Annonce
Indland

Forsker: Nære data kan give bedre sundhedsbehandling

Elijah Nouvelage/Ritzau Scanpix
Det er både meget at vinde og tabe, hvis sundhedsvæsenet får adgang til borgeres smartphone, vurderer forsker.

Det vil betyde enormt meget for det danske sundhedsvæsen, hvis det får adgang til de oplysninger, som borgerne samler om sig selv via teknologi.

Danske Regioner og Dansk Industri er gået sammen om at iværksætte en række initiativer for at udnytte den nyeste teknologi i sundhedsvæsenet.

De vil blandt andet undersøge mulighederne for, at såkaldt brugeropsamlet data kan blive brugt til bedre sundhedsløsninger.

Men der er store risici ved at få adgang til borgernes personlige statistikbanker som en smartphone.

Det vurderer Thomas Ploug, der forsker i dataetik ved Aalborgs Universitet.

- Der er ingen tvivl om, at det positive potentiale er meget stort. Vi kan opnå store fremskridt i behandlingen på baggrund af sådan nogle data.

- Men der er en række bekymringer, som man skal tage hånd om, og dem skal man tage alvorligt, siger han.

Udstyr som en smartphone eller særlige ure kan opsamle data om muskler, fedtprocent, søvn, hjerterytme, puls, blodtryk og meget mere.

Den viden vil give helt nye muligheder for at forebygge, behandle og skabe ny detaljeret viden om borgerne, vurderer regionerne.

Det er der ingen tvivl om, lyder det fra forskeren.

- Der er stort potentiale for at opdage årsager til sygdomme. Det kan give bedre diagnoser og bedre behandling.

- Men det er meget følsomme oplysninger, der siger en helt masse om os og skal beskyttes rigtig, rigtig godt, siger Thomas Ploug.

Ifølge forskeren vil andre aktører som arbejdsgivere og forsikringsselskaber også være interesserede i de personlige data.

- Man skal sikre, at de bliver brugt til de rigtige formål, siger han.

Men ud over den statistiske guldgrube, der gemmer sig i teknologien, kan man også forestille sig at bruge det direkte i behandlingen.

Det risikerer ifølge forskeren at medføre en skævvridning, da det ikke er alle, der har råd til teknologierne eller kan finde ud af at bruge dem.

- De vil som udgangspunkt være dårligere stillet. Dem skal vi gøre noget for, så det ikke giver anledning til ulighed i sundhedsvæsenet, siger Ploug.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Opdateret: Savnet mand fra Ringkøbing er fundet død

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vi har alle et ansvar for at holde unge fra narko

Det kunne være meget værre … Sådan lyder det samstemmende budskab fra politiet og de øvrige medvirkende i SSP-samarbejdet, skolerne og de sociale myndigheder, når talen falder på narkomisbrug blandt unge i Ringkøbing-Skjern Kommune. "Vi oplever faktisk ikke, at flere unge bruger narko end tidligere, og forældrene har generelt ikke grund til at blive bekymret", siger viceungdomsskoleleder og SSP-formand Allan Østergaard til Dagbladet i dagens avis. "Vi har ikke en opfattelse af, at det flyder med narko", fortæller politikommissær Bjørn Nørgaard Bo, leder af lokalpolitiet i Ringkøbing. Det er selvfølgelig gode nyheder. At vi bor i en landlig kommune fjernt fra de store byer er nemlig ikke nogen garanti for, at stenbroens dårlige misbrugsvaner ikke også spreder sig hertil; der er desværre rigeligt med eksempler på, at små og "afsides" samfund hærges af en narkoepidemi. At det ikke kommer dertil hos os, kræver, at vi konstant er oppe på stikkerne. Og med "vi" menes os alle - især vi voksne; også os, der ikke har børn og unge i den mest sårbare alder. Vi har alle sammen et ansvar for at holde øje med, at vore unge trives. Det kræver, at vi kender hinanden, og har tillid til hinanden. Derfor er det prisværdigt, at SSP-samarbejdet arbejder målrettet i den retning. Ifølge Allan Østergaard er samarbejdet med forældrene i Ringkøbing-Skjern Kommune velfungerende. Der er et godt fremmøde og en god stemning, når forældrene bliver inviteret. "Noget af det, som SSP lægger vægt på, er netop et godt forældresamarbejde. Forældrene skal klædes på, så de står stærkere, hvis og når problemerne melder sig," siger han. Når de gør det - og det kan ikke undgås, at det sker ind imellem - skal ikke bare politiet, skolerne og de sociale myndigheder være klar til at gribe ind; det skal alle vi andre også. Ser vi en flok unge, der stimler sammen i det offentlige rum, skal vi ikke holde os tilbage fra som borger at gå hen til dem og snakke med dem om, hvad der foregår. På den måde viser man som voksen, at man respekterer de unge, interesserer sig for dem, og bekymrer sig om dem.

Ringkøbing For abonnenter

Fra stoffer og hjemløshed til bolig og firma: Nu bliver vi høje på livet

Annonce