Annonce
Ringkøbing

Forstander på bosted: Mange unge bøvler med livet

Henrik Ulrich Nielsen (t.h.), der er forstander på forsorgshjemmet FastersHus, ses her i samtale med en beboer, Alexander Otte. Billedet blev taget i november 2016, og Alexander Otte er i dag godt i gang med at studere på Aarhus Universitet. Arkivfoto: John Randeris
Det er tre år siden, at de første unge mennesker blev budt velkommen til forsorgshjemmet FastersHus, hvor der er rift om bostedets ti værelser.

Faster: Det er langt fra sikkert, at én chance er nok for et ungt menneske, der tjekker ind på forsorgshjemmet FastersHus.

- Der er rigtig mange, som vi giver flere chancer. Det, der er vigtigt for os, det er, at vi har et godt samarbejde om at nå målet, siger forstanderen på det tre år gamle bosted, Henrik Ulrich Nielsen, og tilføjer:

- Når vi ser en beboer første gang, kigger vi på, hvad vi kan hjælpe med, og hvad vi kan gøre sammen. Alle har en drøm - det kan være om at komme ud af et misbrug, at få en struktureret hverdag og måske få egen bolig.

Alle tre ønsker er gået i opfyldelse for Søren Peter Vissing Bryld, der i dag er clean, har eget firma og er flyttet i lejlighed i Ringkøbing - sammen med Annie Nicolaisen, som han mødte på FastersHus:

- Første gang, han henvendte sig til os, var han særdeles vedholdende. Der gik lang tid, før vi havde en ledig plads, siger Henrik Ulrich Nielsen.

Der er ti værelser på FastersHus, og der er rift om at få midlertidig adresse på Møllebækvej 3 i landsbyen mellem Skjern og Videbæk.

Annonce

Gensidig respekt og tillid

Ifølge Henrik Ulrich Nielsen er der mange unge mennesker, der bøvler med livet i dagens Danmark. På en enkelt dag kan der være op til ti personer, der ringer til FastersHus. Bostedet, der er indrettet i et tidligere plejehjem, henvender sig til unge mellem 18 og 30 år.

- Der er også fuldt hus mange andre steder i landet. Antallet af hjemløse blandt unge er faldet i storbyerne, men det er steget i provinsbyerne, siger forstanderen.

På FastersHus er en del af værdigrundlaget 'at give dig et anstændigt voksenliv gennem forudsigelighed, gensidig respekt, tillid, omsorg, sund kost, pæne og rene omgivelser, aktiviteter, oplevelser, medindflydelse og ansvar':

- Et mangeårigt misbrug stopper ikke bare fra mandag til tirsdag. Der kan komme tilbagefald, siger Henrik Ulrich Nielsen, som glæder sig over, at Søren Peter Vissing Bryld nu har lagt sit misbrug bag sig:

- Det er så fantastisk. Alle her i huset kender Annie og Søren Peter, og vi er så glade for, at det endelig er lykkedes dem at skabe et liv sammen, tilføjer forstanderen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce