Annonce
Klumme

Forklar mig lige, hvorfor vi skal have ondt af bankerne?

Journalist Kaj Pihl Poulsgaard. Foto: Jørgen Kirk

Danmark: Der findes en standardjoke, der kan bruges til alt. Den begynder sådan her; "Der findes to slags mennesker..." I dette tilfælde kunne den så fortsættes; "De, der har forstand på penge, og de, der ikke har". Gæt selv, hvilken kategori denne skribent tilhører?

Næste joke kunne så lyde: "De, der forstår, og de, der ikke forstår, hvorfor bankdirektørerne græder offentligt ud, når deres banker stadig tjener milliarder af kroner".

I de seneste par måneder har avisernes finanssider været spækket med artikler om bankernes kommende problemer med at tjene penge, og hvor vigtigt for samfundet det er, at bankerne fortsætter med at være sunde - altså sådan rent økonomisk.

Jeg er med på, at det er vigtigt, at der er risikovillig kapital derude, og at tilliden til det finansielle system skal være der. Og naturligvis skal der være overskud, for at de to ting kan opfyldes.

Men hvor stort skal det overskud virkelig være? Og, hvornår har du sidst oplevet en virkelig risikovillig bank? Skriv gerne i kommentarfeltet på denne artikel. Jeg er sikker på, at der er mange, der gerne vil kende adressen på de risikovillige banker.

Jeg husker stadig, at der måtte hollandsk kapital til for at redde stumperne af Vestas, da virksomheden var i dyb, dyb krise. I dag har Vestas en ordrebeholdning på 245 milliarder kroner, og er en livsvigtig virksomhed i den grønne omstilling. Lokalt kan virksomhedens betydning dårligt overdrives, og privat elsker jeg at gå rundt om Vestas-halvøen og se den enorme aktivitet der.

Så, tusind tak, kære hollændere...

Og tilliden til bankerne? Tja, den har de store banker vel selv gjort alt for at ødelægge i et gyldent samarbejde med sidegadevekselerer, finansfyrster, ejendomsspekulanter, svindlere og fantaster af enhver slags med meget mere. I øvrigt for øjnene af handlingslammede politikere, der naturligvis ikke kan gennemskue alle de smarte produkter, bankerne har på hylderne. Men så burde de måske hyre nogen, der kan.

Jeg er ikke kommunist. Meget langt fra. Men præcis som vores - ofte liberale - politikere regulerer alt andet i dette land lige fra benzin- og bilafgifter til pensionsalder, skat, moms og grundskyld, mener jeg også, at de burde - og kan - regulere bankerne langt mere. Gerne ud fra princippet om, at det almindelige fornuftige mennesker ikke kan forstå, måske i virkeligheden ikke holder i længden.

Faktisk er det langt hen ad vejen den måde, Landbobanken bliver ledet på. Da prisen på landbrugsjord blev højere, end landbrugsdrift kunne bære, begyndte banken at sige nej til højere belåning. Pointen er, at bankdrift ikke er raketvidenskab. Det er også sund fornuft.

Lige nu taler politikerne i ramme alvor om, at grænsen for renten på kviklån skal være på 25 procent. Det er jo grotesk og viser meget godt, hvor lidt politikerne styrer finansbranchen.

Lige nu kæmper mediebranchen en ulige kamp mod Google og Facebook, der snupper mange af annoncekronerne. Det er surt, koster mange job og kræver innovation. Der er ingen garanti for, at der er lokale, regionale medier om ti år. Der er helt sikkert mange mediechefer, der er misundelige på bankerne, der stadig skovler milliarder hjem og har politikernes fulde opmærksomhed, for bankerne skal jo polstres, så vi kan undgå en ny finanskrise.

Ja, naturligvis. Men lad os gøre det på den rigtige måde, tak. Og helt egoistisk; kære politikere, skænk det også gerne en tanke, om I gerne vil have lokale- og regionale medier om ti år.

Og, hvad med os, bankkunderne?

Tja, pas på dine penge og pas på med, hvordan du opfører dig på de sociale platforme. I fremtiden bliver din bankrådgiver en big-data-robot, der kikker på alle tilgængelige fakta om dig. Hvad skylder du?, Hvad tjener du?, Hvor bor du?, Hvem er du kæreste med? Er du blevet skilt? Har du for nyligt brændt 20.000 kroner af på en rejse til Las Vegas, og skrevet på Facebook, at du drømmer om et års orlov, hvor du kan udleve din indre drøm om at blive professionel surfer på Hawaii...

O.B.S.: Det bliver ikke nødvendigvis din bank, der kommer til at udvikle fremtiden succesrige fintech-løsning. Præcist som det ikke var mediebranchen, der opfandt Google, Sony, der opfandt iPod'en, eller hotelbranchen, der opfandt Airbnb.

Så husk at nyde det, hvis du i dag har en god bank, der prioriterer kunderne fremfor milliarderne. For det er langt fra sikkert, at din bank findes om ti år.

Spørg bare bankcheferne, om hvad de tror. De er nok færdige med at græde ud nu.

Annonce
Lige nu taler politikerne i ramme alvor om, at grænsen for renten på kviklån skal være på 25 procent. Det er jo grotesk og viser meget godt, hvor lidt politikerne styrer finansbranchen.
Lunar er en bank, der er opstået på internettet, og en af de mange nye spillere, der truer med at "stjæle" noget af bankernes omsætning og fortjeneste. Højere krav fra myndighederne efter finanskrisen og minus-renter, truer også bankerne indtjening. Men skal vi virkelig have så ondt af bankerne, som de gerne vil have os til? Foto: Lunar.dk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Annonce