Annonce
Ringkøbing

Forsinket indvielse af multisal til 7 millioner: Skoleleder måtte æde sin gamle hat

En god stråhat skal naturligvis spises med ketchup. Foto: Jørgen Kirk
Mens børn og voksne spiste kage ved indvielsen Vellings nye multisal, måtte skoleleder Peter Lindegaard nippe til en af sine egne gamle hatte.

Velling: Nogen gange ville man ønske, at man kunne æde sin ord i sig.

Sådan havde skoleleder Peter Lindegaard det fredag eftermiddag, da han deltog i indvielsesfesten for Vellings nye og 7,2 millioner kroner dyre multisal. Da første spadestik blev taget i juli måned sidste år, kom han nemlig til at love, at han ville spise sin gamle hat, hvis byggeriet ikke stod klar efter juleferien.

Desværre for Lindegaard lykkedes det ikke for håndværkerne at blive færdige helt så hurtigt, som skolelederen havde drømt om, og derfor var han nødt til at indfri sit hatteløfte.

- Det har vi glædet os rigtig meget til, lød det fra en flok drenge fra 5. klasse, der ikke havde svært ved at huske dét med hatten.

Vellingfolkene havde sørget for at vælge Lindegaard strik- og pelshuer fra. Han slap også for vikingehjelmen og en kasket fra civilforsvaret, men en hårkogt stråhat med ketchup slap han ikke for.

- Det er sejt med godt, bedyrede han efter første bid.

Sikkert er det, at det har været en sej omgang at realisere multisalbyggeriet. Bygningen har været på vej siden 2012 og har undervejs været tæt på slet ikke at blive til noget. Men i maj stod bygningen med springsal klar til brug. Lige siden har det været friskoleelevernes foretrukne sted på skolen, og foreningslivet har også allerede haft meget glæde af udvidelsen.

På friskolen giver mange ekstra kvadratmeter helt nye muligheder for at være indendørs i regnfulde frikvarterer, og de store elever elsker deres nye privilegium at have trampolinen for sig selv på udvalgte tidspunkter.

Blandt andet derfor har det været besværet værd, mener man i Velling. Og derfor blev den helt officielle og lidt forsinkede indvielse selvfølgelig markeret med taler og snoreklip med en guldsaks.

Annonce
Små og store er glade for de mange ekstra kvadratmeter, som har kostet 7,2 millioner kroner. Foto: Jørgen Kirk
Der var kage til alle. Foto: Jørgen Kirk
Ungerne stod på spring for at bruge de nye gymnastikfaciliteter. Foto: Jørgen Kirk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce