Indland

Forsker: Valgplakater kan flytte stemmer mellem kandidater

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Fra lørdag må valgplakater hænges i lygtepælene. Ifølge forsker er valgplakaten en effektiv kampagne.

Kampen om den bedste placering og vælgernes opmærksomhed er begyndt.

Fra lørdag klokken 12 må politikere landet over hænge valgplakater op til folketingsvalget, der afholdes 5. juni.

For vælgere kan det måske virke som en hyggelig tradition, når der er valg, men for politikere kan det have stor betydning for, om de bliver valgt ind i Folketinget.

Det fortæller Robert Ormrod, der forsker i politisk markedsføring og kommunikation ved Aarhus Universitet.

- I Danmark har vi tradition for, at valgplakater hænges op, og det er noget, vi forventer at se. Det er en del af en fejring af valgkampen.

- Men det har også den effekt, at kandidaterne bliver mere synlige, og det er vigtigt, fordi mennesket er meget visuelt i den måde, det tænker og tager beslutninger på, siger han.

Siden sidste folketingsvalg i 2015 er en større del af den politiske kampagne flyttet ind på de sociale medier såsom Facebook og Twitter, hvor politikerne kan sprede deres politiske budskaber.

Alligevel mener Robert Ormrod ikke, at eksempelvis Facebook er en konkurrence til valgplakaterne.

- Der er rigtig mange, der ikke bruger de sociale medier til at kigge efter politikere. Der er mange, som bare bruger det til sociale formål og ikke tænker det som et sted at finde politisk information.

- Det man ser i gadebilledet får ens opmærksomhed. Men på sociale medier konkurrerer politikerne med eksempelvis ens venner, som lige har været i byen, og andre, som lige har været på ferie, og har lagt billeder op af det.

Det betyder også ifølge Robert Ormrod, at valgplakater kan have så meget indflydelse på en politikers kampagne, at de rent faktisk kan flytte stemmer - især mellem kandidater internt i et parti.

- Der, hvor det kan have en effekt, er med de kandidater, som ligger på vippen, og de kandidater, der har brug for flere personlige stemmer for at komme ind.

- Derfor er det meget vigtigt for hver enkelt kandidat at sørge for, at deres plakat er synlig, og at de skiller sig ud, siger han.

Der kan imidlertid blive en reel kamp og pladserne i år. For den sidste uge har ansigter med kandidater til valg til Europa-Parlamentet, der skal afholdes 26. maj, prydet landets lygtepæle.

Og det er ikke godt for folketingskandidaterne, siger forskeren.

- Det har en direkte betydning, fordi plakaterne til europaparlamentsvalget har de gode pladser.

- Alle de bedste steder langs indfaldsveje, på gågader og ved butikscentre er valgt, så på den måde bliver det lidt sværere for folketingskandidater at hænge deres plakater op.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce