Frank har købt fire kasser med nazi-julekugler: - De er vulgære - men vi skal huske at lære af historien

Historie: De fire afblegede papkasser kan fint ligne dem, som mange opbevarer deres julepynt i det meste af året. Og letter man på låget, ligger julekuglerne da også på rad og række nede i halmen, som beskytter dem nænsomt mod små stød.

Men dette er ikke julekugler, som julekugler er flest. I stedet for motiver af nissemænd, grantræer og engle er de støbt med hagekors, Den tyske ørn, SS-tegn og "Sieg Heil!". En enkelt af kuglerne har Adolf Hitlers velkendte ansigtstræk.

52-årige Frank Hansen viser den groteske julepynt forsigtigt frem. Det er unikke klenodier, han netop har fået købt til sit private museum over besættelsestiden. Det ligger i Kolding og er indrettet i en rømmet tysk bunker fra anden verdenskrig.

- De er vulgære. Det var min første tanke, da jeg så dem, siger Frank om julekuglerne. Han tilføjer:

- Men det er også julepynt, som fortæller en vigtig historie om, at der ikke var nogen ende på Hitlers propaganda. Selv på årets helligste aften kunne man pynte op med nazi-symboler. Man skal huske på, at Hitlers propaganda-minister, Joseph Goebbels, ikke personligt gik ud og myrdede nogen, men hans propaganda har været med til at slå millioner af mennesker ihjel. Den del af historien må vi ikke glemme, fortæller Frank Hansen.

Siden han var 12, har Frank Hansen samlet på effekter, som har forbindelse til besættelsestiden. Gennem de fire årtier har han kun en gang tidligere hørt om julekugler fra nazitiden. Det drejede sig om 12 kugler, som en antikvitetshandler fra Helsingør havde købt på et loppemarked under et besøg i Litauen. Køberen fortalte siden til det lokale dagblad, at også han var blevet overrasket over at støde på den nazistiske julepynt.

- Jeg tror, at efter krigen blev mange ting smidt væk af tyskerne selv. Det var ikke lige moderne længere med nazi-symboler, efter at krigen var tabt, fortæller Frank Hansen.

Museumsejeren fra Kolding har købt sine fire kasser med julekugler af en bekendt, der som han selv arbejder seriøst med effekter fra krigens tid. Manden havde overtaget dem fra en hjemmetysker et sted i Sønderjylland.

- Det er den danske forbindelse, som gjorde, at jeg ville købe julekuglerne. De passer ind i den fortælling om besættelsestiden, som jeg prøver at formidle her på mit museum, siger Frank.

Så han købte julekuglerne for 550 kroner per styk. Nu er de en del af han samling, der blandt andet også har eksempler på puslespil og legetøjsfigurer, der blev fremstillet som en del af den nazistiske propaganda-maskine.

Hvis man søger på internettet, kan man blandt andet læse om en udstilling i 2009, hvor et museum i Köln viste nazistisk juletræspynt i stil med det, Frank Hansen nu har købt. Ud over julekugler med nazistiske motiver viste museet eksempler på miniature-soldater, bomber og håndgranater, som var lige til at hænge på juletræet.

Frank Hansen er godt klar over, at det måske ikke er alle, som har forståelse for, at han køber julepynt med symboler, der historisk set kun rimer på skræk og rædsel. Men det er netop derfor, han har købt det. Fordi det er grumt. Fordi julepynten skal være med til at  minde os om en tid, der aldrig må glemmes.

- Selvfølgelig skal der ikke være hagekors i det offentlige rum. Men de her julekugler skal også vises frem i et museum, hvor man kommer for at høre om og lære af historien, siger Frank og føjer til:

- Man skal huske, at der er meget, vi kan lære af historien. Lige nu står vi eksempelvis midt i en verdensomspændende pandemi, og vi kan jo høre, hvordan virologerne kigger tilbage på den spanske syge i begyndelsen af 1900-tallet for at blive klogere på de problemer, vi står med i dag.

For nazisterne var julen som udgangspunkt problematisk, for man havde ingen interesse i at hylde en jødekonge født i en stald i Betlehem.

Så fra 1933, da nazisterne kom til magten i Tyskland, og frem til krigens afslutning, kæmpede Hitlers topfolk indædt for at forvandle den populære kristne helligdag til en nazistisk højtid, som fejrede den ariske race og de oldgermanske traditioner. Blandt andet omskrev man julesalmer, der nævnte Jesus, så de i stedet var en hyldest til nationalsocialismen.

Den sammenblanding af statens interesse og folkets tradition er interessant, for den er svær at forestille sig i dag i sådan en udtrykt grad, mener Frank Hansen.

- Vi har jo set i "Matador", at en god socialdemokrat havde et billede hængende af Stauning. Men man kan jo ikke forestille sig, at socialdemokrater gav sig til at hænge roser på juletræet og sætte Mette Frederiksen på toppen i stedet for en stjerne. Det kunne man aldrig finde på, siger han og fortsætter:

- Derfor synes jeg, at nazi-julepynten kommer til at sætte tanker i gang om, hvordan folk har tænkt og opført sig dengang både i Tyskland og herhjemme, hvor der også fandtes nazister. Jeg synes, det er vigtigt, at vi tænker over, hvordan helt almindelige mennesker på den måde blev omfavnet af nazismen, siger Frank Hansen.

Mens Frank Hansen i år holder en ganske almindelig jul som så mange andre danskere, får hans nyindkøbte, nazistiske julepynt lov at blive liggende bag de metertykke mure i hans underjordiske bunker-museum. Men han glæder sig til, at coronarestriktionerne slipper deres tag i danskerne, så man igen må komme forbi hans museum og se de unikke genstande.

- Og så skal julekuglerne vises frem året rundt - ikke kun i december, smiler Frank.

Onsdag morgen medvirkede Frank Hansen i Radio4, hvor han fortalte om julekuglerne. Hør indslaget herunder: