Annonce
Ringkøbing Håndbold

Forsvaret vandt kampen for Ringkøbing

Michelle Brandstrup scorede fire mål, da Ringkøbing Håndbold lørdag vandt over Stjernen Odense. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Spillet var ikke sprudlende, og der var ting, der haltede, men alligevel vandt Ringkøbing Håndbold 25-21 ude over Stjernen Odense i 1. division damer.

Odense: To point der føltes som tre point.

Da Ringkøbing Håndbolds træner Jesper Holmris gjorde status efter lørdagens udesejr over Stjernen Odense, var han selvfølgelig glad for de to point. Men han var også meget glad for, at SønderjyskEs oprykningsfavoritter tabte hjemme mod DHG.

- Det får vores sejr til nærmest at være tre point værd, forklarede Jesper Holmris.

Helt tilfreds var han ikke med indsatsen mod Stjernen.

- Nej der var ting, der skal forbedres. Tag afslutningerne fra fløjene. To mål på syv forsøg er ikke godt nok. Vi havde også for få redninger. 11 i alt er vi noteret for, men jeg føler altså, at det tal skulle have været klart større, forklarede Jesper Holmris.

Det tog også et stykke tid, inden han var tilfreds med forsvaret.

- De har en Laura Larsen, der er en god bagspiller. Hun scorede altså for let i starten. Først da vi tog mere højde på hende, synes jeg, vi fik kontrol defensivt. Resten af kampen var forsvaret godt, og det var efter min mening vores forsvar, der vandt kampen for os, sagde Jesper Holmris.

Op gennem første halvleg var kampen meget lige. Ved pausen førte Ringkøbing kun 13-11.

- Det var dog ikke sådan, at jeg var nervøs. Vi skulle nok vinde, og det gjorde vi da også. Men et eller andet sted blev det en svær kamp. Stjernen spillede klogt med meget lange angreb og langsomt spil, så de lavede få fejl. Det betød, vores kontrafase aldrig for alvor fik nogen stor rolle, fortalte Jesper Holmris.

Når han kiggede ned over tallene fra kampen, var der ting, han var meget tilfreds med.

- Stregspillet var godt. Camilla Fangel scorede fire på fem forsøg, og det er fint. Camilla Faartoft var igen rigtig god i bagkæden. I det hele taget spillede vi en god kamp i bagkæden. Så alt i alt var det godkendt. Men det var ikke så godt og så sprudlende, som da vi vandt hjemme i Green Sports Arena i søndags, sagde Jesper Holmris.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce