Danmark

Forstå sagen: Det drejer de 22 borgmestres opråb sig om

Esbjergs borgmester Jesper Frost (V) og Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) opfordrer Mette Frederiksen og Lars Løkke til at kompensere kommunerne for den demografiske udvikling i finansloven. Ellers vil velfærden løbende blive afviklet, mener de. Foto: Birgitte Carol Heiberg

1. 40.000 sæt hænder mangler

Frem mod 2030 kommer landets 98 kommuner til at mangle 40.000 medarbejdere til at kunne levere samme velfærdsniveau som i dag inden for børneomsorg og ældrepleje. Det går ud over velfærden, lyder det fra 22 borgmestre fra både Socialdemokratiet og Venstre, heriblandt borgmestre fra landets fem største byer.

2. 10 mia. kr. færre i brug

Kommunerne har effektiviseret og sparet på budgetterne, så der i dag bruges 10 milliarder kroner mindre end i 2009. Det svarer til en reduktion på fire procent af de samlede udgifter i kommunerne. Samtidig er der blevet 30.000 færre medarbejdere i den kommunale sektor.

3. Hjemmehjælp må løbe hurtigere

I det næste årti bliver der 213.000 flere ældre i landet, som er over 75 år. Det skaber yderligere pres på ældreplejen med både hjemmehjælp og plejehjem, og der bliver kortere tid til rengøring, pleje og omsorg.

4. Flere børn giver mindre tid

Frem til 2030 stiger antallet af børn i alderen 0 til 5 år med 70.000. Det vil give et større pres på landets dagplejere, vuggestuer og børnehaver, som får flere børn at passe per medarbejder.

0/0
Annonce
Erhverv For abonnenter

Fjordenhus i Vejle: Måske Danmarks flotteste hovedkontor

Annonce
Annonce
Danmark

Bestseller-milliardærs børn dræbt i terrorangreb

Danmark For abonnenter

Funding: Derfor venter vi stadig på Venstres valgprogram

Danmark

Redaktøren i den røde stol: Til forsvar for et skvadderhoved

Danmark

Flere blev sigtet for spritkørsel sidste år: Politiet sætter ind med massiv kontrol i påsken

Danmark For abonnenter

En dag, folk stadig husker

Debat

Det eneste, det giver mening at stemme på, er miljøet

I tirsdags holdt vi børnefødselsdag for mine to mellemste, som fylder syv i påsken. Det var en skøn fest i sol og vind. Der kom 18 børn og ti forældre; vi spiste frokost i laden, drog på skattejagt ved vandet, og timerne gik med leg og snak, så vi efterfølgende var glade og trætte på allerbedste vis. Det var med andre ord en ganske almindelig børnefødselsdag, og alligevel slog det mig, at meget er sket på de bare ti år, der er gået, siden vi holdt sådan én første gang. Forandringen handler om den måde, vi behandler os selv og vores planet, og det breder sig som ringe i vores måde at prioritere og tænke på. Samtlige gaver i tirsdags var således enten genbrugte eller hjemmelavede, og den spaghetti bolonaise, vi spiste til frokost, bestod af 80 procent grøntsager - alt sammen økologisk eller af egen avl, naturligvis. De små gæster forventede ikke farvestrålende slikposer, men var glade for den ene ispind de fik hver, og ellers blev der spist danske gulerodsstænger og agurker på stribe. Hvor end jeg ser hen i min omgangskreds, er det den vej, udviklingen bevæger sig: Væk fra blindt forbrug, meningsløs travlhed og konkurrence og i retning af frihed, overskuelighed og omsorg. Vi vil gerne være sammen; vil gerne købe brugt og købe mindre generelt, og helt grundlæggende er der ikke meget, vi ikke vil gøre for at hjælpe jordkloden i balance, men vi føler også alle sammen en overvældende magtesløshed i kampen for en mere bæredygtig fremtid. For hvad skal vi hver især stille op, når udfordringerne er så store, og intet politisk lader til at støtte tilstrækkeligt op om den nødvendighed vi så småt ser i øjnene? ”Den ene nabo undlader at flyve, og cykler til arbejde i stedet for at køre bil, mens den anden dropper kød, og ikke vasker sit hår med shampoo”, sagde en af vores gæster rundt om bålet til fødselsdagen. ”Men hver og én giver vi efterhånden op, når vi oplever, at det ikke gør en reel forskel. Så længe hver enkelt dansker udleder seks gange mere CO2 årligt, end jorden kan klare, kan vi ikke løfte opgaven selv, og det føles håbløst.” Vi må have politikerne på banen, for der er behov for en reel, klimavenlig lovgivning og langt mere realistiske rammer at bevæge os indenfor. Op med prisen på kød og på alle fødevarer, som produceres under forurenende og uetiske forhold. Op med prisen på alt det, der belaster klimaet mest og ned med prisen på det, vi rent faktisk ikke behøver have dårlig samvittighed over at investere i – som eksempelvis kollektiv trafik, cykler, genbrugte byggematerialer og så videre. Nu er det heldigvis valgår, og selvom jeg personligt har mange områder, der optager mig, og som er vigtige for min egen lille livskvalitet, er det eneste, det giver mening at stemme på, miljøet. Ganske enkelt og glædelig påske

Danmark For abonnenter

Claus og Heidis datter blev slået ihjel af en spritbilist: Savnet efter Camilla er tatoveret på deres hud

Danmark For abonnenter

11 dræbte og 36 kvæstede: Lyntogs-katastrofen i 1967, der satte Odense i stå

Danmark For abonnenter

Nysgerrige strømmede til, og trafikken brød sammen