Annonce
Ringkøbing-Skjern

Fra Adventskrans til År og Fred: Gamle Dage Ekstra med jul fra A til Å

Dannebrogsflag på juletræet hører til gruppen af nationalistisk julepynt, som blev moderne efter krigen i 1864. Her fra Bundsbæk Mølle. Foto: Mads Dalegaard
Traditioner er julens DNA. Så her får du traditionernes ABC ...
Annonce

Ringkøbing-Skjern: Jul er mere end noget andet traditionernes tid. I det følgende en alfabetisk buket af oplysninger om julen og dens mange traditioner. Den kunne læses i Dagbladet for 25 år siden:

Adventskransen stammer - lige som juletræet - fra Tyskland og kom her til landet omkring Første Verdenskrig. Kransen blev populær i 1930’erne og 1940’erne, og så blev den gengivet på jule-frimærket. Det første julemærke efter 2. verdenskrig havde adventskransen som motiv.

Børnenes ulandskalender har kun ca. 30 år på bagen. Den første blev produceret af Danmarks Radio i 1962. Overskuddet fra kalender-salget går som bekendt til et godt formål, nemlig at hjælpe børn i den tredje verden. Og det er jo fint i tråd med de gamle traditioner om at gøre noget for de svageste i julen.

Christkind kom med julegaverne til artige protestantiske nordeuropæiske børn allerede i 1500-tallet. Da Kong Chr. IV var lille, fik han også at vide, at det var Jesus-barnet, der bragte gaverne.

Dannebrogsflag på juletræet hører til gruppen af nationalistisk julepynt, som blev moderne efter krigen i 1864. Trompeter, trommer og kræmmerhuse med den tapre landsoldat kunne fremdeles ses på juletræerne.

Epifania er det latinske navn for Helligtrekonger, altså 6. januar. I den oldkristne kirke var Epifania den dag, man fejrede Jesu fødselsdag. At fødselsdagen skulle være 25. december, fandt kirken på omkring år 325.


I folketroen kan jule-fluerne røbe, hvordan det kommende år bliver, rent økonomisk. Nogle steder mente man, at for hver flue, der sad på bjælken juleaften, ville man få 100 rigsdaler på kistebunden.


Fluer kaldes på denne tid af året jule-fluerne, og dem må man ikke slå ihjel. I folketroen kan jule-fluerne røbe, hvordan det kommende år bliver, rent økonomisk. Nogle steder mente man, at for hver flue, der sad på bjælken juleaften, ville man få 100 rigsdaler på kistebunden.

Gløgg er kommet til os fra Sverige. Den lunkne vin med misfarvede mandler og bulne rosiner er en af de mange svenske traditioner, som vi importerede under og efter Anden Verdenskrig.

Honningkager fik man kun ved særlige lejligheder i 1800-tallet. Sukker var dyrt, men smagte af fest. Idéen med at sætte glansbilleder med julemotiver på honningkager stammer fra omkring 1850.

Ingen måtte sulte i julen - heller ikke fuglene. Derfor kom jule-neget, som kunne være det sidste neg fra høsten. Det var altid ekstra stort og blev hjembragt under særlig opmærksomhed. Neget blev anbragt, når dyrene var fodret juleaften. Neget blev udbredt som juleskik i slutningen af 1800-tallet.

Jerusalems Skomager - også kaldet ”Den Evige Jøde” - får sig et lille hvil julenat. Men kun hvis bonden har været så uforsigtig at lade en plov stå ude. Sætter Jerusalems Skomager sig på ploven, vil der i fremtiden kun vokse ukrudt der, hvor ploven har pløjet. Ifølge et sagn fra 1500-tallet er Den Evige Jøde dømt til at vandre indtil verdens ende, fordi han ikke lod Jesus hvile sig op ad sit hus på vejen til Golgatha.

Kalenderlyset er en relativ ny opfindelse. De første fabriksfremstillede kalenderlys kunne man købe i 1942. De var fremstillet af Asp-Holmblad.

Lys har været en del af julen mindst lige så længe, som den har været kristen. Oldkirkens Epifania-fest var også en lysfest, og Kristus havde jo selv sagt, at han var ”Verdens Lys”. Men angsten for skumle magter i mørket har ganske givet også bidraget til at gøre lys-skikkene populære.


Korsfarerne bragte marcipanen til Sydeuropa i begyndelsen af middelalderen.


Marcipan kommer fra Mellemøsten. I Persien fremstillede man mautapan - en klistret dej af sukker og mandler - fra omkring 600-700 tallet. Og korsfarerne bragte marcipanen til Sydeuropa i begyndelsen af middelalderen. I Danmark er marcipan fremstillet siden 1909 af Odense Marcipanfabrik.

