Annonce
Erhverv

Formand fra Amagerbanken: Nu vil vi gerne komme videre

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Tidligere topfolk fra Amagerbanken har indgået forlig med Finansiel Stabilitet efter flere år med retssager.

Efter flere år med retssager har en række tidligere topfolk fra Amagerbanken valgt at indgå forlig i en sag med Finansiel Stabilitet.

Det skyldes et ønske om at få lukket sagen, så alle parter kan komme videre i deres liv, siger Niels Erik Nielsen, tidligere bestyrelsesformand i Amagerbanken.

- Uanset at de har dommen i bagagen, så er der et ønske om at kunne rejse sig op og kunne begynde at trække vejret uden at skulle tænke på den her sag. Det har betydet rigtig meget for alle, fortæller han.

Sammen med syv andre tidligere topfolk fra Amagerbanken, der gik konkurs i 2011, skal Niels Erik Nielsen samlet set betale 255,5 millioner kroner til staten.

Beløbet er blevet bestemt igennem det forlig, der er indgået mellem Finansiel Stabilitet og de tidligere folk fra den konkursramte bank.

Forliget er indgået, efter at landsretten i juni afgjorde, at den tidligere ledelse skulle betale 225 millioner kroner i erstatning til staten.

Den dom var Niels Erik Nielsen og de andre tidligere Amagerbanken-folk ikke enig i, og derfor søgte de efterfølgende Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret.

Så langt når sagen dog ikke, nu hvor der er indgået forlig i sagen. Men på trods af det mener den tidligere bestyrelsesformand i Amagerbanken fortsat, at dommen ikke er rigtig.

- Vi har skrevet under på et forlig, hvor vi selvfølgelig har været helt vidende om, at vi hermed afsluttede den her sag.

- Men vi har også gjort det med den fortsatte tro på, som vi også er blevet rådgivet om, at dommen ikke er rigtig, siger Niels Erik Nielsen.

På grund af forliget har Finansiel Stabilitet nu afsluttet sagen mod den tidligere ledelse.

Ifølge Niels Erik Nielsen betales en del af den samlede erstatning af hans eget forsikringsselskab. Han ønsker dog ikke at oplyse hvor meget, eller hvordan de 255,5 millioner kroner i det hele taget fordeles mellem de dømte.

Da staten valgte at lægge sag an mod den tidligere ledelse, var kravet i landsretten 375 millioner kroner, altså godt 120 millioner kroner mere end det som der nu skal betales som følge af forliget.

Forud for dommen i landsretten i juni havde byretten i 2017 valgt at frikende den tidligere ledelse for ansvar.

Årsagen til, at Amagerbanken i 2011 måtte dreje nøglen om, var store tab på specielt udlån til ejendomsspekulanter.

En efterfølgende advokatundersøgelse arrangeret af Finansiel Stabilitet anbefalede, at der skulle indledes en erstatningssag mod de tidligere topfolk i banken.

/ritzau/

Annonce
Link til pressemeddelelse fra Finansiel Stabilitet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Annonce