Annonce
Kultur

Fra historiens vingesus til længden på skørter

Århus Stiftstidende var der også ved genforeningen, der skete lørdag d. 10. juli 1920. Illustration fra bogen.
Århus Stiftstidende markerer 225-års jubilæet med imponerende bogværk baseret på nedslag i historien - som avisen så begivenhederne, da de skete

225 år er lang tid. Et kvart årtusinde. Så længe har de haft en avis i Århus.

Danmark var en europæisk stormagt, da Århus Stiftstidende udkom første gang i 1794. Verden var uden elektrisk lys og biler. En af avisens første korrespondenter var en lokal skipper, der skrev om problemerne ved at være opbragt i havnen i Bordeaux under den franske revolution.

Siden har avisen berettet om såvel mægtige dramaer som om tyveri af vasketøj fra tørresnorene.

Aviser bringer nyheder i dag. På sigt bliver de til historie. Det fremgår med klarhed i en stor, imponerende jubilæumsbog, Århus Stiftstidende netop har udgivet i anledning af 225-års jubilæet.

På avisen har de valgt at lade bogen fortælle historien om de 225 år gennem en række nedslag, fortalt som avisen så begivenhederne, da de skete. Fra slaget på Reden til Muhammed-krisen. Det er ikke en traditionel jubilæumsbog, der dykker ned i endeløse skildringer af livet på avisen eller enkelte chefers gøren og laden.

Bogen hæver sig over dette niveau og fortæller om Verden, om Danmark – og en hel del om Aarhus. Den er skrevet af den mangeårige direktør for TV2 Østjylland , Peter Kramer, og det er han sluppet ualmindeligt godt fra.

Bogen er oplysende, interessant – og underholdende.

Annonce
Manden, der i 1794 grundlagde Århus Stiftstidende, Niels Lund. For at få avisen på gaden, lånte han en stor sum penge af stiftamtmand Ove Høegh-Guldberg, en af de mænd, der 15 år i forvejen var med til at fælde Struense. Illustration fra bogen.

En slem skærtorsdag

Et af de første dramatiske højdepunkter i bogen tager afsæt i Napoleonskrigene, hvor Danmark traf det valg at holde med franskmændene og Napoleon.

Det var årsdagen til, at den engelske flåde 2. april 1801 – skærtorsdag – angreb den danske flåde. Slaget på Reden varede i fire timer. Danskerne forsvarede sig tappert, men måtte give op.

Men englænderne var ikke tilfredse. De kom tilbage i 1807, bombarderede København og sejlede hjem medbringende den danske flåde. Nederlaget skærtorsdag og katastrofen i 1807 ændrede totalt Danmarks stilling i Europa.

Danmark var ikke længere en stormagt. Men i en mørk periode begyndte folkeoplysningen. En skolereform, en kamp for et mere demokratisk samfund.

Og her fortæller avisen, at mens revolution og vold var virkemidlerne de fleste steder i Europa, så fik Danmark et nyt system uden brug af vold, uden blodsudgydelser. Kongen, Frederik den Syvende, afskedigede sin egen regering – borgerne blev hørt. Enevælden var forbi. Vi fik et nyt styre.

Avisen skrev: ”Ministeriet opløst – kongen leve”. Men så kom først krigen med Slesvig, som Danmark vandt efter en dårlig start.

Sejren medførte en national eufori og en total overvurdering af landets militære styrke. Så måtte avisen i 1864 berette om katastroferne på Dybbøl og Als – og om de tyske krav for en fredsslutning: Danmark måtte afstå 2/5 af landareal og befolkning. Det var ikke længere et spørgsmål om Danmark til Elben eller Ejderen. Men om Danmark til Kongeåen. Landet var reduceret til en lilleput-nation.

Genforening og kjolelængde

Bogen går forholdsvis let hen over første verdenskrig. Det lykkedes Danmark at bevare sin neutralitet – tyskerne tabte. Så blev genforeningen mulig. Avisen bragte det billede, alle aviser bragte: Kong Christian den Tiende der på en hvid hest red over grænsen. En røvet datter, dybt begrædt, var kommet frelst tilbage. Og i årene efter krigen gik det fremad. Hjulene rullede.

Der kom øget velstand – og det viste det sig bl.a. på den muntre facon, at kvinderne – eller damerne, som man sagde i tyverne – begyndte at lade kjolelængden skrumpe. Som kunstneren og forfatteren Broby-Johansen sagde: Jo bedre, det går i et samfund – jo mere kryber kjolerne opad. Det er en lige så sikker lov Ohms Lov eller Parkinsons Lov. Der kom charleston og negermusik – datidens betegnelse for jazz.

Der begyndte at komme vovede annoncer i aviserne – de viste dameundertøj. Hui-hej, hvor det gik.

Men så kom krakket i Wall Street i 1929 efterfulgt af depression. Krisen kradsede, og i vort sydlige naboland begyndte der at ske ubehagelige ting. Århus Stiftstidende var i den periode særdeles kritisk i forhold til udviklingen i Tyskland – og senere, under besættelsen blev avisens redaktør Børge Schmidt myrdet i sit soveværelse af den brutale Peter-gruppe. Besættelsen fylder meget i jubilæumsbogen – naturligt nok. Men alt har en ende – også de fem forbandede år.

Der kom fart på udviklingen. Siden anden verdenskrig har udvikling og forandring været enorm. Jubilæumsbogen fortæller om det hele – Vietnamkrigen, drabet på præsident Kennedy, Nixons fald, første mand på månen – om kultur og politik. Skøn læsning. Aller mest for aarhusianere, for der er gode historier om byens udvikling. Men bogen er så bred, at den også er en oplevelse for alle andre.

Josephine Baker kom også til Århus og svingede banan-skørtet under stort ståhej i byen. Illustration fra bogen.
Forside
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

EU. Fiskeriet skal med i Brexit-aftalen

Læserbrev: I disse dage dominerer Brexit-forhandlingerne EU. Og det kan få store konsekvenser for danske virksomheder, særligt det danske fiskeri, hvis ikke der landes en aftale. Derfor er det vigtigt, at vi på tværs af partiskel står sammen om at få en aftale med briterne, der tager højde for fiskeriet. Forleden besøgte vi Thyborøn Havn. Et besøg der affødte to vigtige erkendelser. Først og fremmest, at der skal meget til at slå de vestjyske fiskere og havnearbejdere ud af kurs. Der er fuld gang i fiskeriet og handlen i Thyborøn. Men også at truslen fra Brexit hænger som en mørk sky over havnen. Truslen er ikke ny. Om nogen, er vores danske fiskere blandt dem, der følger Brexit-cirkusset allernærmest, og det er med god grund. De danske fiskere fanger omkring 40 procent af deres fisk i britisk farvand, og omkring 30 procent af deres indkomst stammer fra selv samme områder. Uanset om Brexit bliver hårdt eller blødt, vil Storbritannien få status af at være tredjeland i forhold til EU. Hvis ikke vi lander en Brexit-aftale, der tager højde for fiskerierhvervet, vil det få fatale konsekvenser ikke blot for fiskerne fra Thyborøn, men for alle danske fiskere og de følgeerhverv, som fiskeriet skaber. En rapport fra Aalborg Universitet viser, at vi med det værst tænkelige scenarie alene i fiskeribranchen vil miste knap 1000 jobs samt næsten en milliard kroner i indtægter. Det vil være katastrofalt for særligt nord- og vestjyske havnebyer som Thyborøn. Dog er der plads til forsigtig optimisme. Selv for to vestjyder som os. EU står nemlig sammen på tværs af lande og partiskel. For nylig vedtog vi en aftale i Europa-Parlamentet, der forlænger den nuværende ordning, så briterne fortsat kan fiske i EU's farvand. Det betyder også, at vi kan fiske i deres farvand næste år, selvom det skulle blive et hårdt Brexit. EU er klar til at lave en aftale for fiskerne, hvis briterne er. Briterne har selv meget at tabe ved en Brexit-aftale, der ikke tager højde for fiskerierhvervet. Får vi ikke adgang til britisk farvand, får briterne heller ikke adgang til at sælge fisk til resten af Europa. EU kan virke fjernt og bureaukratisk. Men Brexit får virkelige konsekvenser for virkelige mennesker. Som vestjyske repræsentanter i EU vil vi gøre alt, der står i vores magt, for at sikre en Brexit-aftale, der beskytter vores danske fiskere.

Annonce