Ringkøbing

Fotografens bar er åben: Berusede sommerfugle på Café Den Lilla Blomme

Den sidste måned af sommeren er her i august, hvor naturens gaver begynder at kunne hentes derude i form af bær, frugter og svampe.

De første kantareller har været i skoven et stykke tid, og frugterne i haven begynder nu at komme. Snart bugner det af gode ting derude, som kan hentes helt gratis til husholdningen.

Om føje tid kan vi begynde høre hjortene begynder at grynte sensommerens første strofer over skov og enge. Det er dog en helt egen historie, og når det sker lidt senere på året, kommer jeg sikkert tilbage til det.

Men nu i august behøver man ikke tage langt ud i Naturens Rige for at få en på opleveren. De små nære ting i naturen er lige uden for døren, og netop nu er blommerne ved at modne. De første, som ormene for længst har taget sig af og forhindret i at blive til menneskeføde, har længe været at finde under træet i haven. Nogen mener, at året i år er et særligt stort blommeår, men sidste år havde vi her i haven også rigtig mange blommer - faktisk flere end i år.

Hvad der er er ret eller vrang i det postulat, er vel hen til beskueren. Fakta er, at blommerne er der nu, og de smager godt.

Bevæbnet med en stol, telelinse, et dårligt fotostativ og en teleconverter plantede jeg mig i god ro og orden under blommetræet for at følge med i, hvad de nu lettere rådne og gærede nedfaldsblommer, jeg havde skrabt sammen i en bunke ved komposten, kunne tiltrække at vingede vilde venner.

Jeg kom ikke til at vente ret længe, før de første hvepse, spyfluer og admiralsommerfugle begyndte at flyve rundt og gik til "baren", så at sige.

Smilende kom jeg til at tænke på operetten "Pinafore" og admiralens vise - sommerfuglene havde i hvert fald både kors og bånd og stjerner på, og når de var færdige ved blommebaren, flaksede de godt berusede op på komposten for at hvile og sove den lille tørst ud.

Jo, den lille, nære natur kan også give natursyn og oplevelser, hvis man kikker efter. Prøv at gå ud - altså helt uden for! - og se, hvad der sker, når du kommer lidt væk fra iPad, mobil og tossekasse.

Cafe blomme er åben :Foto: Jørgen Kirk
Cafe blomme er åben :Foto: Jørgen Kirk
0/0
Annonce
Tarm For abonnenter

73-årig giver atter Europa pedal: Mads Peder cykler ny cykel hjem fra Italien

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne For abonnenter

Henriette blev kun 33 år: Hun nåede ikke med til barnedåb

Kultur

'Vestjyllands smukkeste motionsløb': Vejrguderne kastede glans over cykelløb

Ringkøbing For abonnenter

Forening for kirkegårdskultur: Tænk jer grundigt om, før I fjerner gravstenene

Vestjylland

Nørre Vosborgs sensommermarked har vokseværk

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Agterlanternen Svend kunne se frem til en lang dag med lidende ultraløbere

Kultur

Venskab og oplevelser for livet: Ringkøbinggarden i træningslejr i Kloster

Erhverv

Nu får Bente og Niels mere frihed: Købmandsparret i Stadil lukker butikken

Annonce