Annonce
Udland

Forskere finder tegn på spøgelsespopulation af fortidsmennesker

Javier Trueba/Reuters
Endnu ved forskere ikke meget om hidtil ukendt uddød menneskeart, der kan spores i vestafrikaneres dna.

Forskere mener at have fundet en hidtil ukendt uddød menneskeart, som skal have parret sig med vores art for titusindvis af år siden i Afrika.

Annonce

Analysen kan ses som endnu et tegn på menneskenes ganske indviklede genetiske herkomst.

Studiet indikerer, at nutidens vestafrikanere kan spore en pæn del af deres genetiske arv, mellem 2 og 19 procent, til en uddød menneskeart.

Forskerne kalder det en "spøgelsespopulation".

- Vi anslår, at arterne krydsedes for omkring 43.000 år siden, dog med en vis usikkerhed, siger Sriram Sankararaman, professor i genetik og datalogi ved University of California.

Sankararaman er hovedforfatter til studiet, som blev publiceret denne uge i tidsskriftet Science Advances.

Homo sapiens, vores egen art, har eksisteret i lidt over 300.000 år. Den viste sig først i Afrika og har siden spredt sig til resten af verden.

I Eurasien krydsede den veje med neandertalerne og den mindre kendte art denisovanerne.

Tidligere genforskning har vist, at vores art parrede sig med både neandertalerne og denisovanerne, og at moderne mennesker uden for Afrika har dna fra begge arter.

Men mens der er en hel del neandertaler-fossiler - og enkelte af denisovanerne - er den nye "spøgelsespopulation" mere gådefuld.

Adspurgt, hvad man ved om den uddøde menneskeart, svarer Sankararaman:

- Ikke meget på dette tidspunkt.

- Vi ved ikke, hvor denne population kan have holdt til, om den svarer til kendte fossiler, eller hvad dens skæbne endte med at blive, tilføjer Sankararaman.

Professoren siger, at den uddøde menneskeart for omkring 650.000 år siden lader til at have udskilt sig fra den evolutionære linje, der førte til vores art og neandertalerne.

Forskerne har undersøgt genom-data fra hundredvis af vestafrikanere, heriblandt yoruba-folket i Nigeria og Benin samt mende-folket fra Sierra Leona.

Det er herefter blevet sammenlignet med genomerne for neandertalerne og denisovanerne.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Efter folkeskolen: Sig farvel til uddannelsessnobberiet

Læserbrev: Der er blot få dage til, at tusindvis af unge skal vælge, hvilken uddannelsesvej de vil følge, når tiden i folkeskolen slutter. Hvis det ender, som det plejer, så vil langt hovedparten sætte kursen mod gymnasiet. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Men hvorfor egentlig det? En stor del af forklaringen skal nok findes i en kombination af vanetænkning hos de unge, deres forældre og uddannelsesvejlederne ude på folkeskolerne og så en indgroet holdning om, at det er ”finere” at blive student, end det er at tage en erhvervsuddannelse. For derudover er det svært at finde de gode argumenter for, hvorfor der skal være så stor forskel på søgningen til gymnasier og erhvervsskoler. For der er ingen tvivl om, at behovet for faglærte er enormt og kun bliver større de kommende år. De unge kan trygt vende blikket mod en teknisk erhvervsuddannelse, for vi har brug for dygtige unge med gode evner indenfor blandt andet matematik og fysik. Unge, der kan bruge både hoved og hænder og kan se fordelen og mulighederne ved at koble teori med praksis. Og så gør det bestemt ikke noget, hvis man samtidig er nysgerrig på ny teknologi. En erhvervsuddannelse giver mulighed for at tjene en god løn fra dag ét, en karriere med både gode personlige udviklings- og jobmuligheder og en god løn som færdiguddannet. Tal fra UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’er både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som fx designer får cirka 20.500 kroner. Og nej – en erhvervsuddannelse er ikke nogen uddannelsesmæssig blindgyde. Tværtimod er vejen åben for, at man senere i livet vælger at videreuddanne sig både indenfor og udenfor den branche, hvor man er udlært. En elektriker videreuddanner sig eksempelvis typisk som el-installatør eller maskinmester, og en klejnsmed vælger ofte at uddanne sig videre som produktionsteknolog. Noget, man endda kan gøre enten på fuld tid på S.U. eller på deltid, hvor man kombinerer arbejde og studie. Der er utroligt mange muligheder for fleksibilitet og udfordringer i et arbejdsliv med en erhvervsuddannelse i bagagen. Derudover er det værd at bemærke, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen. Noget kunne altså tyde på, at for mange unge vælger gymnasiet uden at vide, hvad de bagefter skal bruge deres eksamen til. Jeg siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men der er brug for en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. De senere år er der blevet talt meget om manglen på lærepladser til de unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Det er da også rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Lad os få nedbrudt fordommene om erhvervsuddannelserne og stoppe med at italesætte en gymnasial uddannelse som finere end en uddannelse som faglært. Misforstå mig ikke, vi har brug for akademikere, men vi har i høj grad også brug for faglærte, der er dygtige og innovative – og i et langt større antal end hidtil. Derfor: Slip uddannelsessnobberiet, når I skal vælge uddannelsesvej efter 9. eller 10. klasse. Vi har brug for jer ude på erhvervsskolerne og i virksomhederne!

Annonce