Annonce
Indland

Forsker opfordrer til politisk is i maven før Pisa-afsløring

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Resultatet af Pisa-undersøgelsen offentliggøres tirsdag. Forskningschef forventer ingen markante udsving.

Tirsdag er det igen tid til at gøre status på danske elevers evner til at læse og regne, når resultatet af den internationale Pisa-undersøgelse bliver offentliggjort.

Sidste Pisa-undersøgelse fra 2016 viste, at danske elever var blevet fagligt dygtigere, og især inden for matematik var der markant fremgang at spore.

Skulle det ikke se lige så positivt ud i den nye test, så bør det ikke føre til dybe panderynker og politiske snuptagsløsninger.

Det mener Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef på professionshøjskolen VIA University College.

- Pisa-undersøgelsen er tidligere blevet tillagt for stor betydning. Politikere har indimellem lagt resultatet på bordet og sagt, at sådan ser den danske skole ud, og så har man gjort dette og hint.

- Det er en forkert brug af testen. Der skal man have mere is i maven og sige ok, hvad peger resultaterne på og være opmærksom på bevægelser, som kan være signifikante, siger han.

Andreas Rasch-Christensen forventer dog ikke, at danske elevers faglige færdigheder er blevet markant ringere eller bedre de seneste tre år.

- Min forventning er, at vi vil se en relativ stabil faglig udvikling uden de helt store udsving for de danske elever, siger han.

Pisa-undersøgelsen tager temperaturen på 15-16-åriges færdigheder inden for blandt andet læsning, matematik og naturfag.

Undersøgelsen er gennemført hvert tredje år siden 2000.

Ifølge Andreas Rasch-Christensen er Pisa-undersøgelsen et godt redskab til at måle elevernes udvikling.

- Det er interessant at se, hvordan danske elever udvikler sig over tid. Man skal bare være helt skarp på, hvad det er for nogle områder, som Pisa måler på, siger han.

- Det er ikke en test i paratviden. Det er også forståelse og evnen til at bruge viden til konkrete opgaveløsninger, der måles.

Dermed mener Andreas Rasch-Christensen, at man også fra politisk side skal passe på med at måle Danmark i forhold til andre lande. I stedet skal Pisa-undersøgelsen bruges til at se, om danske elevers faglige evner bevæger sig den rette vej.

- Man har fra politisk side tidligere sagt, at Pisa tegnede det fulde billede af elevernes faglige udvikling, og det gør den jo ikke, siger han og tilføjer:

- Det er godt, at vi har Pisa-undersøgelsen, men man skal bruge den med forbehold.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Sidste bold er endnu ikke slået: 20 års kamp om rigmandens ulovlige tennisbane på Klitten

Annonce