Annonce
Skjern

Fra talkolonner til bløde værdier: Skjern Bank vil satse på ordentlighed og bæredygtighed

Bankdirektør Per Munck og Skjern Banks formand Hans Ladekjær Jeppesen vil satse på de bløde værdier, som er oppe i tiden. På det finansielle område er Skjern Bank meget godt rustet til at gå fremtiden i møde. Foto: Jørgen Kirk
I år forventes Skjern Bank at rumme en egenkapital på en milliard kroner, men det hele skal ikke handle om penge. Nu oprustes der på værdier, som er oppe i tiden.

SKJERN: Ikke et eneste ord blev nævnt på om det drama, som Skjern Bank var igennem i foråret, da storinvestoren Henrik Lind kuppede generalforsamlingen i banken. En historie, der endte med, at en flok lokale købte ham ud af banken, for at støtte op om deres lokale bank.

For Skjern Bank er videre, fornemmede de 816 gæster, da Skjern Bank onsdag aften var vært for årsmødet, også nævnt som kundeaftenen. Og endda godt videre. Bankdirektør Per Munck kunne fremvise gode tal og takter, og kunne glæde gæsterne med, at den lokale bank med stor sandsynlighed rammer en milliard kroner i egenkapital ved årets udgang. Altså er banken godt polstret.

- Vi har fået mange tæsk tidligere, og det ønsker vi ikke igen, sagde Per Munck om det solide fundament.

Med en forskel på halvanden milliard kroner i indlån og udlån, opfordrede Per Munck kunderne til at tage fat i Skjern Bank, hvis de går og drømmer om noget, der kræver et lån, for der er masser af penge, som gerne skal ud at arbejde.

Men faktisk var det ikke så meget tal, der fyldte i bankens bevidsthed. Derimod er begrebet ordentlighed blevet mejslet i sten hos alle bag skranken. Bankens formand Hans Ladekjær Jeppesen citerede endda fra Dronningens nytårstale, hvor majestæten sendte et elegant svirp til dem, der svigtede deres ansvar. For bankens vedkommende kan det være en rigtig god forretning at have etikken med.

- Når folk vælger bank, så handler det ikke kun om rentens størrelse. Det handler også om at opføre sig ordentligt, fastslog Hans Ladekjær Jeppesen.

Han er sikker på, at der er plads til en Skjern Bank i markedet, for nok er der sket stor digitalisering, men der er stadig efterspørgsel efter nærvær.

Annonce

Spørger efter etiske investeringer

Skjern Bank er i gang med at lave en ny strategi, og her får ordentligheden en stor rolle at spille.

I flere år har man debatteret, om det er en rådgiver eller en sælger, som man sidder overfor i banken, men Per Munck understregede, at kunderne skal opleve ligeværdige fagfolk, når de træder ind i Skjern Bank, og salg er ikke en del af den nye strategi. De skal også møde medarbejdere, der kalder en skovl for en skovl, og ikke kaster sig ud i kunstarten at skrive uforståelige breve til kunderne.

- Tillid kan man miste på et splitsekund, fastslog Per Munck.

Et andet tema i tiden er bæredygtighed, og allerede nu oplever Skjern Bank, at kunderne efterspørger etisk forsvarlige investeringer, som gavner bæredygtigheden i verden. Derfor er FNs verdensmål også rykket ind på Banktorvet i Skjern, og internt i banken er man begyndt at snakke om madspild, papirforbrug og energiregninger. Der er lang vej endnu, men banken er i gang.

Efter indlæggene var der spisning, og efterfølgende gik sangeren Hjalmer på scenen og spillede en lang række af sine iørefaldende hits.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce