Danmark

Fra folkeskole til ungdomsuddannelse: Unges alkoholforbrug stiger markant

De unges alkoholforbrug stiger markant, når de skifter fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Når de unge begynder på en ungdomsuddannelse, ses en markant stigning i de unges alkoholforbrug. Det vækker bekymring hos Sundhedsstyrelsen, som derfor har indgået et samarbejde med Danske Gymnasier om en fælles indsats fra kommuner, ungdomsuddann

Alkoholforbrug: Unges alkoholforbrug stiger drastisk, når de skifter fra folkeskolen til ungdomsuddannelser. Derfor går Sundhedsstyrelsen og Danske Gymnasier sammen om en en fælles indsats, der skal sætte større fokus på den stigning i unges alkoholforbrug, som finder sted.

De seneste tal fra Vidensrådets rapport "Unges alkoholkultur - et bidrag til debatten” viser, at under 10 procent af de 13-årige unge har prøvet at være fulde mindst to gange. Hvis man derimod kigger på de 15-årige, er det lige omkring 40 procent af pigerne, der har været fulde mindst to gange, mens det er omkring halvdelen af drengene, der har været fulde minimum to gange.

En så markant stigning i alkoholforbruget hos de unge i årene, hvor de forlader folkeskolen, vækker bekymring hos Sundhedsstyrelsen.

- At man begynder at drikke i så tidlig en alder, er ikke sundt for hjernen og dens udvikling. Selv et lille alkoholforbrug kan have betydning for udviklingen. Jo yngre, mere umoden og usikker man er, jo større risiko er der for, at det får konsekvenser. Derfor bliver vi også nødt til at forholde os til den store stigning i alkoholforbruget, der sker, når de unge starter på en ungdomsuddannelse, siger enhedschef ved Sundhedsstyrelsen Niels Sandø.

Vi går ikke ind for alkoholforbud, for så ved vi, at de unge finder andre veje at gå. Under kontrollerede forhold hjælper vi gerne de unge til at få et sundt forhold til alkohol.

Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier

Gymnasierne kan ikke stå alene

Selv om det ofte er på ungdomsuddannelserne, drikkeriet foregår, mener Danske Gymnasier ikke, at det er nok, at der bliver taget hånd om eleverne til festerne på skolerne - også forældrene og kommunerne skal tage ansvar for, at de unge ikke drikker uhæmmet, når de starter på en ungdomsuddannelse.

- Det er ikke alene ungdomsuddannelsernes ansvar. Selvfølgelig har de et ansvar for at tage snakken op og håndhæve den alkoholpolitik, der må være, men vi kan ikke løse det alene. Vi skal stå sammen om at oplyse de unge, så de får nogle gode fornuftige vaner, når det kommer til alkohol, fortæller Birgitte Vedersø, der er formand for Danske Gymnasier.

Det giver Niels Sandø fra Sundhedsstyrelsen hende ret i.

- Gymnasierne kan ikke løse problematikken alene. Det er vigtigt, at kommunerne også tager ansvar, så der bliver kigget på, om nattelivet overholder alkoholbevillingerne og ikke serverer alkohol for unge under 18 år.

Derudover mener Niels Sandø også, at man med fordel kan kigge på alternativer til det store alkoholforbrug.

- Det er en kultur på især gymnasierne, som påvirker de unges alkoholforbrug. Og derfor tror jeg også, at man skal gøre en indsats for at komme med alternativer til de unge, siger han og fortsætter:

- Der er mange unge, der gerne vil gå til fest uden at drikke så meget alkohol, men så kan de drikke en cola eller en danskvand. Derfor bør både skolerne, men også nattelivet sørge for at tilbyde alternativer til unge. Det er der rigtig mange, der efterspørger, og mange unge synes faktisk også, der generelt bliver drukket for meget.

Ingen alkoholforbud

Både Sundhedsstyrelsen og Danske Gymnasier håber, at en opfordring til landets kommuner, kan få flere kommuner til at være en aktiv del af indsatsen, for at skabe et trygt natteliv for de unge.

- Vi går ikke ind for alkoholforbud, for så ved vi, at de unge finder andre veje at gå. Under kontrollerede forhold hjælper vi gerne de unge til at få et sundt forhold til alkohol, lyder det fra Birgitte Vedersø, der er formand for Danske Gymnasier.

Derudover opfordrer Birgitte Vedersø de unges forældre til at tage en snak med deres børn, inden de starter på en ungdomsuddannelse.

- Vi oplever ofte, at der er mest opsyn med de unge, mens de er på gymnasiet, da der er undervisere og professionelle vagter, der holder øje med dem, og der er ikke nødvendigvis forældre, der holder opsyn med de unge, mens de er til forfest. Derfor skal der skabes en samlet opmærksomhed omkring det - forpligtelsen til at de unge får et fornuftigt forhold til alkohol ligger hos alle parter.

0/0
Annonce
Ringkøbing For abonnenter

Forening for kirkegårdskultur: Tænk jer grundigt om, før I fjerner gravstenene

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Vestjylland

Nørre Vosborgs sensommermarked har vokseværk

Skjern

Følg med fotografen i marken: Hvad kornet gemte på

Navne For abonnenter

Slut efter 46 år i den kommunale verden: Nu tager jeg et fjolleår

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Kultur

Venskab og oplevelser for livet: Ringkøbinggarden i træningslejr i Kloster

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Agterlanternen Svend kunne se frem til en lang dag med lidende ultraløbere

Erhverv

Nu får Bente og Niels mere frihed: Købmandsparret i Stadil lukker butikken

Ringkøbing-Skjern

100 svedende hårde kilometer: "Spændende rejse" ventede 80 ultraløbere på vej Ringkøbing Fjord rundt

Annonce