Annonce
Erhverv

Formand fra Amagerbanken: Nu vil vi gerne komme videre

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Tidligere topfolk fra Amagerbanken har indgået forlig med Finansiel Stabilitet efter flere år med retssager.

Efter flere år med retssager har en række tidligere topfolk fra Amagerbanken valgt at indgå forlig i en sag med Finansiel Stabilitet.

Det skyldes et ønske om at få lukket sagen, så alle parter kan komme videre i deres liv, siger Niels Erik Nielsen, tidligere bestyrelsesformand i Amagerbanken.

- Uanset at de har dommen i bagagen, så er der et ønske om at kunne rejse sig op og kunne begynde at trække vejret uden at skulle tænke på den her sag. Det har betydet rigtig meget for alle, fortæller han.

Sammen med syv andre tidligere topfolk fra Amagerbanken, der gik konkurs i 2011, skal Niels Erik Nielsen samlet set betale 255,5 millioner kroner til staten.

Beløbet er blevet bestemt igennem det forlig, der er indgået mellem Finansiel Stabilitet og de tidligere folk fra den konkursramte bank.

Forliget er indgået, efter at landsretten i juni afgjorde, at den tidligere ledelse skulle betale 225 millioner kroner i erstatning til staten.

Den dom var Niels Erik Nielsen og de andre tidligere Amagerbanken-folk ikke enig i, og derfor søgte de efterfølgende Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret.

Så langt når sagen dog ikke, nu hvor der er indgået forlig i sagen. Men på trods af det mener den tidligere bestyrelsesformand i Amagerbanken fortsat, at dommen ikke er rigtig.

- Vi har skrevet under på et forlig, hvor vi selvfølgelig har været helt vidende om, at vi hermed afsluttede den her sag.

- Men vi har også gjort det med den fortsatte tro på, som vi også er blevet rådgivet om, at dommen ikke er rigtig, siger Niels Erik Nielsen.

På grund af forliget har Finansiel Stabilitet nu afsluttet sagen mod den tidligere ledelse.

Ifølge Niels Erik Nielsen betales en del af den samlede erstatning af hans eget forsikringsselskab. Han ønsker dog ikke at oplyse hvor meget, eller hvordan de 255,5 millioner kroner i det hele taget fordeles mellem de dømte.

Da staten valgte at lægge sag an mod den tidligere ledelse, var kravet i landsretten 375 millioner kroner, altså godt 120 millioner kroner mere end det som der nu skal betales som følge af forliget.

Forud for dommen i landsretten i juni havde byretten i 2017 valgt at frikende den tidligere ledelse for ansvar.

Årsagen til, at Amagerbanken i 2011 måtte dreje nøglen om, var store tab på specielt udlån til ejendomsspekulanter.

En efterfølgende advokatundersøgelse arrangeret af Finansiel Stabilitet anbefalede, at der skulle indledes en erstatningssag mod de tidligere topfolk i banken.

/ritzau/

Annonce
Link til pressemeddelelse fra Finansiel Stabilitet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Skoleledere om folketingspolitikere: Et klart løftebrud!

Læserbrev: Regeringen går mod egne løfter, når den vil spare på erhvervsskoler og gymnasier. 28,9 mio. på erhvervsskolerne og 18 mio. på gymnasier: så meget vil Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Konservative, Alternativet og Liberal Alliance spare om året fra 2021-2023. Dét vil ramme skolerne hårdt. Allerede nu er både erhvervsskoler og gymnasier hårdt ramt af det berygtede 2% omprioriteringsbidrag – en pæn indpakning af en årlig besparelse, der ikke kan undgås at tage en bid af kvaliteten af uddannelserne. Så glæden var stor, da vi kunne se, at denne besparelse var fjernet med finanslovsforslaget for 2020. Nuvel, selv den største optimist forventede nok ikke, at vi fik de penge tilbage, som allerede var forsvundet (og netop allerede taget direkte fra vores unge menneskers uddannelser), men vi var alligevel lettede over at besparelserne nu var fortid! Sådan gik det ikke. Besparelserne er en direkte konsekvens af en underfinansiering af den nye uddannelse: Forberedende Grunduddannelse (FGU). Et manglende budget på intet mindre end 60 millioner! Lad os, før alt andet, slå fast: vi bakker op om den nye FGU. Men vi er uforstående over for, at man ikke har fundet ”nye” penge til dette formål. Det er en svinestreg, intet mindre – at ungdomsuddannelserne igen skal ”bøde” med besparelser for at finansiere nye tiltag. I de kommende 10 år vil vi lokalt i Ringkøbing Skjern se et drastisk fald i størrelsen af ungdomsårgange. Det presser vores ungdomsuddannelser til max. Sammenholdes denne udvikling med de mange besparelser, kan dét at bevare et attraktivt uddannelsestilbud til de unge blive svært udfordret – hvilket vil gå ud over bosætningen. Det vil være en katastrofe for en kommune, der i forvejen har svært ved at tiltrække tilstrækkelig arbejdskraft.

Videbæk

Intens eftersøgning endte lykkeligt: Hundehvalpen Nala stak af efter uheld på motorvej, men er fundet igen

Annonce