Annonce
Ringkøbing-Skjern

Fræs dem op, grav dem ned, kvæl dem, sprøjt dem: Vestjyder går til kamp mod invasiv rose

De grønne pletter i klitten ved Klegod, er rynket rose. Områderne vil blive fjernet i løbet af vinteren ved biorotormetoden. Arkivfoto Google Earth.

Ringkøbing-Skjern Kommune har været med i EU's største projekt om bekæmpelse af den invasive art rynket rose. Det har givet ny viden om, hvordan den hårdføre plante skal bekæmpes.

RINGKØBING-SKJERN: - Der findes intet quick fix, når det gælder rynket rose.

Det fastslår biolog Thomas Mosgaard, Ringkøbing-Skjern Kommune. Og han ved, hvad han taler om, når det gælder den invasive art, der de senere år har bredt sig så massivt, især langs Vestkysten. Han har nemlig stået i spidsen for Ringkøbing-Skjern-delen af et EU-støttet projekt (omtalt i Dagbladet sidste lørdag), der går ud på at finde måder at bekæmpe planten på.

Projektet er det største af sin art i EU i kystområder, og Thomas Mosgaard er ikke i tvivl om, at det allerede har gjort os meget klogere på, hvilke metoder, der virker i forhold til rynket rose.

- Vores del af projektet har især været målrettet et område i Vedersø Klit. Her gjorde vi det, at vi først skar planterne ned, og så penslede stubbene med roundup, fortæller han.

Thomas Mosgaard understreger, at han godt er klar over, at brug af plantegifte er kontroversiel.

- Det er noget, vi helst ikke bruger. Men netop i klitterne er der ikke problemer med grundvandet; her er der trængt saltvand ind, så grundvandet kan ikke bruges til drikkevand, siger han.

Annonce
I Haurvig har ildsjæle ryddet dette areal langs Tornbjerrevej for rynket rose. Foto Ringkøbing-Skjern Kommune.

Flere behandlinger

En enkelt "behandling" viste sig dog ikke at være nok.

- Rynket rose er utrolig hårdfør, så de efterfølgende år måtte vi sprøjte roundup direkte på bladene. I alt har vi givet planterne i området tre behandlinger.

Helt udryddet er rynket rose dog ikke.

- Men vi er nået dertil, hvor vi vurderer, at vi fremover kan nøjes med at sende en mand med en spade, der kan grave friske skud op, siger Thomas Mosgaard.

Sprøjtemetoden er dog ikke den bedste i alle tilfælde. Den kan ikke bruges, hvor der er risiko for nedsivning af roundup til grundvandet, understreger biologen.

- Men den kan være en mulighed eksempelvis på toppen af klitterne, hvor man ikke kan bruge andre metoder som fræsning og opgravning, fordi de ville være for ødelæggende, fastslår han.

Til gengæld kan disse metoder med fordel bruges andre steder.

- Lige syd for Nymindegab er et stort område med rynket rose blevet fræset væk, og det ser ud til at virke godt. Det ser faktisk også ud til, at fræsningen ikke har ødelagt klitterne.

Fremtidens bekæmpelse

Hvilke metoder til bekæmpelse af rynket rose, der ifølge Uffe Strandby fra Naturstyrelsen, som har ledet projektet, har været "ude af kontrol" på Vestkysten, er de bedste, afhænger altså helt af omstændighederne, fastslår Thomas Mosgaard.

- Mange ting spiller ind. Før der vælges bekæmpelsesmetode, skal man først kigge på det areal, hvor rynket rose vokser. Er det på toppen af en klit, er det tæt på et vandløb, er der et grundvandslag i undergrunden og så videre?

Derefter kan kommunen - eller lokale grundejere - så vælge den bekæmpelsesmetode eller kombination af metoder, der ser ud til at give det bedste resultatet.

Thomas Mosgaard regner med, at Ringkøbing-Skjern Kommune forbliver en del af bekæmpelsesprojektet flere år frem i tiden.

