Annonce
Navne

Fra erhvervslivet til Røde Kors-butik: - Det er rart at lede en butik, der altid får ros

Niels Ole Hansen i Røde Kors butikken, der netop har fået et stativ i den helt rigtige farve. Foto: Kaj Poulsgaard
- Det er en fornøjelse at arbejde med de utroligt motiverede medarbejdere i Røde Kors Butikken i Ringkøbing, siger den nye butiksleder, tidligere direktør og virksomhedsrådgiver Niels Ole Hansen.

Ringkøbing: - Når, der er Folk fra Røde Kors på besøg i butikken i Ringkøbing, får vi altid ros for både indretningen, tøjets kvalitet og personalets service. Det er da også en flok utroligt motiverede medarbejdere, som jeg er blevet butiksleder for, siger 68-årige Niels Ole Hansen.

Han blev headhuntet til stillingen af formanden Thorkild Sloth Pedersen, da butikken havde kørt uden leder i en periode.

I dag står der 60 frivillige medarbejdere bag Røde Kors Butikken i Ringkøbing. De er typisk fra 60 til 93 år gamle.

- Vi kan altid bruge nye frivillige. De kan bare henvende sig. Der er rigeligt at lave, for vi får 60-70 poser med tøj ind fra vores 18 containere hver tirsdag, siger Niels Ole Hansen.

Annonce

Erfaring med frivillighed

Niels Ole Hansen gik sidste år på pension fra en stilling som virksomhedskonsulent i organisationen Early Warning, der yder krisehjælp til virksomheder. Før det job, var han indehaver af Hydromann i Lem. Han har også været formand for Smedenes Hus i Lem. Det er således en mand med solid ledelseserfaring, som Røde Kors Butikken har fået som leder.

- Faktisk kan jeg bruge en del af de sidste ti års erfaring fra Early Warning i dette job, for Early Warning er i høj grad også baseret på frivillighed. Erhvervsledere vælger her frivilligt at være mentorer og hjælpe andre virksomheder, der typisk har økonomiske problemer, siger Niels Ole Hansen.

Butikserfaring har Niels Ole Hansen til gengæld ikke så meget af, og han gør derfor brug af den hjælp og støtte, han kan få fra Røde Kors-organisationen.

- Røde Kors er en stor organisation, og man kan få al den hjælp, og alle de kurser, der er behov for. Det er dejligt, og der har for eksempel også lige været en butikskonsulent forbi for at hjælpe os med at få en endnu bedre udstilling. Konkurrencen mellem genbrugsbutikkerne i Ringkøbing er hård, så det gælder om hele tiden at have en masse nyt og spændende tøj i butikken. Det har vi. Og lige nu er det hele tilmed til halv pris, fordi vi snart skifter ud til vintertøjet, siger Niels Ole Hansen med et smil.

Privat bor han i Ringkøbing med hustruen Birthe Brandhøj, der er gået på pension fra en stilling på Schuberts Minde.

Parret har tre piger og tre børnebørn i henholdsvis Ringkøbing, Aarhus og København.

- Dem skal der også være tid til nu, og der ud over bruges fritiden på lidt jagt og lidt motion. Det er jo også vigtigt, siger Niels Ole Hansen med endnu et smil.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce