Navne

Formænd genvalgt af HK-medlemmer

Lene Buhl og Hans Christian Fløe. Pressefoto
Lene Buhl og Hans Christian Fløe blev genvalgt som formænd for henholdsvis HK Kommunal og HK Stat MidtVest på generalforsamlinger tirsdag.

MidtVest: Lene Buhl og Hans Christian Fløe fortsætter som formænd for henholdsvis HK Kommunal og HK Stat MidtVest. De blev genvalgt for en periode på to år, da der tirsdag 12. marts 2019 var generalforsamlinger i de to HK-sektorer.

133 medlemmer deltog i generalforsamlingerne, som foregik i KulturCenter Limfjord i Skive.

Både Lene Buhl og Hans Christian Fløe havde i de mundtlige beretninger fokus på den digitalisering, der foregår på arbejdspladserne, og behovet for kompetenceudvikling.

- Ulven kommer, er der blevet råbt i nu snart mange år, når vi har talt digitalisering. Mange har tænkt: Hold nu op, der sker jo ikke noget. Jo, det gør der faktisk - ulven er kommet snigende i snart mange år - i form af små ændringer, der måske gør din dagligdag smartere og lettere - umiddelbart lækkert - så får jeg en nemmere dagligdag, tænker vi helt sikkert, når arbejdet bliver lidt lettere. Men hvert eneste lille smarte digitale tiltag ændrer lige netop din hverdag, og du bliver nødt til at forholde dig til den nye situation og følge med udviklingen, lød det fra Hans Christian Fløe.

- Prøv at tænke tilbage på jeres eget job gennem de sidste bare 10-15 år. Laver I præcis det samme? Er der kommet nye opgaver til? Mere IT? Mon ikke stort set alle vil genkende, at HK’ernes job har forandret sig - og vil forandre sig i takt med digitaliseringen, påpegede Lene Buhl og fortsatte:

- Det er vigtigt, at vi som HK’ere følger med den udvikling - at vi lærer nyt og uddanner os gennem hele arbejdslivet. Det har vi heldigvis rigtig gode muligheder for med Kompetencefonden, som er kommet for at blive. Søg op til 25.000 kroner til uddannelse indenfor overenskomstperioden. Det er altså et rigtig godt tilbud, som jeg vil opfordre jer og jeres kolleger til at tage imod, sagde hun.

Sammenhold gav medlemmer

De to formænd kunne se tilbage på et 2018, hvor der blev forhandlet nye overenskomster på det statslige, kommunale og regionale område. Det stærke sammenhold frem mod et resultat gav medlemmer.

- OK18 synliggjorde medlemskabet af en fagforening på en helt ny måde - det blev en booster. Der var nogle, som troede, at de mange nye medlemmer ville forsvinde, så snart dramaet var ovre. Men nej. I dag et år efter er der over 80 procent af de nytilkomne, der stadig er medlemmer, fortalte Hans Christian Fløe.

- Under OK18 oplevede vi, hvordan der pludselig var mere på spil end de aftaler om løn, arbejdstid og spisepauser, som vi skulle lave aftaler om. Hvordan kan vi fremover udnytte, at vi under OK18 stod sammen på tværs og blev et styrket fællesskab i kampen om det gode arbejdsliv?

- I virkeligheden er det måske her, den rigtige prøve ligger. Det nye stærke fællesskab på tværs har potentiale til at kunne forandre dansk arbejdsmarkeds- og velfærdspolitik i mange år frem. Men kun, hvis erfaringerne generaliseres, udvikles, understøttes og vedligeholdes, sagde Lene Buhl.

Valgt til bestyrelserne

På generalforsamlingerne var der også valg til bestyrelserne.

I HK Kommunal MidtVest var der genvalg til Hanne Engsted, Ole Echers, Lena Smed og Karina Sørensen. Anette Poulsen og Ida Balle genopstillede ikke. Ind blev i stedet valgt Kirsten Larsen og Michael Gotfredsen. Som suppleanter blev valgt Mona Anker, Henrik Hansen, Tina Post og Lotte Sørensen.

I HK Stat MidtVest blev Egon Østergård og Pia Rømer Bej genvalgt. Birte H. Jensen, Mette Nielsen, Louise Bøgvad Andersen og Trine L. Jørgensen genopstillede ikke. Ind blev i stedet valgt Heidi Søgaard Madsen, Ina Mosegaard, Conni Melhedegaard og Dorte Dragsdal. Irma Ernebjerg Andersen (genvalg) og Lisbeth Buchhave blev valgt som suppleanter.

/EXP

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce