Annonce
Erhverv

Forsker: Trængsel får trafikken til at bryde sammen dagligt

ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Pendlere må køre hjemmefra tidligere og tidligere på grund af stigende trængsel - især på Sjælland.

Stigende trængsel på vejene presser pendlerne, og især på Sjælland er mange nødt til at stå op mellem klokken 04 og 05 om morgenen for at nå frem på arbejde, inden bilkøerne vokser, og trafikken går helt i stå.

En rapport fra Vejdirektoratet viser ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten, at der på flere af de store indfaldsveje mod København nu afvikles mest trafik i tidsrummet før klokken 05.30 eller mellem 05.30 og 06 om morgenen.

En del af forklaringen er, at trafikken på motorvejene siden 2010 er vokset med 36 procent. Nogle steder i København har der endda været stigninger på over 40 procent.

Ifølge afdelingsleder Kasper Rosenstand fra Vejdirektoratet rykker pendlingen sig i takt med, at trængslen stiger, så bilisterne kommer tidligere og tidligere ud på vejene.

- Mens vi i dag ser, at der nogle steder afvikles mest trafik før klokken 05.30, så lå det store tryk for 5 eller 10 år siden senere på morgenen, typisk mellem kokken 06 og 07, forklarer Kasper Rosenstand til Jyllands-Posten.

Trafikforsker og professor Mogens Fosgerau fra Københavns Universitet mener, at udviklingen er et bevis på, at trafikken ind mod København hver morgen reelt bryder sammen.

- Og efterhånden som det bliver værre, finder flere og flere ud af, at de skal køre tidligere og tidligere for at nå frem på arbejde, inden trafikken bryder sammen, siger Mogens Fosgerau.

Han forudser, at presset på vejene vil vokse yderligere og dermed påvirke pendlernes hverdag endnu mere.

På Aalborg Universitet mener trafikforsker Harry Lahrmann ifølge Jyllands-Posten, at man er nødt til at begynde at begrænse trafikudviklingen ved for eksempel at gøre det dyrere at køre i bil eller indføre andre restriktioner.

- Det kan være i form af roadpricing eller ved at kigge på lønmodtagernes kørselsfradrag, siger Harry Lahrmann.

Han efterlyser styring af både, hvor folk bosætter sig, og hvor virksomhederne slår sig ned, fordi det i høj grad er det, der påvirker trafikudviklingen.

/ritzau/


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce