Annonce
Danmark

Forstå spliden i Venstres top: Spændingerne mellem Løkke og Jensen begyndte for fem år siden

Det dramatiske hovedbestyrelsesmøde i 2014 foregik i Odense Congress Center. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Spliden mellem Venstres formand og næstformand begyndte ved det dramatiske hovedbestyrelsesmøde, der fandt sted i Odense Congress Center i 2014.

Her er tre vigtige punkter i spliden i Venstres top.

Annonce

1. Løkke og Jensen indgik aftale i kælderen

Spændingerne mellem Lars Løkke og Kristian Jensen er langt fra nye. For at forstå dem skal vi fem år tilbage i tiden til 2014. Det år var Venstres formand Lars Løkke Rasmussen tæt på at tabe formandsposten til næstformand Kristian Jensen. Lars Løkke var presset af en lang række personsager om forbrug af partiets penge til tøj og ferierejser og et dårligt valgresultat ved Europa Parlamentsvalget.

Op til hovedbestyrelsesmødet 3. juni i Odense opstod der spekulationer om, hvorvidt Lars Løkke Rasmussen ville trække sig som formand og overlade posten til næstformand Kristian Jensen. På dagen havde Kristian Jensen ifølge bogen "Aftalen i kælderen" Venstre-baglandets opbakning til at kræve et ekstraordinært landsmøde. På et sådant ekstraordinært landsmøde ville det blive afgjort, hvem der skulle være formand for Venstre.

Men inden medlemmerne af hovedbestyrelsen nåede at stemme om et ekstraordinært landsmøde, tog Lars Løkke og Kristian Jensen en snak i kongrescenterets kælder, hvor også Hernings borgmester deltog.

En form for aftale blev indgået. Kristian Jensen støttede Lars Løkke og fik øget indflydelse i partiet.

2. Kristian Jensen undsiger Løkke

De seneste år har der været ro om formandsskabet, og Kristian Jensen har haft indflydelse på fordelingen af ordfører- og ministerposter i Venstre. Men op til Venstres sommergruppemøde blussede spændingerne op igen. Kristian Jensen talte i et interview med Berlingske imod Løkkes plan om et regeringssamarbejde henover midten mellem Venstre og Socialdemokratiet.

Som modreaktion krævede Venstres Claus Hjort Frederiksen, at Kristian Jensen skulle trække sig fra posterne som næstformand og gruppeformand under partiets sommergruppemøde. Efter sommergruppemødet beklagede Kristian Jensen sin udmelding, og på pressemødet fredag lød det, at aftalen fra 2014 om det delte formandsskab i Venstre fortsat er gældende.

3. Claus Hjort: Intet delt formandsskab

Umiddelbart kunne fredagens pressemøde tyde på, at striden mellem formand og næstformand i Venstre endnu engang var lagt på is. Men blot to dage efter pressemødet begyndte intrigerne igen. Claus Hjort svækkede Kristian Jensen yderligere gennem et Facebook-opslag.

"På Venstres sommergruppemøde, som tegner Venstres politiske kurs blev det slået klart fast, at det er partiets formand og statsministerkandidat, som tegner Venstres politiske kurs. Det delte formandskabs tid er forbi," lød det blandt andet i opslaget, der igen såede tvivl om formandsskabet i Venstre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udbud af ambulancekørsel: Den gode idé opstår i samarbejdet

Læserbrev: I løbet af januar tager Region Midtjylland vigtige skridt i retning af at fastlægge fremtidens ambulancekørsel, når der tages stilling til det kommende udbud af kørslen. Der er meget på spil i regionsrådets måde at skrue udbuddet sammen på: Grundlæggende spørgsmål om, hvilken pris og kvalitet borgerne kan få for skattekronerne i de kommende år, og mulighederne for at bruge offentlig-privat samarbejde som driver for innovation i den offentlige sektor. I disse år går en stor generation på pension med udsigt til at leve længere, og færre er tilbage til at forsørge flere. Lige som vi står overfor udfordringer med at få sundhedskronerne til at række, fordi folk lever længere, og flere får kroniske sygdomme. Der er med andre ord grundlag for at tænke nyt og bruge det store potentiale, der ligger i samarbejdet mellem sektorerne, til at få mere for pengene og levere ny og innovative løsninger. De gode ideer og intelligente løsninger på sundhedsområdet er allerede mange – og regionerne er grundlæggende gode til at række ud til offentlig-privat samarbejde i udviklingen af nye innovative teknologier og måder at løse sundhedsudfordringen på. Historisk gælder det også indenfor det akutte og det præhospitale område, hvor vi har set forsøg med el-køretøjer, kunstig intelligens, stabilisering eller færdigbehandling af KOL-patienter. Og mange nye tiltag er for længst implementeret, som for eksempel den elektroniske patientjournal, der optimerer patientforløbet, eller EKG taget allerede i ambulancen, som sikrer, at hjertepatienter kommer til det rigtige hospital. Langt flere bliver i dag hjulpet hurtigere og bedre, fordi den fælles innovation fungerer. Region Midt står overfor de kommende udbud på ambulanceområdet, og her har regionen gode muligheder for at stille krav i udbud til andet og mere end blot økonomien. Udbud bliver dermed en vej til at omsætte innovationen og de smarte løsninger hos leverandørerne til realitet til gavn for borgerne. Man behøver ikke se længere end til Norge, hvor flere kommuner gik sammen om at stille krav om CO2-neutrale byggepladser til leverandørerne i forbindelse med et stort fælles byggeri. På den måde kommer offentlige økonomiske muskler i spil og bliver en driver for innovationen. På samme måde har Region Midtjylland med udbuddet gode muligheder for at skubbe på innovation på sundhedsområdet til patienternes og borgernes fordel.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Skatteborgerne skal se aftalerne: Kommunen betalte én million for lokaler, men brugte kun for 700.000

Annonce