Annonce
Læserbrev

Fra håb til handling: Historiens grønneste finanslov

Læserbrev: Danmark skal reducere sin udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Det er et ambitiøst mål, som alle minus Nye Borgerlige nu støtter. Vi er den første generation, som mærker forandringerne i klimaet, men vi kan gøre noget ved det.

Mandag fremlagde vi radikale vores bud på en finanslov. Vi skal nå omkring 19 procentpoint for at nå de 70 procent i 2030. Med vores udspil tager vi de første 7 procent. Det er en ganske stor bid, vi vil tage allerede i 2020. Især har vi lyttet til landbruget, som sammen med Danmarks Naturfredningsforening har foreslået, at staten opkøber mindre gode jorde. Det vil medføre, at landbruget kan dyrke de robuste jorde mere intensivt, mens vi kan skabe mere natur og ophobe CO2 på de sårbare jorde, som staten køber ud af landbrugsdrift. Udtagning er landbrugsjord er en helt central brik i omstilling af landbruget, og vi afsætter nu en lille milliard til det.

Også transporten vil vi omstille grønt. Det gør vi ved at fastholde lave afgifter på biler på vedvarende energi. Og ved at afsætte penge til, at det offentlige skal indkøbe flåder på vedvarende energi. Det kunne være skraldebiler, busser mv. Det koster lidt mere til en start, og det bør staten finansiere.

Folketingsvalget bragte håb om grøn omstilling. Nu skal det håb blive til handling.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Danmarks flotteste hundelufter-park relanceres

Med Ringkøbing K har Ringkøbing fået et pragtfuldt naturområde, som spadserende, motionsløbere, hundeluftere og cyklister straks har taget til sig. Det er bare ærgerligt, at ingen gider bo der. For det er jo den sørgelige kendsgerning. Kun en enkelt pionér har indtil nu købt en bolig i det smukke område. Seneste forsøg på at få gang i boligsalget er også mislykkedes. Kort før sommerferien blev det besluttet at ændre status for en del af de kommende boliger. I stedet for boliger i to plan blev der nu givet plads til 32 ejerlejligheder i henholdsvis stueplan og på 1. sal. Men status er, at efter fem måneder er der ikke solgt en eneste af de nye boliger. Ejendomsmæglerne satser dog på, at der kommer gang i salget, når det første hus med fire lejligheder står klar, og folk kan se, hvordan lejlighederne bliver - ikke mindst udsigten over naturbydelen og fjorden. Forhåbentlig får de ret. Ringkøbing K er et enestående tiltag, der skal vise, hvordan byen kan udnytte udviklingsmulighederne i den korte afstand mellem fjorden, naturen og byen til at udvikle "en mangfoldig og bæredygtig bydel med forskellige boligtyper og boligformer af høj kvalitet og med en tæt-lav bebyggelsesform, der supplerer de traditionelle parcelhusudstykninger", som der står på Naturbydelens hjemmeside. Men er problemet ikke, at der simpelthen ikke er nok mulige købere til de foreslåede boliger? De overlæger fra det kommende supersygehus i Gjødstrup, som Naturbydelens ophavsmænd og ophavskvinder forestillede sig pendle mellem Ringkøbing og Herning, har ikke vist interesse for at flytte vest på, og det samme gælder andre velbeslåede pendlere; det kan måske have noget med trafikforholdene på Rute 15 at gøre … Kendsgerningen er, at Ringkøbings befolkningstal stagnerer. Der bygges fortsat huse, men det er dels i etablerede boligområder, dels i de indre dele af byen, hvor folk køber gamle ejendomme, river dem ned og opfører nye. Det ser ud til, at folk simpelthen ønsker at bo tættere på Torvet. Til gengæld elsker ringkøbingenserne at motionere og lufte hund i Ringkøbing K. Og det er - trods alt - da heller ikke så ilde.

Ringkøbing

- En halv løsning: Sammenlægning af to Ringkøbing-skoler møder kritik

Annonce