Annonce
Portræt

Fra ydmyg jysk opvækst til kulturparnasset

Hans Edvard Nørregård-Nielsen, kunsthistoriker og formand for Ny Carlsbergfondet gennem 25 år, fotograferet 27. marts 2012. Torsdag 2. januar fylder Nørregård-Nielsen 75 år. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Hans Edvard Nørregård-Nielsen var i mange år med til at dele millioner ud til kunsten. Torsdag 2. januar runder han 75 år.

Sdr. Nissum/København: Kunsthistorikeren, journalisten og forfatteren Hans Edvard Nørregård-Nielsen voksede op i yderst beskedne kår i Sdr. Nissum. Herom har han berettet levende og indfølt i en håndfuld erindrindringsbøger: "Mands minde" (1999), "Riber Ret" (2001), "Noget nær" (2006) og "Som sagt" (2008).

Sin "forfærdelige barndom" til trods blev Nørregård-Nielsen en uhyre magtfuld mand i kunstens verden i hovedstaden. Igennem 25 år var han formand for pengetanken Ny Carlsbergfondet, hvor han hvert år var med til at uddele mellem 40 og 60 millioner kroner til dansk kunst. Det er kommet både Glyptoteket i København og Aros i Aarhus til gavn.

Det er især dansk guldaldermaleri, der har stået hans hjerte nær, og som han har forsket i og skrevet en lang række bøger om. Hans Edvard Nørregård-Nielsens mor var sygeplejerske, mens faren var mejerist. Han var nazivenlig og voldelig, og forældrene endte med at blive skilt. Faren kom i fængsel, mens Hans Edvard og hans søskende sammen med deres mor måtte klare sig gennem 1950'erne, som de bedst kunne.

Hans Edvard kom på drengekostskolen Det Kongelige Opfostringshus i Hellebæk i Nordsjælland, og senere tog han studentereksamen på Ribe Katedralskole. Han blev uddannet mag.art. i København, og som kunsthistoriker skrev han i mange år i dagbladet Information. Vejen førte videre til posten som formand for Ny Carlsbergfondet fra 1988 til 2013 samt adjungeret professor i kunsthistorie ved Aarhus Universitet.

Hans Edvard Nørregård-Nelsen er meget kritisk over for sin samtid, lod han forstå i december 2018 i et stort interview med sin gamle avis, Information. Her peger han på grådigheden og Danske Bank-skandalen som eksempel. Han savner tillid og godmodighed. Heller ikke hovedstadens udvikling huer ham.

"Fordi hele den råhed og hele den sjælløshed, der går igennem vores økonomi og alt muligt andet, også farver København. Der er ingen veneration for det smukke", sagde han.

Megen ros har Hans Edvard Nørregård-Nielsen fået for tobindsværket "Limfjorden - stemmer og steder" fra 2012, illustreret af fotografen Kirsten Klein. Nørregård-Nielsen har gennem mange år trukket vejret gennem sine filterløse hvide King's. Men kræft og en demensdiagnose kræver nu deres, og han har fået besked på at droppe cigaretter og alkohol.

Den tænksomme vestjyde er blevet begavet med både kommandørkors og en række hæderspriser, heriblandt Rosenkjærprisen (1990), De Gyldne Laurbær (2002), og Rungstedlund-prisen (2006).

Torsdag 2. januar fylder Nørregård-Nielsen 75 år.

Annonce
Kunsthistorikeren og forfatteren Hans Edvard Nørregård-Nielsen i sin hule. Arkivfoto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Galloway-køer mangler stadig deres ejer

Leder For abonnenter

Samarbejde kan være en kur mod butiksdød

De findes allerede mange steder - samarbejdsaftaler. Det gælder i hvert fald i foreningslivet. Her har mange klubber og foreninger på den ene eller anden måde slået pjalterne sammen for at sikre, at der er deltagere nok på de forskellige hold, og det kan være både badminton, fodbold, gymnastik eller noget helt fjerde. Alternativet har i mange tilfælde været at lukke ned, og det med at lukke ned fører sjældent noget positivt med sig. I en helt anden boldgade kan det meget vel være, at netop et samarbejde kan give god mening - nemlig når det drejer sig om at holde liv i de lokale butikker. Butiksdøden har i årevis hærget i mange af kommunens talrige landsbyer. Som regel har de lokale kæmpet til det sidste for at holde liv i dagligvareforretningen, men alt for mange gange har de måttet kaste håndklædet i ringen, og landsbyen står uden butik. Sidste år var det Stauning, der var igennem denne proces, da Brugsen lukkede. Her endte historien heldigvis lykkeligt sidst i 2019, idet Brian Pedersen overtog forrretningen, der fortsætter som en Min Købmand. Forhåbentlig bakker de lokale op om den! Nu er det andelsbutikken i Velling, der er i klemme. For nylig sagde købmanden op, men forretningen drives dog videre af behjertede frivillige. Men det går ikke for godt med økonomien, og findes der ikke en løsning, risikerer Velling at stå uden dagligvarebutik med de konsekvenser, det får for lokalsamfundet. Det bliver alt andet lige mindre attraktivt at bo i byen, når der ikke er en butik. I tirsdags var der ekstraordinær generalforsamling om butikkens fremtid. Der var blandt de fremmødte borgere opbakning til at forsøge at drive butikken videre. Og så var der en gæst, der slog de optimistiske strenge an - købmanden fra Stauning. Efter hans mening er der bestemt baggrund for en dagligvarebutik i Velling - og han kunne godt se sig selv i et samarbejde mellem de to købmandsbutiker. Det er endnu ikke bestemt, hvad et samarbejde helt konkret skal bestå af, men det lyder fornuftigt. Skal dagligvarebutikkerne i landsbyerne overleve, må de i mange tilfælde finde utraditionelle løsninger. Det kræver dog, at kunderne bakker helhjertet op. Ellers kan det være lige meget med de gode intentioner og flotte ord på en generalforsamling.

Annonce