Videbæk

Fra nedtur til optur: Børn og voksne nyder at slås

Judo er en populær sportsgren i Videbæk, og torsdag træner både unge og ældre mellem 18-19:30 i Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Foto: Jørgen Kirk

Efter nogle svære år stormer judo frem i Videbæk, og torsdag var alle generationer samlet i kælderen under svømmehallen.

Videbæk: Styrkesport står der på skiltene, når man nærmer sig kælderen i Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Nede under svømmehallen har træner Hans Leerskov Hansen samlet sit hold til undervisning i judo. Her er godt 25 børn og voksne mødt op. Helt klar.

- Skal vi slås, spørger en dreng på omtrent syv år en af sine holdkammerater, inden der nikkes.

Og det hitter at slås i Videbæk. Efter nogle magre år med vigende medlemstal er tendensen nemlig vendt omkring judo:

- Da jeg kom til for fire år siden, var der ikke så meget judo. Det var mere selvforsvar, og der manglede lidt den kamp, som judo mere er forbundet med, siger Hans Leerskov Hansen, der underviser judo-holdet.

Og nu møder mange pludselig op i kælderen:

- Vi er nok 30-35 på en typisk aften. Vi træner hver tirsdag og torsdag fra 18-19.30, og alderen spænder fra seks år til 50, fortæller Hans Leerskov Hansen, der er alderspræsidenten med sine 50 somre.

I mange år har det at slås pædagogisk set været gemt lidt i baggrunden. Her gør man det dog under ordnede forhold og med sunde værdier, og der bliver brændt krudt af.

Hans Leerskov Hansen, Judo-underviser
Der var mødt mange op til torsdagens træning. Foto: Jørgen Kirk

Det er ok at slås

Judo betyder oversat "den milde vej", og selvom det er en kampsport, er de farlige elementer taget ud.

Man slås stadig, men der er fokus på sjov, motion og teknik.

Mens mange foreninger kæmper for at holde på medlemmerne, var der igen nye ansigter i kælderen torsdag aften. At det går den vej skyldes ifølge Hans Leerskov Hansen, at Dansk Judo og Ju-Jitsu Union er gode til at udbrede kendskabet til sporten i lokalområdet.

Det skyldes dog også en anden ting.

- I mange år har det at slås pædagogisk set været gemt lidt i baggrunden. Her gør man det dog under ordnede forhold og med sunde værdier, og der bliver brændt krudt af, understreger underviseren.

Og selvom meget er sjov og ballade torsdag aften, er de gode i Videbæk. Rigtig gode:

- Det er sjovt, når vi kommer ud og kan bruge tingene til turneringer. Vi er af sted fire til fem gange hvert halvår, og her gør vi det godt. Vi vinder en masse medaljer, og vi har også en jysk/fynsk mester, siger Hans Leerskov Hansen, der også ser frem mod DM i november.

Hans Leerskov Hansen har været med til at vende udviklingen i Videbæk. Foto: Jørgen Kirk

Kammerater med respekt

"Hajime!" bliver der råbt.

Der er japansk og betyder "start" i judo, og efter råbet kæmper deltagerne på gulvet hårdt for at skubbe hinanden ud af den røde firkant, der holder dem inde i kampen.

Og der bliver jublet, når der vindes. Især hos børnene, der dog også er hurtige til at lægge armen om modstanderen og grine sammen. Noget som er afgørende:

- Kammeratskabet er i centrum. Man har respekt, og det gælder både overfor trænerne og hinanden, fortæller Hans Leerskov Hansen, der stråler af glæde, mens deltagerne er i aktion.

Den 50-årige underviser håber nu på, at endnu flere vil komme på besøg og prøve kræfter med den populære sportsgren.

- Vi håber på endnu flere, for så er det sjovere. Omtalen er meget fra mund til mund, og så tager nogle deres kammerater med. Vi har deltagere fra hele området, fortæller han.

Alle kan være med på judo-holdene tirsdag og torsdag. Kontingent koster 100 kroner pr. måned, og så er der fri adgang til foreningens andre tilbud om kampsport og motion.

Har man interesse møder, man blot op i kælderen, hvor tøj også kan lånes.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Vestjylland

Nørre Vosborgs sensommermarked har vokseværk

Videbæk For abonnenter

Partifælle og højhusnabo: Dårlig stil, at inhabil KD’er deltog i gruppemøder om højhussag

Skjern

Følg med fotografen i marken: Hvad kornet gemte på

Navne For abonnenter

Slut efter 46 år i den kommunale verden: Nu tager jeg et fjolleår

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Kultur

Venskab og oplevelser for livet: Ringkøbinggarden i træningslejr i Kloster

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Agterlanternen Svend kunne se frem til en lang dag med lidende ultraløbere

Erhverv

Nu får Bente og Niels mere frihed: Købmandsparret i Stadil lukker butikken

Ringkøbing-Skjern

100 svedende hårde kilometer: "Spændende rejse" ventede 80 ultraløbere på vej Ringkøbing Fjord rundt

Annonce