Annonce
Erhverv

DN-formand og landbrugsformand drøftede klimaforandringer

DN-formand Maria Reumert Gjerding og Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, kom i nærkontakt med Henk Altenas nysgerrige køer. Foto Poul Osmundsen.
DN-formand Maria Reumert Gjerding og Martin Merrild kiggede på vestjyske landbrug og drøftede klimaforandringer.

TIM: Maria Reumert Gjerding, formand for Danmarks Naturfredningsforening, fik et godt indtryk af vestjysk landbrug, da hun mandag lagde vejen om forbi Vestjylland …

I alt fald et meget tæt indtryk!

Da hun under besøget hos Marian og Henk Altena i Tim skulle kigge på lavbundsjorder ned mod Tim Å, mødte hun ikke bare Henk selv, men også hans venligt nysgerrige køer, der til sidst omgav delegationen, der også talte Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, som en sortbruget mur.

Det tog DN-formanden meget pænt - selv om hun dog satte foden ned, da en af køerne begyndte slikke på hendes hestehale med sin ru tunge!

Ud over Henk Altena og hans køer mødte hun også Henks naboer Lars Danielsen og Martin Kjær. De deler lavbundsjord ned til Tim Å - og netop lavbundsjorder har både DN's og landmændenes store interesse.

De lavtliggende arealer er rige på kulstof. De bidrager derfor negativt til landmændenes CO2-regnskab, når de bliver dyrket og pløjet, og derved frigiver CO2 til atmosfæren.

Annonce
DN og dansk landbrug vil gerne tage flere lavbundsarealer ud af produktion - hvis det kan ske som led i en multifunktionel jordfordeling. Fra venstre Lars Danielsen, Maria Reumert Gjerding, Martin Merrild, Henk Altena og Martin Kjær.

Negativt regnskab

I Danmark bliver omkring 100.000 hektar lavbundsjord udnyttet til landbrug, selvom disse jorde er dårlige landbrugsjorde, og DN vil gerne have dem ud af produktion.

-Landmændene kan opnå en stor besparelse i klimaregnskabet ved at stoppe dyrkningen af de lavtliggende jorde, fastslog Maria Reumert Gjerding over for Dagbladet.

Det er beregnet, at hvis de 100.000 hektar lavbundsjord blev omlagt til natur, ville de bidrage til at sænke landbrugets samlede CO2-udledning med omkring 10 procent.

Landmændene vil såmænd også bytte lavbundsarealerne ud med bedre jord, hvis det lader sig gøre, sagde Martin Merrild, og det bekræftede de tre landmænd i Tim. De er ikke kun optaget af at sælge deres jord - de vil meget gerne bytte, hvis der er mulighed for det, understregede det.

Nøgleordet er "multifunktionel jordfordeling". Det vil sige, at jordfordelingen gennemføres med nogle bestemt mål for øje, for eksempel bedre arrondering af marker - altså at de ikke ligger spredt ud i landskabet - bedre muligheder for naturpleje, hensyn til jagt og skabelsen af gode rekreative muligheder.

Tæt samarbejde

DN og dansk landbrug har ikke altid været på talefod. Men årsagen til, at Maria Reumert Gjerding og Martin Merrild var på turné i Vestjylland mandag, er først og fremmest, at de to parter har fundet sammen om at fremlægge et fælles natur- og landbrugsudspil.

Det skal både sikre klimareduktioner på omkring 10 procent af landbrugets udledning af klimagasser, hjælpe landbrugserhvervet og etablere flere og sammenhængende naturområder gennem omlægning eller udtagning af et areal på to gange Falsters størrelse.

- Natur- og klimadebatten ender desværre alt for ofte i skyttegravskrig. Med udspillet forsøger vi at finde fælles læsninger, som kan vinde bred politisk opbakning. Vi har forståelse for, at det også skal hænge sammen for den enkelte landmand og for erhvervet, sagde Maria Reumert Gjerding.

- Vi er selvfølgelig bevidste om, at vi som branche har et stort medansvar for at bidrage til den grønne omstilling. Her jordfordeling et af de mest virkningsfulde redskaber, sagde Martin Merrild.

Om Henk Altenas lavbundsarealer på et tidspunkt tages ud af produktion, må tiden vise.

Men hans nysgerrige køer fik i alt fald en oplevelse ud af besøget!

Maria Reumert Gjerding kom i god dialog med de vestjyske landnænd, Lars Danielsen, Henk Altena og Martin Kjær.
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvem gider dog bo i Vestjylland?

Til en fest for ikke så længe siden, sad jeg til bords med en flok fra København. Sådan rigtige københavnertyper, der fuldstændig indfriede mine fordomme. Smarte typer der kunne namedroppe om alle mulige kendte, de mødte gennem deres spændende jobs med medier, politik eller IT. Typer som alle kjøwenhavnere jo er… De var i øvrigt glimrende selskab. Samtalen gled nemt og grinene var mange. Indtil jeg fortalte, at jeg bor i Skjern. Så blev der helt knappenålsstille, og derefter blev stilheden fulgt op med bemærkningen: "Hvem gider dog bo i Vestjylland?". Faktisk havde selskabet lige rost Vestjyder til skyerne for karaktertræk som humor, drivkraft og sejhed. Vi havde joket rigtig meget med forskellene og fordommene mellem Øst- og Vestdanmark, men da det gik op for resten af bordet, at vi ikke var eksilvestjyder, blev de virkelig paf. Jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg skulle åbne op for den forsvarstale, som måske kunne rykke lidt ved Københavnernes forestilling om at bo vest for 8. plovfure. Derude hvor der altid er overskyet og gråt og hvor der oftest er klumper i internettet, så man er helt tabt for resten af verdenen. Men jeg lod forsvarstalen ligge, og skiftede behændigt emne. Det var ikke det oplagte tidspunkt at beskrive den tryghed det giver, at bo i et lille samfund. Eller den ro det giver at befinde sig midt i alt det grønne og alt det blå. Eller alle de muligheder her stadig er, selvom vi ligger langt væk fra København. Jeg kan egentlig godt forstå fordommene omkring Vestjylland. Specielt hvis det billede man har af "Den rådne banan" ensidigt er det, man kender fra mediedanmark. Og de dage hvor tusmørket overtager, og det grønne og det blå blive gråt, savner jeg også dynamikken og mangfoldigheden i forhold til kultur og mennesker. Det nære kan til tider føles ekstremt snævert og København ligger nogle dage enormt langt væk. Andre dage, når solen skinner og de grønne og det blå står fuldstændig skarpt, er Vestjylland og dens mennesker slet ikke til at stå for. Her kan man bare få lov til at være. Her behøver man ikke være en del af præstationsræset, men mulighederne er der, for de der vil. Her bliver du nærmere bedømt på, hvem du er, frem for hvad du er. Facaden bliver hurtig gennemskuet, og herude er det vigtigere hvordan man indgår i fællesskabet frem for, hvordan man skiller sig ud som individ. Herude i 8. plovfure, har vi jo brug for hinanden. Hvis vi vil have tingene til at ske, må vi selv gå forrest. Og vi er udmærket klar over, at ting kun lykkes, hvis vi løfter i flok. De fleste yder et bidrag til det fællesskab, vi har omkring de småbyer vi bor i. Hvad enten man er frivillig i en forening eller vælger at handle i den lokale skobutik, så bidrager man til fællesskabet. Forleden så jeg et interview med Allan Olsen, omkring hans turné rundt i småbyer i hele Danmark. Allan Olsen kan noget med ord, så derfor tillader jeg mig at citere ham frit, hvor han udtaler sig om de små flækker langt ude på landet. "Jeg tror at fremtiden ligger hos dem. Jeg tror ikke at fremtiden ligger mellem Frederiksberg og Østerbro. Jeg tror at frisk luft, rent vand og fred og ro er tre ting, man ikke kan få andre steder, end når man kommer ud. Og det tror jeg bliver eftertragtet." Så for at svare på spørgsmålet om, hvem der gider at bo i Vestjylland, så er det egentlig ganske simpelt. Det gør jeg. Og det gør alle dem, der tror på en fremtid, der er præget af fællesskab, muligheder, tryghed krydret med smuk natur, frisk luft og rent vand. Det gør de, der har værdier som humor, drivkraft og sejhed.

Videbæk For abonnenter

Nabo afviser at være skyld i strid i Troldhede: - Jeg er lidt anderledes end andre

Annonce