Annonce
Indland

Forsker opfordrer til politisk is i maven før Pisa-afsløring

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Resultatet af Pisa-undersøgelsen offentliggøres tirsdag. Forskningschef forventer ingen markante udsving.

Tirsdag er det igen tid til at gøre status på danske elevers evner til at læse og regne, når resultatet af den internationale Pisa-undersøgelse bliver offentliggjort.

Sidste Pisa-undersøgelse fra 2016 viste, at danske elever var blevet fagligt dygtigere, og især inden for matematik var der markant fremgang at spore.

Skulle det ikke se lige så positivt ud i den nye test, så bør det ikke føre til dybe panderynker og politiske snuptagsløsninger.

Det mener Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef på professionshøjskolen VIA University College.

- Pisa-undersøgelsen er tidligere blevet tillagt for stor betydning. Politikere har indimellem lagt resultatet på bordet og sagt, at sådan ser den danske skole ud, og så har man gjort dette og hint.

- Det er en forkert brug af testen. Der skal man have mere is i maven og sige ok, hvad peger resultaterne på og være opmærksom på bevægelser, som kan være signifikante, siger han.

Andreas Rasch-Christensen forventer dog ikke, at danske elevers faglige færdigheder er blevet markant ringere eller bedre de seneste tre år.

- Min forventning er, at vi vil se en relativ stabil faglig udvikling uden de helt store udsving for de danske elever, siger han.

Pisa-undersøgelsen tager temperaturen på 15-16-åriges færdigheder inden for blandt andet læsning, matematik og naturfag.

Undersøgelsen er gennemført hvert tredje år siden 2000.

Ifølge Andreas Rasch-Christensen er Pisa-undersøgelsen et godt redskab til at måle elevernes udvikling.

- Det er interessant at se, hvordan danske elever udvikler sig over tid. Man skal bare være helt skarp på, hvad det er for nogle områder, som Pisa måler på, siger han.

- Det er ikke en test i paratviden. Det er også forståelse og evnen til at bruge viden til konkrete opgaveløsninger, der måles.

Dermed mener Andreas Rasch-Christensen, at man også fra politisk side skal passe på med at måle Danmark i forhold til andre lande. I stedet skal Pisa-undersøgelsen bruges til at se, om danske elevers faglige evner bevæger sig den rette vej.

- Man har fra politisk side tidligere sagt, at Pisa tegnede det fulde billede af elevernes faglige udvikling, og det gør den jo ikke, siger han og tilføjer:

- Det er godt, at vi har Pisa-undersøgelsen, men man skal bruge den med forbehold.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Tyve stjal smykker ved villaindbrud i Skjern

Læserbrev

Udbud af ambulancekørsel: Den gode idé opstår i samarbejdet

Læserbrev: I løbet af januar tager Region Midtjylland vigtige skridt i retning af at fastlægge fremtidens ambulancekørsel, når der tages stilling til det kommende udbud af kørslen. Der er meget på spil i regionsrådets måde at skrue udbuddet sammen på: Grundlæggende spørgsmål om, hvilken pris og kvalitet borgerne kan få for skattekronerne i de kommende år, og mulighederne for at bruge offentlig-privat samarbejde som driver for innovation i den offentlige sektor. I disse år går en stor generation på pension med udsigt til at leve længere, og færre er tilbage til at forsørge flere. Lige som vi står overfor udfordringer med at få sundhedskronerne til at række, fordi folk lever længere, og flere får kroniske sygdomme. Der er med andre ord grundlag for at tænke nyt og bruge det store potentiale, der ligger i samarbejdet mellem sektorerne, til at få mere for pengene og levere ny og innovative løsninger. De gode ideer og intelligente løsninger på sundhedsområdet er allerede mange – og regionerne er grundlæggende gode til at række ud til offentlig-privat samarbejde i udviklingen af nye innovative teknologier og måder at løse sundhedsudfordringen på. Historisk gælder det også indenfor det akutte og det præhospitale område, hvor vi har set forsøg med el-køretøjer, kunstig intelligens, stabilisering eller færdigbehandling af KOL-patienter. Og mange nye tiltag er for længst implementeret, som for eksempel den elektroniske patientjournal, der optimerer patientforløbet, eller EKG taget allerede i ambulancen, som sikrer, at hjertepatienter kommer til det rigtige hospital. Langt flere bliver i dag hjulpet hurtigere og bedre, fordi den fælles innovation fungerer. Region Midt står overfor de kommende udbud på ambulanceområdet, og her har regionen gode muligheder for at stille krav i udbud til andet og mere end blot økonomien. Udbud bliver dermed en vej til at omsætte innovationen og de smarte løsninger hos leverandørerne til realitet til gavn for borgerne. Man behøver ikke se længere end til Norge, hvor flere kommuner gik sammen om at stille krav om CO2-neutrale byggepladser til leverandørerne i forbindelse med et stort fælles byggeri. På den måde kommer offentlige økonomiske muskler i spil og bliver en driver for innovationen. På samme måde har Region Midtjylland med udbuddet gode muligheder for at skubbe på innovation på sundhedsområdet til patienternes og borgernes fordel.

Annonce