Annonce
Danmark

Forsker: Frederiksen leverer et mesterstykke i diplomati

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Trump og Frederiksen har talt sammen i telefonen. Det er diplomatisk arbejde på højt niveau, siger forsker.

Statsminister Mette Frederiksen (S) springer ud som international diplomatisk rockstjerne med sin kontakt med præsident Donald Trump.

Det vurderer Martin Marcussen, der er professor ved Københavns Universitet, hvor han forsker i diplomati og international forvaltning.

- Hvis der ikke kommer et tweet fra præsidenten inden for de næste dage, hvor der står, at det var en fejltagelse, må man sige, at hun har bestået alle prøver i international diplomati på højt niveau, siger han.

Det skabte røre, da Trump natten til onsdag udskød et besøg til Danmark på ubestemt tid, efter at Frederiksen havde afvist at sælge Grønland.

Men torsdag har de to statsledere været i telefonisk kontakt og ifølge statsministeriet haft en "konstruktiv" samtale.

- Hvis man læser om den situation, der har været den seneste uge, i danske og internationale medier, har der været nogenlunde konsensus om, at Trump har været udenfor rækkevidde, siger Marcussen og tilføjer:

- Det gælder både pædagogisk og diplomatisk.

Men uanset hvem, der tog initiativ til telefonopkaldet, lader det til, at der er blevet skabt en kommunikationskanal, påpeger han.

- Det er et mesterstykke, hvis det er sket.

- Vi har jo absolut ingen interesse i, at verdens mægtigste mand har set sig sur på Danmark af den ene eller anden grund, siger han.

Også den tidligere statsminister og Venstre-formand, Lars Løkke Rasmussen, mener, at der ligger "meget fint diplomatisk arbejde" bag et opkald mellem de to statsledere i en konstruktiv tone.

- USA er Danmarks vigtigste allierede, uanset hvem der sidder i Det Hvide Hus, skriver han i et opslag på Twitter.

Trump sagde onsdag aften, at han ikke var tilfreds med, at Mette Frederiksen havde kaldt hans tanker om at købe Grønland for en "absurd diskussion".

Det var ifølge ham både "upassende" og "væmmeligt", at statsministeren brugte ordet "absurd".

Natten til torsdag talte udenrigsministeren i USA, Mike Pompeo, så med sit danske modstykke, Jeppe Kofod. Her var udfaldet et andet.

Efter opkaldet udsendte USA's udenrigsministerium en udtalelse, hvor Pompeo citeres for at have udtrykt sin påskyndelse af samarbejdet.

- Mange troede, at det ville stoppe ved, at Trump af den ene eller anden grund havde set sig sur på os.

- Men det, der tilsyneladende er sket, er, at vi ikke bare har en god kontakt til udenrigstjenesten men også til Det Hvide Hus, siger Martin Marcussen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce