Annonce
Danmark

Forsvarets efterretninger: Fremmede magter forbereder sig på at angribe vores infrastruktur

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) og chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen i Forsvarsministeriets mahognikontor. Foto: Morten Rode
Angreb udefra via cyberspace, Ruslands konstante forsøg på at skabe tumult og mistillid i vestlige demokratier og den rå islamistiske terror er de tre ting, som Forsvarets Efterretningstjeneste har det stærkeste fokus på, når Danmarks skal forsvares. Men Kinas mål om at ændre verdensordenen fylder også mere og mere. Det viser tjenestens beretning, som avisen Danmark har fået indsigt i.

Risiko: Truslen fra cyberangreb mod el- og rent drikkevand, mod sygehuse og banker vokser hastigt.

Russernes intensiverer deres indblanding i offentlige debatter i et forsøg på at destabilisere frie, vestlige demokratier er på vej mod Danmark.

Terrortruslen er stadig latent, selv om Isil og al-Qaeda er blevet slået tilbage.

Og ude i horisonten lurer Kina med langsigtede strategier om at ruske fuldstændig op i den nuværende verdensorden.

Det er hovedpointerne i årsberetningen fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), som avisen Danmark har fået indsigt i.

Efterretningstjenestens chef Lars Findsen sidder sammen med forsvarsminister Trine Bramsen i ministeriets mahognikontor med udsigt til Christiansborg og taler om, at der i højere og højere grad er brug for åbenhed omkring FE's aktiviteter med at orientere sig om udefrakommende trusler mod Danmark. Blandt andet fordi der bliver brugt flere og flere skattekroner på efterretningstjenesten - lige under en milliard i år stigende til 1,1 milliarder når det nuværende forlig udløber i 2023.

- Danskerne skal vide, at vi har en efterretningstjeneste med de øjne og ører, der gør, at vi kan være trygge, når vi lægger os til at sove. Vi bliver nødt til at legitimere, at vi bruger stadig flere penge på det, siger forsvarsminister Trine Bramsen.

- Man har til enhver tid sagt, at verden er af lave, men lige i øjeblikket er der altså ekstra meget gang i den derude, siger Lars Findsen, chef for FE.

Der giver sig udslag i tjenestens beretning, der ud over at beskrive FE i moderne virksomhedstermer med kunder, produkter og formuleret kernefortælling, også er en forsmag på den årlige trusselsvurdering, der først kommer i sin endelige form senere på året.

Og der er ifølge FE og forsvarsministeriet fire hovedtrusler mod Danmark. Læs om de fire trusler kommenteret af FE-chef Lars Findsen og forsvarsminister Trine Bramsen her:

Annonce

1. Cyberangreb og -spionage

Spionage og angreb via cyberspace er en hastigt stigende trussel mod Danmark. Foto: Reuters/Kacper Pempel/Ritzau Scanpix

Truslen fra cyberspace fra fremmede aktører består både af klassiske elementer som spionage mod udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikken og industrispionage, men også i stigende fra angreb mod kritisk infrastruktur: Den finansielle sektor, sundhedsvæsenet og forsyning af rent vand og energi.

- Cybertruslen er meget høj. Den ligger på højeste trin på vores skala. Lige nu mens vi sidder og snakker her, er der forsøg fra fremmede - statslige aktører og kriminelle - på at trænge ind i centrale danske systemer. Det foregår hele tiden, siger Lars Findsen.

- Kan en fremmed magt ramme vores infrastruktur, vores finansielle sektor, vores forsyninger, kan det gøre større skade på samfundet end klassiske, fysiske angreb, siger Trine Bramsen.

Deciderede destruktive angreb har Danmark endnu ikke været udsat for.

- Men vi har set scanninger, sonderinger, kortlægning. Forberedende handlinger fra fremmede aktører, der gør sig klar til at kunne gennemføre sådan et angreb. Vi er forbeholdne med at nævne nationerne, men på det generelle plan i forhold til cybertruslen er hovedaktøren Rusland. Vi har set denne type angreb fra Rusland på Ukraine på deres elsektor. Rusland bruger Ukraine som et laboratorium til at prøve nye former for cyberangreb af. Motivet fra Ruslands side - ud over træning i tilfældet Ukraine - er at svække borgernes tillid til samfundssystemet og myndighederne og skabe generel tumult. Dybest set at skabe mistillid til vestlige, liberale demokratier, siger Lars Findsen.

2. Rusland - gammel fjende med nye våben

Putins Rusland er en konstant aktør i Vesten med forsøg på påvirkning af samfundsdebatten. Foto: Markku Ulander/Lehtikuva/Reuters/Ritzau Scanpix

Påvirkningskampagner fra Rusland mod valg i Vesten er kendte - præsidentvalg i USA, Brexit-afstemning i Storbritannien, præsidentvalg i Frankrig. Der blev ikke konstateret egentlig russisk påvirkning af det danske folketingsvalg, men FE skriver i sin beretning, at det er "sandsynligt, at Danmark vil kunne blive ramt". Og at Rusland i en række lande har gennemført "påvirkning til støtte for partier, der skeptiske over for EU eller Nato."

- I Danmark har vi ikke set bredt orkestreret påvirkning foldet ud fra russisk side, men vi har set forberedende handlinger og mindre ting, hvor man via bots og falske profiler har grebet nogle historier, spredt dem, pumpet dem op og givet dem kunstigt momentum, siger Lars Findsen.

I sovjettiden handlede det primært om at finansiere og hjælpe miljøer i Danmark med sympati for den kommunistiske sag. Nu er det helt anderledes bredt orienteret, hvor målet er at mindske den folkelige opbakning til institutioner og skabe splittelse.

- Vi ser, at de støtter stærkt nationalistiske dagsordener i de vestlige lande, miljøer der er alt andet end venstreorienterede. I USA har vi set, at Rusland på nøjagtig samme tid har støttet sorte aktivister, der kæmper mod hvid politivold, og en organisation som Back The Badge, der støtter politiet og dets metoder. Bare for at skabe splid og kaos og for at medvirke til, at det ser ud om, samfundet hænger i laser. Kan man reducere sin modstanders sammenhængskraft, har man selv vundet noget. Sådan er tænkningen, siger Lars Findsen.

- Jeg har oplevet at kalde til samråd i Folketinget om trusler i Malmø, hvor der pludselig opstod en stærk russisk interesse for samrådene. Som politikere skal vi hele tiden være opmærksom på, at der kan være andre spillere i lokalet og skjulte dagsordener, siger Trine Bramsen.

3. Islamistisk terror

Mindehøjtidelig for terrorangrebet i New York 11. september 2001. Foto: Spencer Platt/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix

Isil har mistet sit territorium i Syrien, og det har reduceret evnen til at gennemføre store angreb af islamisk terrorangreb, skriver FE i sin beretning.

- Men vi skal stadig holde øjnene stift mod dem, fordi bedst som vi tror, de er i dvale, popper de op igen. De har netværk og store kommunikationskanaler, så derfor har vi ikke råd til at betragte dem som værende færdige. De har en påvirkningskraft og leverer inspiration gennem f.eks. Youtube og Twitter, hvor en celle for eksempel kan kommunikere med en ensom ulv. Det er helt ny måde at være i krig på, siger Trine Bramsen.

- Selvom Isil har mistet deres kalifat, ser vi, hvordan de i øjeblikket arbejdet på at udvikle nye metoder for, hvordan de kan fremme deres dagsorden, der handler om terrorangreb mod Vesten. Al-Qaeda har ligget i læ af Isil i de seneste år, men de har hele tiden været der, og vi ser også, at de begynder at genvinde momentum, siger Lars Findsen.

4. Kina - riget rykker mod midten

Kina er kun lige kommet igang med deres langsigtede strategi for at ændre verdensordenen. Foto: Reuters/Ritzau Scanpix

FE bruger flere og flere ressourcer på at kigge Kina i kortene. Så hvor cyberangreb, Rusland og terror hidtil har været de tre dominerende trusler mod Danmark udefra er Kina nu på vej op i prioriteterne.

- De bevæger sig meget hurtigt frem og har meget store ambitioner i forhold til den politiske verdensorden, hvor vi er særligt opmærksomme på dem gennem Arktis og deres interesser for råstoffer. Det karakteristiske ved Kina i forhold til f.eks. Rusland, som kan agere meget impulsivt, er, at deres dagsorden er meget langsigtet. De opererer med meget lange tidshorisonter - også i forhold til Vesten. De er helt anderledes strategiske i forhold til Rusland, siger Lars Findsen

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce