Annonce
Danmark

Forsvaret leder efter hackertalenter på Youtube og i biografen

Chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen er gået på jagt på Youtube efter hackere, der gerne vil ind og kæmpe cyberkrig i forsvaret. Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix
Forsvarets Efterretningstjeneste går nu på jagt efter hackere til at hjælpe det danske forsvar - det er ikke noget krav, at straffeattesten er uplettet.

Cybersikkerhed: Den meget høje cybertrussel mod Danmark er et grundvilkår. Sådan står der i den seneste trusselvurdering fra Forsvarets Efterretningstjenestes (FE). Og det er ikke en trussel, som kamptrænede fysiske pragteksemplarer i hæren kan gøre noget ved. Der skal helt andre typer til, og tirsdag aften indledte FE en ny rekrutteringskampagne for at finde netop disse hackertalenter. De bedste af dem skal oplæres på et hackerakademi med henblik på at blive en del af FE's hacker-specialenhed.

Lokkemidlet er en Youtube-kampagnevideo, som minder om en scene fra en spændingsfilm. Dramatisk musik, hackere der sidder i en skyskraber i en storby med pc'ere, printplader og loddekolbe og pludselig går alt lys i hele byen ud. Videoen blev i aftes rullet ud på de sociale medier Youtube, Facebook, Twitter og Instagram, og den vil blive vist i reklameblokken, når den nye Starwars-film får premiere i biografen den 18. december, oplyser FE.

- Vi går ud på den her måde, fordi vi går efter en bred målgruppe af unge mennesker. Vi leder efter nogen, som har talent for at blive hackere for efteretningstjenesten, siger Lars Findsen, der er chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

- Vi tror ikke på, at en annonce under "job i staten" rammer den målgruppe, vi leder efter, tilføjer han.

- Er det en realistisk opgave, at hackerne skal lukke strømforsyningen til en hel by, som det sker i videoen?

- Det er jo ikke sådan noget, vi gør. Meningen med videoen er at skabe noget opmærksomhed og få folk til at spærre øjnene op og blive nysgerrige, så de overvejer, om det var noget for dem at komme ind på vores akademi, blive uddannet som hacker og måske, hvis man er virkelig dygtig, ende med et job i efterretningstjenesten.

Annonce

Truslen

”Den meget høje cybertrussel mod Danmark er et grundvilkår. Særligt kriminelles og statslige aktørers angreb truer danske interesser. Flere typer aktører angriber internettets infrastruktur, hvilket kan påvirke tilliden til, at almindelig it-sikkerhed beskytter danske organisationer tilstrækkeligt. Cyberspionage kan både påvirke dansk sikkerhed og dansk konkurrencedygtighed. Cyberkriminalitet kan i værste fald betyde, at virksomheder og myndigheder ikke kan levere samfundsvigtige ydelser.”

Kilde: Trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste.

Straffede skal bare søge

I kampagnematerialet søger FE blackhat-talenter, og blackhat dækker normalt over en type hackere, der angriber, ødelægger og afpresser. I modsætning til whitehat, der forsvarer mod cyber-angreb.

- Når i snakker om blackhat, så ser det ud som om, I leder efter rigtige hackere?

- Det gør vi også.

- Det er jo ofte nogen, som bevæger sig på kanten af loven.

- Nu skal man passe på med at generalisere, men ja, det kan forekomme. Folk skal dog sikkerhedsgodkendes, og det er en konkret vuredering, og der er ikke nogen facitliste. Der vil være samtaler og personlige tests og i sidste ende, skal vi være sikre på, at personen har den integritet, der skal til for at arbejde for efterretningstjenesten.

- Så man er ikke nødvendigvis afskåret, selv om man har været straffet?

- Ikke nødvendigvis. Det er en konkret vurdering, og den er selvfølgelig meget grundig. Det er selvfølgelig ikke sådan, at vi samler på folk, der har gjort noget ulovligt. Men hvis man har de rette kompetencer, skal man endelig ikke holde sig tilbage fra at søge. Så skal man kaste sig ind i kampen, men det er et hårdt udskilningsløb, siger Lars Findsen og lægger ikke skjul på, at der stilles store krav:

- Man skal have et matematisk, logisk og teknologisk talent, og man skal være kreativ, nysgerrig og virkelig stædig, for det er svært. Man skal også have en høj grad af personlig integritet, for man får nogle værktøjer i FE, som også kan misbruges og som er ulovlige, hvis man bruger dem uden for vores regi. Man skal være et ordentligt og ærligt menneske, og det bliver grundigt testet, siger Lars Findsen.

Legetøjet lokker

Men evnerne er vigtigere end en uddannelse:

- Vi har jo eksempler på nogen på 18-19 år, som er kommet direkte fra gymnasiet, er gået gennem vores hackerakademi og direkte ind i ansættelse i efterretningstjenesten, siger Lars Findsen.

Der er dog også folk, der er betydeligt ældre og særdeles veluddannede, der er kommet gennem nåleøjet.

Den type kompetencer, som FE leder efter, er der mange andre i erhvervslivet, der er på jagt efter. Det er en hård konkurrence. Bliver man optaget på hackerakademiet, er det med en startløn på 30.000 kroner i måneden, mens man er under oplæring. Når de seks måneder er gået, kan lønnen stige betragteligt, hvis man bliver ansat i FE's Hacker-specialenhed.

- Lønnen er god, men vi har nogle rammer, og vi kan ikke helt give lige så meget som det private erhvervsliv. Men vi oplever, at betyder mere for mange unge mennesker at arbejdet giver mening. At de er med til at beskytte Danmark og varetage danske interesser, siger han og peger på en ting mere, der kan tippe karrierevalget over til FE:

- Det at være en del af et fagligt stærkt team, der tænker på samme måde, er tændt af de samme ting og arbejder sammen om for eksempel at trænge ind i en IT-infrastruktur. Det betyder virkelig meget. Og så har de jo bare noget udstyr, som er det fedeste, og det er som en slikforretning for dem, siger Lars Findsen.

FE's hackerakademi har fungeret siden 2016, og der har allerede været to små hold igennem uddannelsen. De bedste kommer videre til de teams, der arbejder på internettet under radaren. Nogle teams har til opgave at skaffe sig adgang til lukkede netfora, IT-systemer og computere. Andre har til opgave at standse igangværende og kommende cyberangreb mod Danmark.

Man skal ikke nødvendigvis have en ren straffeattest for at komme i betragtning til Forsvarets Efterretningstjenestes hackerakademi. Foto: Steve Marcus/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce