Erhverv

Forstand på kundetilfredshed: Arbejdernes Landsbank i Holstebro får ny direktør fra Videbæk

I sin fritid er Poul Boalth Bæksted glad for at spille golf, køre på motorcykel, løbe morgenture i naturen og rejse. Derudover er han aktiv i hjælpeorganisationen Lions og er ofte i Holstebro eller Herning, eksempelvis i forbindelse med kulturelle arrangementer. Foto: PR-foto
Poul Boalth Bæksted, der indtil nu har været filialdirektør i Nordea i Ringkøbing og Videbæk, er ny mand i spidsen i Arbejdernes Landsbank i Holstebro.

Holstebro/Ringkøbing/Videbæk: 46-årige Poul Boalth Bæksted havde mandag første dag i sin nye stilling som filialdirektør i Arbejdernes Landsbank i Holstebro.

Den nye filialdirektør har indtil nu været chef for to Nordea-filialer i Ringkøbing og Videbæk.

I 2019 havde de to filialer den højeste kundetilfredshed blandt 101 danske Nordea-afdelinger, og erfaringen med at opbygge den slags resultater tager han med sig videre til Holstebro.

- Det handler i bund og grund om gode, gamle dyder. At være ordentlig, at være der for kunderne og at holde, hvad man lover. Kort sagt kundefokus frem for alt. Arbejdernes Landsbank lægger stor vægt på netop de ting, så jeg glæder mig til at blive en del af holdet i danskernes foretrukne bank, siger Poul Boalth Bæksted i en pressemeddelelse fra Arbejdernes Landsbank.

Får ønsker til at gå i opfyldelse

Poul Boalth Bæksted har 25 års erfaring i banksektoren. Den nye direktørs far var også selv bankmand i sin arbejdstid, og derfor er det et naturligt samtaleemne, når de to er sammen.

- Jobbet har ændret sig rigtig meget både i min fars tid og i min tid. Men det allerbedste ved jobbet som bankmand er som altid, når man lykkes med at få kundernes drømme og ønsker til at gå i opfyldelse, siger Poul Boalth Bæksted.

Han stammer oprindeligt fra Viborg, men har siden 2004 boet i Videbæk med sin kone Malene. Sammen har de to voksne børn. Nanna på 24 år, der er selvstændig frisør i Hanstholm og mor til to små børn, og 21-årige Ole, der er i lære som murer.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

Erhverv For abonnenter

Hydra-Grene investerer i Skjern-iværksætters firma: Unik mulighed for at få fat i fremtidens ingeniører

Hvide Sande

Hvide Sande-fisker fangede torsk med plastikemballage i maven

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Vestjylland For abonnenter

Mellem hærværksmænd og Facebook-krigere: Alle siger, de vil redde ulven

Ringkøbing-Skjern

Efter timelang eftersøgning: Helikopter finder ung sejler i god behold i vandet

Vestjylland

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Annonce