Annonce
Skjern

Fra motorvandvej til næsten naturligt vandløb: Ved Skjern Å nyder folk og fugle godt af salig Schlüters snarrådighed

I Danmark findes der tre steder, hvor man kan køre i bil over en træbro. To af dem ligger i Ringkøbing-Skjern Kommune og krydser Skjern Å. Vejbane og cykelsti smelter sammen på den forholdsvis smalle bro, og fartgrænsen er sænket til 60 kilometer i timen, så cyklister i ro og mag kan nyde den - forholdsvis - vilde natur. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Skjern Å byder på mange ekstremer. Området har været en klimapolitisk slagmark og gennemgået Danmarks største afvandingsprojekt for kort tid efter at lægge land og vand til det største naturgenopretningsprojekt. Naturvejleder Sabine Jensen tager os rundt i ådalen og præsenterer os for imponerende dyr, tal og rekorder.

- 99 procent af alle Danmarks åløb har mennesker pillet ved. Det er jo helt vildt. Vi har enten rettet dem ud eller flyttet dem - eller helt sløjfet dem.

Sabine Jensens stemmeleje sænker sig kun få gange i løbet af de fire timer, hun viser mig rundt i det frodige ådal-landskab i nærheden af Skjern Å. Det her er en af de få gange, hendes øjne ikke lyser op, mens hun gestikulerer og fortæller om naturen omkring os.

- Ahrmen altså ... 99 procent, gentager hun.

Annonce

For en naturkvinde som hende med mere end 15 års erfaring som naturvejleder, er det ikke altid lige sjovt at være artsfælle med mennesket, der har korrigeret på og kalkuleret med Moder Natur for egen vindings skyld. I Skjern Ås tilfælde for at skabe en mere frugtbar landbrugsjord.

- Så når man ser sådan et åløb her ..., siger hun og peger som en stolt naturmor på et satellitfoto over hele området, hvor en tilløbende å har snoet sig fri af menneskenes regulering.

- ... så bliver man glad. Ja, det gør man faktisk. Det er sådan, det skal se ud.

Smilet er tilbage på Sabine Jensens læber. Hun har netop åbnet metaldøren til Pumpestation Nord, der forhindrer oversvømmelser i området nord for Skjern Å og gør, at markerne forbliver velegnede til landbrug. Få meter under vores fødder og under et kvadratisk jerngitter buldrer vandet ud i Skjern Ås hovedforløb.

Kvæget græsser lystigt på engene, og indimellem bliver der diverteret med et regulært jordbad. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Fra vinduerne i Pumpestation Nord kan man se, hvordan afvandingen skaber ideelle betingelser for landmændenes marker, men ikke for dyrelivet. Ved det store udretningsprojekt inddæmmede man 4200 hektar. Kun cirka halvdelen er genoprettet i dag. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Da Danmark for nylig tog afsked med Poul Schlüter, handlede de færreste taler og nekrologer om hans indsats for genopretningen af Skjern Å. Men faktisk var det hans regering, der smed næsten 300 millioner kroner i Skjern Å. Eller rettere tog de første skridt i genopretningen af den.

Fra 1962 til 1968 havde man nemlig gennemført Danmarks største afvandingsprojekt, der skulle sikre bedre og oversvømmelsesfri landbrugsjord. Det var kun en kortvarig succes. Næringsstofferne blev skyllet direkte ud i Ringkøbing Fjord, og de mange fugle, dyr og planter forsvandt langsomt.

Og meget vand er heldigvis løbet gennem åen siden.

Danmarks eneste floddelta

Skjern Å udspringer ved Tinnet Krat, er 94 kilometer lang og løber ud ved Ringkøbing Fjord, hvor den danner Danmarks eneste floddelta.

Da isen smeltede ved seneste istid for cirka 10.000 år siden, løb vandet gennem det her landskab og formede Skjern Ådal. 

Appen ”Naturens Rige” giver dig praktiske informationer om oplevelser og ture i området. Du kan også finde viden om ruter, overnatningsfaciliteter i naturen, sejlads- og fiskemuligheder, kulturhistoriske fortællinger, parkering, toiletter, udsigtssteder og meget mere.

For fuglefolk og aktive familier

Lærker, rådyr, svaner, ellebladbiller med æg og en hare er blot nogle af de skabninger, vi får øje på, mens vi bumler gennem det grønne, solrige englandskab med den bugtede å. Siden genopretningsarbejdet blev færdiggjort i 2003, har man registreret op til 250 forskellige fuglearter. Før var der kun 150, fortæller Sabine Jensen fra banken bag Lønborg Kirke, der byder på et enestående panorama-vue ud over store dele af Skjern Ådal.

- Det er et fantastisk område for fuglekiggere og ornitologer. Der er nogle, der burde betale husleje i fugletårnet, griner hun og nikker ned mod Skjernåvej, hvor det mindst isolerede fugletårn gemmer sig som en lille brun klat et langt stenkast fra landevejen.

- Vi har havørne, fiskeørne og rørhøge. Og så har vi skestorken, fortæller Sabine Jensen og fremhæver en af flere rekorder, som Skjern Å er indehaver af.

Tidligere var det Vejlerne ved Thy, der husede Danmarks største skestorkekoloni, men i dag er det Skjern Å, fortæller hun.

Skjern Ådal er cirka 20 kilometer lang og en kilometer bred. Om vinteren er store dele af området oversvømmet, når drøvtyggende køer er skiftet ud med svaner. Græsset bliver slået en gang om året - men først efter sommeren, når fuglene er færdige med at yngle, beroliger naturvejleder Sabine Jensen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Sabine Jensen er naturvejleder for Ringkøbing-Skjern Museum. Hun er oprindeligt fra Sjælland, men siden hun kom til Skjern, har hun nydt de åbne vestjyske vidder, og hun agter ikke at vende snuden mod Sjælland lige foreløbig. Foto: Mathias Duhn Larsen
På denne slags færge er der hverken taxfree-sprut eller tid til at læne sig tilbage i et blødt sæde og fortære sin pølsemiks. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Havørnen har siden 2010 holdt til ved Skjern Å og kan ofte ses fouragere i området. Da vi var forbi, måtte vi dog nøjes med den lidt mindre sjældne svale. Foto: Birgitte Carol Heiberg

De andre rekorder vender vi tilbage til. Først skal jeg lige have lidt mere fakta på plads af min lokale guide, der tog naturvejleder-uddannelsen efter at have været folkeskolelærer i flere år.

Fra udkigspunktet bag Lønborg Kirke peger hun på en lille firkantet grå bygning.

- Den skal vi ud til lige om lidt. Det er Pumpestation Nord. Den ligger cirka tre kilometer fra deltaet - altså udmundingen. Og der har åen allerede forgrenet sig i to, siger hun og fortæller, at åen når at blive til fire, inden den løber ud i Ringkøbing Fjord.

- Men den ene er sandet til, så nu er der kun tre, siger hun med undskyldende musestemme.

Således opdateret sætter vi os ind i den hvide kassevogn med Ringkøbing-Skjern Museums logo på siden og triller hen over to af Danmarks tre eneste vejbroer af træ. Mens Sabine Jensen fortæller lystigt om landskabet, hun flyttede til for cirka 15 år siden, passerer vi flere prustende og praktisk klædte cyklister med cykeltasker hængende over baghjulene.

- Det er et meget populært område til cykling, vandring og løb.

Når man kigger rundt, forstår man godt hvorfor. Det åbne landskab efterlader ingen udkigsmuligheder til fantasien.

Annonce

Så naturligt, det nu engang kan være

Efter et lille kvarters kørsel ad både lande- og grusvej fra Lønborg Kirke ankommer vi til ”hjertet” af Skjern Å.

- Det her er et must see, forsikrer Sabine Jensen og hiver i håndbremsen.

Bilen kalder på en platinvask, efter støvet fra grusvejen har smudset den godt til. Til gengæld kan man ikke sætte en finger på svalemødrenes behandling af deres unger, der i vinklen mellem de røde mursten og halvtaget fra Pumpestation Nord iler frem og tilbage for at made deres afkom til lyden af deres insisterende og trillende kvidren.

Indenfor kan man høre pumperne arbejde på højtryk og studere modeller af Skjern Å (både i udrettet og en næsten nu naturlig udgave) i de små glasmontrer. Fra tagterrassen betragter vi grusstierne, der snor sig lige langs det gamle dige, og beslutter os for at gå i vestlig retning, hvor åen munder ud i Ringkøbing Fjord.

Tre kilometers gang senere havner vi ved den tilsandede forgrening, hvor sandet har en noget mørkere kulør, end man kender det ude fra Vesterhavet lige på den anden side af fjorden. Til gengæld er stedet mindre vindblæst. Og med pile- og elletræerne i ryggen, solnedgangen mod vest i øjnene og en isoleret strand under fødderne er det et oplagt sted til en romantisk picnic, fortæller Sabine Jensen.

- Det er noget af det mest oprindelige natur, man kan finde. Der har ikke været nogen mennesker ude på de her øer.

Alligevel udpeger hun grinende en busk af rynket rose med lilla blomster og medgiver, at den invasive art ikke har kunnet holde sig på afstand.

Provstgaards Jagthus

I dette lille hus fra 1922 får du den kuriøse historie om brødrene Niels Provstgaard og Søren Kristian Jensen, der var foregangsmænd inden for jagt og fiskeri, og som holdt til i huset indtil midten af 1930’erne.

