Annonce
Alarm 112

Formand for teledata-styregruppe: Der kan dukke nye ting op

Indtil man har fuldt overblik, kan der dukke nye ting op om politiets brug af teledata, siger landsdommer.

De seneste dage er nye oplysninger om alvorlige fejl i politiets brug af teledata dukket op til overfladen.

Fejlene er fundet, i takt med at politiet får undersøgt sagen nærmere.

Men det er ikke sikkert, at det er slut, vurderer landsdommer Olaf Tingleff, der er formand for den uafhængige styregruppe, der skal kulegrave sagen.

- Indtil man har det fulde overblik, og indtil man har undersøgt alt det, der skal undersøges, kan der dukke nye ting op, siger han.

Mandag har justitsminister Nick Hækkerup (S) oplyst, at der er fundet nye alvorlige fejl i sagen.

Det har ført til, at Rigsadvokaten har bebudet et stop for brug af teledata som bevis for domfældelse i straffesager eller som grundlag for varetægtsfængsling frem til 18. oktober.

Sagen startede, da der blev opdaget fejl i politiets it-systemer, der behandler rådata fra teleselskaber. De kan bruges til at belyse, hvor en person har opholdt sig.

Mandag er det kommet frem, at der kan være fejl i oplysninger om telemasters placering, som er brugt til at sandsynliggøre en telefons position.

Derudover er der fundet fejl i konkrete rådata, som politiet modtager fra teleselskaberne.

- Det er overordentligt vigtigt ved retssager, at man får de rigtige dømt, og at man får alle dem dømt, hvor der er beviser, siger Olaf Tingleff.

- Der er teledata et meget vigtigt bevis, og det skal man kunne stole på. Nu er der rejst alvorlige spørgsmål, og så er der ikke andet at sige, end at så må tingene undersøges, siger landsdommeren.

/ritzau/

Annonce
Pressemeddelelse fra Justitsministeriet om teledata
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce