Danmark

Kend EU-spidskandidaterne: Fornyelsens indgang - eller EU's udgang for de konservative

Pernille Weiss kan ikke hamle op med sin forgænger Bendt Bendtsens politiske erfaring. Hun tror på, at fortiden ikke tæller så meget hos vælgerskaren i forhold til de store problemer, f. eks. på klimafronten, som Europa og Verden står i. Foto: Linda Kastrup / Ritzau Scanpix
Uden den voldsomme politiske erfaring afløser Pernille Weiss den konservative eks-formand Bendt Bendtsen som partiets spidskandidat til Europa-Parlamentet. Hun sætter topprioritet på klimaet, migrationen og den internationale handel.

Med det forestående valg til Europa-Parlamentet balancerer Det Konservative Folkeparti på et knivsæg. Falder det til den ene side, er partiet færdigt i det europæiske parlament, falder det til den anden, indledes en fornyelsens æra.

51-årige Pernille Weiss er partiets nye EU-spidskandidat og afløser den tidligere partileder, den erfarne Bendt Bendtsen, som siger farvel efter 10 år som europaparlamentariker. I modsætning til Bendtsen har hun ingen toppolitisk erfaring med i bagagen. Hendes folkestyrearbejde handler om otte år som amtspolitiker på Fyn i perioden 1996-2004.

Selv grubler hun ikke over den manglende politiske kendiseffekt. Hun noterer sig, at hun træder ind på den europapolitiske scene, hvor fortiden viger for generelle bekymringer om fremtiden, blandt andet hvad angår klimaspørgsmålet.

- Ud over at brexit-uroen har skabt en ny og markant opmærksomhed på landenes afhængighed af hinanden, er der, især blandt de yngre vælgere, et kolossalt fokus på klimaproblemerne. Det samme har EU som sådan haft de seneste fem år, og det fokus, tror jeg, betyder meget mere end alt andet for, hvor folk lægger deres stemmer, siger Pernille Weiss.

Desuden har hun en opfattelse af, at det er gået op for mange, at Bendt Bendtsen har været det eneste danske medlem af Europa-Parlamentets største politiske gruppe, EPP.

- EPP udgør en tredjedel af parlamentet, som det er lige nu. Det er med andre ord en særdeles vigtig og inflydelsesrig gruppe, uanset hvilke beslutninger der træffes. Ud fra et dansk hensyn er det vigtigt, at der også i fremtiden er et dansk medlem her.

I hendes optik er det derfor også den rigtige gruppe at være en del af, hvis hun skal fremme sine mærkesager:

1 Klimaet

For første gang siden 2000 hænger Pernille Weiss igen i lygtepælene - som de konservatives spidskandidat til EU-valget 26. maj. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Klimaet er det allerstørste af alle vores problemer. Det kræver en øjeblikkelig og stor indsats, for naturen kan ikke reparere sig selv.

- I EPP-gruppen vil det for mig være en kerneopgave at presse på for at forsætte Bendt Bendtsens indsats med at fremme energieffektivitets-initiativer og teknologisk udvikling. Der skal også gøres et stort arbejde for klimaforbedrende teknikker og materiale i bygningsrenoveringer og for CO2-budgetter for landene og for grænseoverskrivende brancher, ligesom klimamærker i lang højere grad skal tilføre varer og produkter et klimaaftryk, siger Pernille Weiss.

2 Migration

Et andet stort tema, der efter Pernille Weiss' opfattelse kræver en europæisk indsats, er migrationen.

- Den ydre grænse skal fungere, og tempoet skal sættes op i bestræbelserne på det. Vi skal samtidig gøre en indsats, i samarbejde med FN, i de nærområder, hvor flygtninge og migranter begynder deres rejse. Det er her og ikke i Europa, asylbehandlingen bør ske og her, deres problemer skal løses og give dem beskyttelse og afklaring på, hvad der skal ske med dem.

- I hvilke af for eksempel Syriens nærområder mener du, at disse mennesker kan få beskyttelse og afklaring?

- Ja, det er ikke det mest stabile sted i verden, men jeg mener, at vi kan vende blikket mod syd og lave aftaler med afrikanske lande.

3 Handel

Når Pernille Weiss kigger tilbage på EU's, tidligere EF's, historie, ser hun en succeshistorie. Nøglen til succesen har været frihandel, mener hun.

- Den omfattende handel og det indre marked har været til gavn for os alle. Det har gjort os rige. Men der er stadig mange tekniske handelshindringer, så der er stadig meget at gøre for, at europæiske virksomheder kan begå sig i den store verden og forbedre deres produkter og produktionsformer. Der ser jeg det også som en stor opgave som parlamentariker at holde liv i det tema og dermed skabe fortsatte forbedringer, siger hun.

Vælgernes dom

Hvis Pernille Weiss bliver valgt og om fem år skal modtage vælgernes dom, er hun bevidst om, at hun alene ikke har kunnet gennemføre noget som helst, men håber samtidig, at hendes indsats for at rejse og deltage i debatterne om de centrale europæiske udfordringer bliver bemærket.

- Jeg vil gerne vurderes på, om mit bidrag har medvirket til, at danske arbejdspladser med energieffektivitet har fået bedre regnskaber, og om de er kommet videre ud på det indre marked og i resten af verden, og om klimamærkerne er rykket nærmere, ja, helst, at vi har fået dem indført. Og så håber jeg også, at jeg kan være med til at gøre den europæiske politik mere nærværende for borgerne, og at de påskønner det, siger Pernille Weiss.

Pernille Weiss

Pernille Weiss er 51 år og konservativ spidskandidat til europaparlamentsvalget 26. maj.

Hun har ikke tidligere beskæftiget sig med national eller international politik, men sad i perioden 1996-2004 som medlem af det fynske amtsråd.

Hun er uddannet sygeplejerske, cand.scient.san. og sexolog, ligesom hun har taget en mastergrad i innovation og ledelse. Endvidere har hun arbejdet som markedsansvarlig i Cowi og har været chef i Arkitema Sundhed. Siden 2008 har hun drevet ArchiMed, som er en rådgivningsvirksomhed med speciale i arkitektur i sundhedssektoren.

Pernille Weiss er opvokset i Gamborg på Vestfyn, men bor i dag på Christianshavn i København. Hun har været gift to gange og har tre voksne børn.

0/0
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Testmøllesag i nye problemer: Skal finde 20 millioner til lovet lufthavnsudstyr

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

Hvide Sande

Hvide Sande-fisker fangede torsk med plastikemballage i maven

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

112 For abonnenter

Der gælder ingen promilleregler for små både

Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Vestjylland

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Annonce