Annonce
Tarm

Forsamlingshus lukker: Nyt kulturhus er lejet ud, inden det er færdigt

- Mange er imponerede over resultatet. Også her i byen var der skepsis, men når de ser det med egne øjne, så synes de at det er et spændende projekt, forklarer Kai Kjær Jensen. Arkivfoto: Mads Dalegaard
1. januar er det slut med fælleshuset i Sdr. Vium. Det skal jævnes med jorden og aktiviteterne flyttes over i det nye kulturhus, som allerede har mange reservationer i kalenderen.

SDR.VIUM: I 2018 fik Sdr. Vium en meget velfortjent julegave, da landdistriktsrådet kårede byen som Årets Landsby. Nok var købmanden lukket. Nok havde friskolen drejet nøglen om, og nok så det hele meget trist ud. Men alligevel var borgernes gnist tændt til en ny fremtid, og faktisk var det lykkedes dem at få befolkningstallet til at stige. Det helt store projekt var opkøbet og renoveringen af den gamle friskole til Kulturhuset Skolen.

Og til januar kommer der endnu en lukning i byen, men den er til gengæld glædelig. Selve kulturhuset er nemlig ved at stå færdigt, og det betyder, at bestyrelsen for Sdr. Vium Fælleshus, der fungerer som forsamlingshus, nu overdrager nøglerne til kulturhusets bestyrelse. Desuden skal meget af inventaret, herunder køkkenmaskiner, også flyttes.

- Nu skal vi til at høste frugterne af arbejdet, siger Kai Kjær Jensen, formand for kulturhuset.

Egentlig skulle kulturhuset have været i gang med at reklamere for sine muligheder for at få gang i udlejningen, men indtil videre har det ikke været nødvendigt.

April og maj er booket op i kalenderen, og det er konfirmationssæsonen, der gør det. Kai Kjær Jensen fortæller, at udover de lokale beboeres konfirmationer er der også folk udensogns fra, som har valgt kulturhuset til. Blandt andet er der en af håndværkerne på projektet, som har valgt at holde en fest i huset, og alt i alt lover det godt for fremtiden.

- Mange er imponerede over resultatet. Også her i byen var der skepsis, men når de ser det med egne øjne, så synes de, at det er et spændende projekt, forklarer Kai Kjær Jensen.

Projektet har kostet omkring tre millioner kroner. Hertil er der mange frivillige, som har været med undervejs. Det nye kulturhus er godkendt til fester med op til 149 deltagere.

Nu skal det gamle fælleshus jævnes med jorden og omdannes til en parkeringsplads og et grønt område, der hænger sammen med skolegården. Desuden skal det fungere som et torv i byen.

- Mange har en idé til hvordan det skal laves, og derfor har vi valgt at få en professionel til at udvikle projektet, fortæller Kai Kjær Jensen.

Annonce
De nye lokaler har plads til 149 personer. Privatfoto
En stor del af inventaret fra fælleshuset skal genbruges i Kulturhuset, der har professionelle køkkenfaciliteter. Privatfoto
Sdr. Viums gamle fælleshus skal nu jævnes med jorden, og laves til parkeringsplads. Meget af inventaret bliver genbrugt i kulturhuset. Arkivfoto: Christian Baadsgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Ringkøbing-Skjern

Borgmesteren om udlignings-udspil: Jeg er forsigtig optimist

Annonce