Annonce
Kultur

Fra maleri til scenen: Designer har skabt kostumer i skagensmalernes streg

Nuancerne til skuespillernes hørkjoler kunne være taget fra Skagensmalernes palette. De enkle kjoler er udstyret med silkepynt, der skaber en følelse af overklasse og fin københavner-frue. Foto: Morten Rode
Musicalen "Lyset over Skagen" fortæller historien om Krøyer, Ancher og alle de andre malere, der slog sig ned i Skagen og skabte ikonisk kunst. For at skabe den helt rigtige stemning på scenen har kostumedesigneren gransket malerierne fra tiden. Men hun har fortolket dem enkelt og grafisk. Avisen kiggede med, da skuespillerne prøvede kostumerne.

En sommeraften i 1882 står maleren P.S. Krøyer og kigger ud over Skagen Sønderstrand. Det er hans første sommer i byen, der er blevet en koloni for danske kunstnere. Hans kolleger står på sandstranden med deres staffelier og maler et sejlskib på det blå hav. Kunstnerne og skibet er motivet på et af Krøyers første billeder fra Skagen. Det skulle efterfølges af mange og mere berømte motiver fra byen med det vidunderlige lys, de uendelige sandstrande, middagsselskaberne og malernes yndlingsmotiver: de hårdtarbejdende, karakterfulde fiskere.

Annonce

For mig har det været vigtigst ikke at lave noget, der var historisk korrekt, men at give den sanselige oplevelse, jeg selv har fået af at kigge på malerierne. Jeg ville formidle farverne, stemningerne og silhuetterne.

Maria Gyllenhoff, kostumedesigner

Fiskere på rad og række

Den første fisker, der træder ind til kostumeparaden, er Anders Bircow. Han spiller med i musicalen ”Lyset over Skagen”, som turnerer landet rundt i løbet af efteråret. Musicalen tager publikum med til Krøyers Skagen. Til kunstnerkolonien, hvor Anna og Michael Ancher, Holger Drachmann og Marie og Peder Severin Krøyer sammen med mange andre kunstnere slog sig ned og malede ikoniske billeder af hinanden og de lokale fiskere.

Bircow har store støvler på, anorak af grov hør, sydvest på hovedet, men leder efter sin pibe. Han bliver hurtigt distraheret af en lille guitar, der skal prøves af. Kostumedesigner Maria Gyllenhoff kommer ham til hjælp, retter bukserne i de rette folder og stopper dem ned i fiskerstøvlerne, mens resten af fiskerne i forestillingen indfinder sig til inspektion. Instruktør Daniel Bohr og Maria Gyllenhoff samt en række assistenter og skræddere sidder og vurderer kostumerne.

Et par bukser er for store, et par støvleskafter skal foldes ned, en anden har for højhælede sko til rollen. Måske ligner de noget fra ”Den Røde Pimpernel”. Alt gennemgås minutiøst helt ind til undertrøjerne, de seks fiskere skal iføres til forestillingerne.

Og med et tilfreds nik fra instruktøren sendes de halvt syngende, fjollende skuespillere ud i garderoben igen. De afløses af seks fiskerkoner i hver deres nuance af sart, pastelfarvet blå, der kunne være farveskalaen på et Krøyer-maleri fra Sønderstranden.

Inspireret af malerierne

Designeren har da også skelet til de gamle mestre, da hun skabte kostumerne til musicalen.

- Der har været et utrolig stort og inspirerende materiale, som jeg kunne kigge på, og det er sådan nogle ikoniske ting. Men for mig har det været vigtigst ikke at lave noget, der var historisk korrekt, men at give den sanselige oplevelse, jeg selv har fået af at kigge på malerierne. Jeg ville formidle farverne, stemningerne og silhuetterne på en rendyrket måde i stedet for at gå op i, om det var den rigtige knipling eller stråhat, siger Maria Gyllenhoff.

Hun har tegnet enkle, nærmest grafiske gengivelser af kjoler, der puffer på popoen, mamelukker, der giver det helt rigtige badelook anno 1890’erne, og kunstnerklæder bestående af stråhatte og lyse malerkapper, så man kommer i sommer- og badehotelstemning i det varme øvelokale i Søborg.

Ligesom Skagensmalerne har designeren arbejdet med lyset ved at vælge materialer, der begår sig godt under scenernes projektører. Mat hør er udgangspunktet for de fleste kostumer, men bliver forfinet af gennemsigtig silkeorganza på kunstnerindernes kjoler, og Drachmann får en skinnende vest. Samtidig er materialerne med til at understrege karakterens plads i samfundets hierarki: Fiskertøjet er lavet af det groveste hør, og fiskerkonerne har også kun tøj i hør, mens de dyrere, skinnende materialer hører til de finere samfundslag.

Oplev "Lyset over Skagen"

Musicalen om skagensmalerne og deres liv på toppen af Danmark turnerer landet rundt frem til 19. oktober 2019.

Den har nogle af landets største musicalstjerner i hovedrollerne: Tomas Kofod spiller P.S. Krøyer, Silke Biranell spiller Marie Krøyer, Jesper Lundsgaard og Nicoline Siff Møller er henholdsvise Michael og Anna Ancher, Anders Teigen er Holger Drachmann og Joakim Knop spiller Hugo Alfvén.

Musicalen er instrueret af Daniel Bohr.

"Lyset over Skagen" kan opleves i:

Kulturcenter Limfjord i Skive 17. september 2019.

Ceres Park og Arena i Aarhus 20. september 2019.

Koncertsalen Alsion i Sønderborg 23. og 24. september 2019.

Deutsches Haus i Flensborg 25. september 2019.

Aalborg Kongres og Kulturcenter 27.-29. september 2019.

Morsø Teater i Nykøbing Mors 2. oktober 2019.

Musikteatret Holstebro 3. oktober 2019.

Arena Næstved 5. oktober 2019.

Odeon i Odense 6. og 11. oktober 2019.

Messecenter Vesthimmerland i Aars 12. oktober 2019.

Comwell Kolding Teater 16. oktober 2019.

Vejle Musikteater 18. og 19. oktober 2019.

Se mere om billetkøb og spilletider på www.lysetoverskagen.dk.

En kjole, flere roller

Maria Gyllenhoff har tegnet smarte kostumer, der kan forvandle skuespilleren på et øjeblik. Fra fiskerkone med gråt, kedeligt forklæde, tørklæde om håret og buet ryg til rank københavnerfrue. Fra kroens serveringsdamer, hvor de tunge, hvide underskørter kigger frem, til finere festligheder i Brøndumshave.

En kjole kan det hele, for kostumeskiftene skal være hurtige for de 11 ensembleskuespillere.

- Der er alt muligt lavpraktisk, man også skal tage hensyn til i sådan et arbejde. Det er den samme simple hørkjole, de har på, men vi kan tilføje og fjerne detaljer, der giver dem en hel anden status og rolle, forklarer Maria Gyllenhoff.

Fra instruktørstolen lyder spørgsmål og rettelser til kostumerne: Er det den rigtige hat? Har de lommer, hvis de skal modtage penge? Hvad er det, der hænger der bagpå? Skal de badedragter være stribede?

Og skrædderteamet med Bente Nielsen fra Weirdwear i spidsen skriver ned og fokuserer på detaljer som det troværdige slid på støvlerne, knapper og kniplinger, silkepynt, italienske folder i skjorterne, og hvad der ellers hørte tiden til.

Efter halvanden times kostumeparade har holdet været hele Skagensmalernes motivskare rundt, og Daniel Bohr udbryder et bravo, der er rettet mod designer og skrædderne.

- Det er meget lækkert. Det giver den helt rigtige feeling, siger han.

Den mandlige del af ensemblet er ved at klæde sig på til rollerne som fine herrer på Glyptoteket. Ved at tage jakken af, men beholde vesten på, bliver de til malere i Skagen. Det er kostumier Bente Nielsen fra Weirdwear, der hjælper skuepillerne i tøjet. Foto: Morten Rode
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce