den populære kristne helligdag til en nazistisk højtid, som fejrede den ariske race og de oldgermanske traditioner. Blandt andet omskrev man julesalmer, der nævnte Jesus, så de i stedet var en hyldest til nationalsocialismen.

Fire papkasser med låg gemmer på sin helt egen vinkel på historien om anden verdenskrig. Når museet atter må åbne, kan indholdet af kasserne ses på Rømøvej i Kolding. Foto: John A. Petersen

Den sammenblanding af statens interesse og folkets tradition er interessant, for den er svær at forestille sig i dag i sådan en udtrykt grad, mener Frank Hansen.

- Vi har jo set i "Matador", at en god socialdemokrat havde et billede hængende af Stauning. Men man kan jo ikke forestille sig, at socialdemokrater gav sig til at hænge roser på juletræet og sætte Mette Frederiksen på toppen i stedet for en stjerne. Det kunne man aldrig finde på, siger han og fortsætter:

- Derfor synes jeg, at nazi-julepynten kommer til at sætte tanker i gang om, hvordan folk har tænkt og opført sig dengang både i Tyskland og herhjemme, hvor der også fandtes nazister. Jeg synes, det er vigtigt, at vi tænker over, hvordan helt almindelige mennesker på den måde blev omfavnet af nazismen, siger Frank Hansen.

Annonce

Julepynt året rundt

Mens Frank Hansen i år holder en ganske almindelig jul som så mange andre danskere, får hans nyindkøbte, nazistiske julepynt lov at blive liggende bag de metertykke mure i hans underjordiske bunker-museum. Men han glæder sig til, at coronarestriktionerne slipper deres tag i danskerne, så man igen må komme forbi hans museum og se de unikke genstande.

- Og så skal julekuglerne vises frem året rundt - ikke kun i december, smiler Frank.

Onsdag morgen medvirkede Frank Hansen i Radio4, hvor han fortalte om julekuglerne. Hør indslaget herunder:

Frank Hansens museum bugner med effekter, som tegner et billede af hverdagen under anden verdenskrig. Foto: John A. Petersen
- Hagekors hører ikke til i det offentlige rum. Men det er vigtigt, at vi bevarer mindet om den tid på et museum. Det er en del af historien, mener Frank Hansen. Foto: John A. Petersen
"Vi kan ikke acceptere, at et tysk juletræ har noget som helst at gøre med en krybbe i et trug i Betlehem. Det er uacceptabelt for os, at julen og alt dens sjælefulde indhold er produktet af en orientalsk religion", skrev nazi-propagandisten Friedrich Rehm i 1937 ifølge hjemmesiden Historie.dk. Foto: John A. Petersen
Det voldte nazisterne en del problemer, at Jesus-barnet var jøde, og derfor forsøgte de at lave om på traditionerne ved at skrive Jesus ud af julen og gøre den mindre kristen. Foto: John A. Petersen
Man kan have svært ved at forestille sig synet af denne pynt på et juletræ. Foto: John A. Petersen
Fire kasser med julepynt har Frank Hansen anskaffet sig til sit museum. Foto: John A. Petersen
På museet har Frank Hansen mange andre eksempler på, at Hitler trådte ind i nazisternes hverdag på alle måder - også som plasticlegetøj. Foto: John A. Petersen
- Hvis det havde tilhørt en familie i Tyskland, havde julepynten ikke haft min interesse. Det vigtige er, at det har tilhørt en tysk familie, som boede her i landet, fortæller Frank Hansen. Foto: John A. Petersen
- Jeg glæder mig til, at museet igen kan åbne for besøgende, så de også kan opleve julekuglerne på tæt hold, siger Frank Hansen. Foto: John A. Petersen

Franks museum

  • Besættelsestidssamlingen i Kolding blev indviet 9. november 2012. Frank Hansen ejer samlingen, som har til huse i en underjordisk bunker, som tyskerne fik bygget under anden verdenskrig til brug for kommunikation.
  • Museet viser mange effekter, som giver indblik i besættelsesårene 1940-45. Montrerne er inddelt i kategorier. Man kan bl.a. se effekter fra KZ-lejrene, og en Røde Kors-pakke med indhold. Et par montrer indeholder tyske efterladenskaber som uniformsdele fra Luftwaffe og daggerter.
  • Et par af de mere bemærkelsesværdige effekter er en komplet gengasgenerator, et "Matador"-lokum med Hitler under brættet, og en af de tyskerhjelme, som efter befrielsen blev lavet om til "pispotter" i Kolding. Af husflidsarbejde fra Horserød og Frøslevlejeren ses bl.a. den kendte "frø-slev" og hjemmelavede spillekort.
  • Museet har også sit eget lille besættelsesbibliotek til fri afbenyttelse. Lige nu er museet lukket på grund af corona, ellers har museet på Rømøvej 4 i Kolding åbent efter aftale. Læs mere her: kortlink.dk/visitkolding/29s2y
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Udbetal hjælpepakkerne nu!

Coronavirus

Pfizer skruer ned for leverancer: Heunicke ser med stor alvor på situationen

Annonce