- Men allerede nu kan jeg sige, at vi har lært rigtig meget, fastslår han.

I øvrigt er der kommet stadig mere fokus på rynket rose, fastslår Poul Gregersen, skov- og landskabsingeniør ved kommunen.

Frivillig indsats

I Haurvig har en lille skare af engagerede ildsjæle således taget en tørn i naturens tjeneste. Et kommunalt areal langs Tornbjerrevej har nemlig længe være plaget af stadig mere udbredte bevoksninger med rynket rose.

Men i samarbejde med kommunen har de lokale nu ryddet arealet for de tætte buskadser, så arealet nu fremstår lysåbent til gavn for den hjemmehørende flora og fauna.

- Vi satte et par containere derned, og så fyldte de frivillige dem op, siger Poul Gregersen.

Han peger også Klegod Grundejerforening som et andet eksempel på en gruppe private, der tager sagen - og buskrydderen - i egen hånd: I løbet af vinteren vil de rydde et areal på omkring 1000 kvadratmeter i klitten for rynket rose, så deres areal atter fremtræder som et rigtigt klitlandskab.

Grundejerforeningen har valgt den metode at klippe bevoksningen ned, og så fræse den op med en biorotor - samme metode, som med succes har været brugt syd for Nymindegab.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Skandale: Kan livet fortsætte uden Postnord?

Læserbrev: Hvordan har Postnord fundet af, at det kun er brevene, de taber på? De må have fundet løsningen på at skille koldt og varmt vand. Efter det er blandet... Meget fornuftigt har postbudene både breve og pakker med ud. Det er vel heller ingen ulempe for Postnord, at det er brevene, der er befordringspligt på. De har fået serveret en politisk malkeko. Det er ender vel med, at brevene må tage op til en måned om at komme frem... Allerede nu er det betydelig langsommere end med dagvognen på Christian Den Fjerdes tid. Hvem har fået problemerne? Politikerne. Hvem har skabt dem? Politikerne. Der er flere mistænkte. En af de hovedmistænkte er Kristian Jensen. Det passer med hans taktik fra skattevæsenet. De startede med at slagte aktiverne og fordele dem. Derefter trykkede de på digitaliseringsknappen. Så satte de sig ned. Undrede sig over, at svenskerne ikke løste problemet for dem... Man kan sige meget om svenskerne, men speciel dumme er de altså ikke... Det er en skandale med de milliarder, der allerede er pumpet i projektet. Senest har de sendt adskillige personer på permanent ferie, og har planer om at sende endnu flere samme vej. Bare rejsebureauerne har rejser nok til dem... Det er ren kukkeluk at bruge milliarder på det! Udbringning af pakker er der mange, der har kapacitet til. Skildpaddebrevene må kunne løses på anden vis. Quickbreve er næsten lige så dyre som pakker. Derfor kan man vel sende dem som en pakke? Anbefalede breve kan vel håndteres på samme måde? Udbringning af B- breve kunne for eksempel overdrages til kommunerne. Ved at tilføre flere ansatte kunne hjemmehjælperne sagtens løse opgaven. Der bliver hældt millioner/milliarder i Postnord, som kunne bruges til det. Samtidig kunne ældreplejen i eget hjem blive opgraderet. Hvis postbudet, ligesom i gamle dage, havde tjek på om alle var ok. på ruten. Sikken en tryghed, det kunne give. Skildpaddebrevene kunne måske alternativt distribueres sammen med reklamerne på ugebasis. Nu mener nogen i det politiske, at vi skal købe Postdanmark tilbage fra Postnord. Heldigt, at vi ikke har fået malet alle postkasserne endnu. Der bliver udgifter nok til biler, skilte, tøj og til svenskerne. Men big business for dem, der sælger maling og profiltøj. Kan livet fortsætte uden Postnorddanmark? Eller går det i stå?

Annonce