Huset er istandsat med respekt for det gamle interiør, så det føles som at træde ind i en tidslomme, der også gemmer på en omfangsrig samling af udstoppede fugle fra området. Når Jagthytten er åben, er det muligt at købe kaffe, kage og is, som kan nydes udenfor eller i de hyggelige stuer i jagthytten.

Annonce

To træk tilbage, et træk frem

Vi er tilbage ved hjertet og nået til det absolutte højdepunkt for børn og barnlige sjæle. Og for de mange, der krydser åen til fods eller cykelhjuls. Selvom trækfærgen med sit navn kaster associationer til transportmidler i den tungere ende af den maritime skala, er de flydende rektangulære grøntsagskasser et uundgåeligt trækplaster og knudepunkt for områdets mange besøgende.

Efter vi har trukket færgen i land ved hjælp af et stort skinnende metalhjul, hopper vi om bord på den indskærmede tømmerflåde, og ved hjælp af en hvid snor tovtrækker vi os over på Kalvholm, der agerer helle mellem den første af åens to forgreninger. Herfra er der 700-800 meter til næste trækfærge, men vi nøjes med at betragte kvæget, der nysgerrigt kommer ilende med deres gule mærkater i højre øre.

Kvæg 01492 - eller måske er det 56 - hiver efter vejret, som havde den røget 80 grønne Cecil om dagen, mens den sammen med sine 20 kompagnoner står og overbeglor os. Deres tilstedeværelse er ikke blot munter underholdning for de forbipasserende, men også en håndsrækning til de mange ynglefugle, der nyder godt af det lave græs.

- Så kan de være i ro fra Mikkel ræv, fortæller Sabine Jensen.

Vi nærmer os turens afslutning, men inden vi takker af, skal vi lige have svar på et presserende spørgsmål. Hvorfor er det nu lige, at et snørklet åløb er så godt?

Sabine Jensen smiler endnu mere, end hun plejer.

- Vandet løber i forskellige hastigheder, når åen bugter sig. Nogle vanddyr kan lide, når det går hurtigt, og nogle kan lide, når det går langsomt. På den måde giver det noget mere dynamik for fisk og andet, som fuglene spiser. Det er bedre. Det er det bare, fastslår Sabine Jensen.

Så skulle man tro, at alt var lutter lagkage i den vestjyske engidyl, efter at Schlüter dyppede fingeren i åen og fik den på rette vej. Men så simpelt er det ikke. Selv om åen slanger sig i store buer ud mod fjorden, ligger den langtfra på samme måde som inden, det store ”motorvejsprojekt” tromlede den ned i 1962.

- Det er stadig fuldstændig menneskeskabt. Man kan jo ikke genskabe åen præcis, som den var. Men altså, nu ligger den her. Det er helt klart bedre end den motorvej, den var før.

Få minutters gang fra Pumpestation Nord og den nordligste trækfærge kan man rulle soveposen ud og grille langelænderne hen over gløderne fra bålfadet. Her er to store sheltere, grillplads og muldtoilet. Ingen vand. Sejlads på Skjern Ås nordlige hovedforløb mellem fjorden og trækfærgen er tilladt året rundt. Pladsen ejes og administreres af Naturstyrelsen og Blåvandshuk og kan ikke reserveres. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Ringkøbing-Skjern

Tag kandidattesten her

Ringkøbing Håndbold For abonnenter

Karakterer og videoanalyse: To spillere fik et 10-tal - men overmagten endte med at blive for stor

Vestjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: Højeste antal smittede i to måneder

Annonce
Annonce
Annonce
Skjern

700 læsere har talt: Her er en skole bedst placeret i Skjern

Hvide Sande For abonnenter

Læser er bekymret for udrykningskøretøjer ved ny smal vejstrækning: Ambulance sad fast

Vestjylland

Hans trailer hoppede af krogen

KANDIDATTEST

Ved du, hvem du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Ringkøbing-Skjern

Stigende madpriser på vej: Priser på kunstgødning og sprøjtemidler stryger gennem loftet

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Sådan ser tallene ud: Her er ugens regnskaber fra Ringkøbing-Skjerns virksomheder

Skjern

Afstemning: Hvor i Skjern skal eleverne gå i skole i fremtiden?

Ringkøbing

Venstre-kandidater siger nej til Vestas: Der skal ikke være tung trafik på V. Strandsbjerg

Danmark

Forsvaret har i flere år kendt til massive forureninger uden at bremse dem - eksperter kritiserer manglende indgriben

Navne

Manden bag genopretningen af Skjern Å er død: Fik hjertestop, mens han sov

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Når man er ligeglad med kørekortet, koster det bilen

Ringkøbing

Flere års uenighed er blevet til enighed: I år kommer der julelys i Nygade Nord

Annonce