Nisseøl er som bekendt en herlig sød drik. De Forenede Bryggerier begyndte at brygge hvidtøl i 1898.

Overgangen fra det gamle til det nye år er rent faktisk det, vi fejrer i julen, som er ”kirkens nytår”. Meget tyder på, at julen oprindelig var en nytårsfest. Før kristendommen var den en midvinterfest i januar.

Peters Jul er en af Danmarks første julebøger. Den udkom i 1866 - skrevet af Johan Krohn og med illustrationer af hans bror, Pietro, samt maleren Otto Haslund. Bogen er siden udkommet i utallige oplag, og enhver juleglad dansker kan citere bgyndelsen: ”Jeg glæder mig i denne tid…”.

Qvalme - også uden q - kan man sagtens få af alle julens lækre sager. De ældste julekager er klejner og pebernødder. Klejnerne kendes fra middelalderen og er i dag en nordisk specialitet. Pebernødderne kom i 1500-tallet.

Risalamande er en pæredansk ret, selv om navnet lyder fransk. Risalamande blev i begyndelsen af 1900-årene kendt som en finere udgave af risengrøden.

Santa Lucia er egentlig skytshelgen for byen Syrakus. Hun var from og gik gruelig meget ondt igennem, inden det omsider lykkedes at henrette hende, fordi hun var blevet kristen. Skikken med Lucia-optog er importeret fra Sverige under Anden Verdenskrig.

Topfiguren til juletræet kan have mange forskellige udformninger. På de allerførste juletræer kunne figuren være en engel - en slags Christkind. Men det kunne også være en stork. Og senere i 1800-tallet en nisse med kat, grød og det hele. I dag bruger de fleste en stjerne - Bethlehemsstjernen.


Ifølge folketroen er spøgelser og genfærd særlig aktive omkring jul.


Uhygge er også en del af juletiden. Ifølge folketroen er spøgelser og genfærd særlig aktive omkring jul. Sagn beskriver genfærdenes huseren, og hvordan de døde holder en særlig gudstjeneste julenat.

Varsler er særlig gode at tage i juletiden. I gamle dage tog man varsler om begivenheder i det kommende år. Det kunne eksempelvis være om dødsfald inden for familien.

X-mas er dels en juleøl, dels dovne amerikaneres forkortelse af Christmas (Kristmesse). Da missionærerne i sin tid kom til Norden, forsøgte de at indføre begrebet Kristmesse, men det blev som bekendt aldrig en succes.

Ylir var navnet på en måned, som strakte sig fra midt i november til midt i december omkring år 1000. Ylir betyder noget i retning af festmåned og kommer fra ordet jol, der står for ”fest” eller måske nærmere ”julefest”.

Zoologisk set har jule-menuen ændret sig en del gennem årene. I den katolske tid var der påbud om fiskedage i julen. Men efter reformationen gik man over til at spise fisk midt på dagen samt flæskesteg og pølser om aftenen. Finere folk begyndte dog at spise gås allerede i middelalderen. Hen imod vor tid kom der fjerkræ, gæs og ænder på mange juleborde. Og fra slutningen af 1800-tallet blev der også serveret kalkun.

Æbleskiver spises mange steder lille-juleaften. Det er en ret, som har været kendt siden 1600-tallet. Men den gang var det en tynd skive, skåret af et æble, dyppet i dej og stegt på panden. I øvrigt er der stadig mange, som lægger et lille stykke æble ind i æbleskiven, inden den bliver bagt.


Øldrikkeri er en af vore allerældste juletraditioner. Den ældste omtale af jul stammer fra vikingetiden, da der blev ”drukket jul” på havet.


Øldrikkeri er en af vore allerældste juletraditioner. Den ældste omtale af jul stammer fra vikingetiden, da der blev ”drukket jul” på havet. I bonde-samfundet gjorde man også meget ud af jule-øllet, som var det stærkeste og sødeste øl, der blev brygget.

År og fred var det ønske, man drak for i den første kristne tid. I hvert fald hvis man skal tro Snorre, der fortæller om Hakon den Godes julebesøg hos den asa-troende Sigurd Jarl. Af en norsk kirkelov fra omkring år 1000 fremgår det, at folk skal brygge øl i julen og ”signe det i den hellige nat til Kristus og Sankta Maria til år og fred”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Pfizer skruer ned for leverancer: Heunicke ser med stor alvor på situationen

Annonce