Indland

Forsker: Nære data kan give bedre sundhedsbehandling

Elijah Nouvelage/Ritzau Scanpix
Det er både meget at vinde og tabe, hvis sundhedsvæsenet får adgang til borgeres smartphone, vurderer forsker.

Det vil betyde enormt meget for det danske sundhedsvæsen, hvis det får adgang til de oplysninger, som borgerne samler om sig selv via teknologi.

Danske Regioner og Dansk Industri er gået sammen om at iværksætte en række initiativer for at udnytte den nyeste teknologi i sundhedsvæsenet.

De vil blandt andet undersøge mulighederne for, at såkaldt brugeropsamlet data kan blive brugt til bedre sundhedsløsninger.

Men der er store risici ved at få adgang til borgernes personlige statistikbanker som en smartphone.

Det vurderer Thomas Ploug, der forsker i dataetik ved Aalborgs Universitet.

- Der er ingen tvivl om, at det positive potentiale er meget stort. Vi kan opnå store fremskridt i behandlingen på baggrund af sådan nogle data.

- Men der er en række bekymringer, som man skal tage hånd om, og dem skal man tage alvorligt, siger han.

Udstyr som en smartphone eller særlige ure kan opsamle data om muskler, fedtprocent, søvn, hjerterytme, puls, blodtryk og meget mere.

Den viden vil give helt nye muligheder for at forebygge, behandle og skabe ny detaljeret viden om borgerne, vurderer regionerne.

Det er der ingen tvivl om, lyder det fra forskeren.

- Der er stort potentiale for at opdage årsager til sygdomme. Det kan give bedre diagnoser og bedre behandling.

- Men det er meget følsomme oplysninger, der siger en helt masse om os og skal beskyttes rigtig, rigtig godt, siger Thomas Ploug.

Ifølge forskeren vil andre aktører som arbejdsgivere og forsikringsselskaber også være interesserede i de personlige data.

- Man skal sikre, at de bliver brugt til de rigtige formål, siger han.

Men ud over den statistiske guldgrube, der gemmer sig i teknologien, kan man også forestille sig at bruge det direkte i behandlingen.

Det risikerer ifølge forskeren at medføre en skævvridning, da det ikke er alle, der har råd til teknologierne eller kan finde ud af at bruge dem.

- De vil som udgangspunkt være dårligere stillet. Dem skal vi gøre noget for, så det ikke giver anledning til ulighed i sundhedsvæsenet, siger Ploug.

/ritzau/

0/0
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Rejs tilbage til 1700-tallet: Festival brager løs med flere end 60 arrangementer

Kultur

Vestjyllands ånd udkommer nu som fotobog og på vinyl

Danmark For abonnenter

Stram Kurs kom ikke i Folketinget: Hvad nu, Rasmus Paludan?

Tophistorier

Ringkøbing IF

To gange Mikkel forlænger aftalerne

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Det er ganske gratis at sige ja til at gøre en forskel

Per Fjord bor i Skjern. Det samme gør Emmanuel Cinzah. Annie Pihlmann bor i Hvide Sande. Tre mennesker med en aldeles forskellig baggrund og uddannelse. De kender sandsynligvis ikke hinanden på det mere personlige plan og har nok ikke holdt grillfester sammen, men på vidunderlig vis er de alligevel fælles om noget af det, der for alvor giver værdi. De er på hver sin måde frivillig, og det er vel at mærke med så tilpas stort et hjerte, at det er umuligt at lade være med at give dem en "skriftlig krammer" her på lederplads. I den seneste uge har de i Dagbladet fortalt om deres passion - det at være frivillig - og det er læsning, der trænger helt ind under huden og giver stof til eftertanke. Når Annie Pihlmann, der de seneste ni år har stået i spidsen for at holde styr på de 90 frivillige på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande, på beskeden vis siger: "Det er en gave at være med i frivilligt arbejde. For os er det helt naturligt at være frivillige, fordi du kan være med til at gøre en forskel på en god måde. Det giver så meget mening" ... Når Per Fjord, der gennem tiden har været involveret i omkring 25 foreninger samt tiltag i og omkring Skjern, understreger, at det altid har været fællesskabet, der har trukket det store læs: "Det, man får igen, er at se glæde hos andre. Det er belønning nok i sig selv" ... Når Emmanuel Cinzah, fortæller, hvorfor det betyder meget for ham, at han - ud over at være præst for 200 voksne og børn i den baptistiske menighed i Skjern, køre skolebus for Lyne Friskole morgen og eftermiddag og have opgaver som tolk - har arbejdet for at etablere et børnehjem i Myanmar for at hjælpe børn i det land, han selv flygtede fra, fordi han blev forfulgt: "Vi skal hjælpe, og vi skal gøre så meget, som vi kan for vores hjemland" ... Når man hører om sådan et engagement, burde det ikke lade til at være svært at lokke flere frivillige til at give en hånd med. Men sådan er verden anno 2019 ikke skruet sammen. Annie Pihlmann kan godt bruge flere frivillige hænder på hospice i Hvide Sande, og Per Fjord har haft mere end svært ved at finde en afløser til at fylde Tigris-dragten, den grønne figur, der er med til at underholde tilskuerne under Skjern Håndbolds hjemmekampe. Det er ikke så mærkeligt, at han frygter, at de unge kommer til at gå glip af noget: "Det er da klart sjovere at møde folk i virkeligheden end at møde dem gennem en skærm". Hvor har Per Fjord ret, og forhåbentlig er der alligevel om 30, 40 og 50 år både en Per, en Emmanuel og en Annie her i lokalområdet. For det er mennesker som de tre, der er med til at gøre det lettere for alle os andre at bo og leve her i kommunen. Så husk nu - det er ganske gratis at sige ja til at være frivillig og være med til at gøre en forskel. Og det giver også noget til én selv.

Videbæk For abonnenter

Nicoline, Kasper og Lukas: Hvis vi ikke havde klubben, ville vi sidde hjemme foran en skærm

Ringkøbing-Skjern

Socialudvalg har udpeget sparemål: Klippekort og normeringer til demente slipper