Annonce
Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Thorstein Thomsen på Torvet i Ringkøbing på en grå martsdag. Inspiration fra blandt meget andet hans spadseretur gennem gaderne med Ulrich Bitterhof er nu blevet til novellen Ringkøbing-Klip. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Dansk Forfatterforening sendte i foråret 20 forfattere ud i landet for at skabe fortællinger om det land, vi bor i. Thorstein Thomsen fandt sin inspiration i Ringkøbing.

Ringkøbing: Hvem er Danmark? Det spørgsmål har Dansk Forfatterforening stillet sig selv, og i foråret var 20 forfattere en uge ude på hver sin destination landet rundt for at samle inspiration til en novelle over temaet.

Forfatter og musiker Thorstein Thomsen ramte Ringkøbing på en grå dag sidst i marts. Han ankom med, som han sagde til Dagbladet, en fordom om at finde folk i fleecetrøjer og træsko. Virkelighedens Ringkøbing fik dog flyttet på hans opfattelse:

- Jeg er blevet overrasket over, hvor rig byen er. Jeg opfatter det slet ikke som udkantsdanmark nu. Det er den måde, husene er på, den måde, folk er klædt på, og det, der er i butikkerne, sagde han.

Forfatterens egne forhånds-forventninger er med et twist blevet til en motor i den sorgmuntre novelle Ringkøbing-Klip, som Dagbladet efter aftale med Dansk Forfatterforening bringer i dag.

Thorstein Thomsen vender tilbage i Ringkøbing i efteråret, hvor han 10. september læser op og fortæller om sin vej til Ringkøbing-Klip ved et offentligt arrangement på biblioteket. Dagen efter holder han forfatter-workshop på Ringkøbing Skole.

Og eleverne kan med fordel lade sig grundigt inspirere: Dansk Forfatterforening udskriver i september - som et led i Hvem er Danmark-projektet - en national skrivekonkurrence for udskolingselever i hele landet. Præmien bliver en tur til Bogforum 2019.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udbud af ambulancekørsel: Den gode idé opstår i samarbejdet

Læserbrev: I løbet af januar tager Region Midtjylland vigtige skridt i retning af at fastlægge fremtidens ambulancekørsel, når der tages stilling til det kommende udbud af kørslen. Der er meget på spil i regionsrådets måde at skrue udbuddet sammen på: Grundlæggende spørgsmål om, hvilken pris og kvalitet borgerne kan få for skattekronerne i de kommende år, og mulighederne for at bruge offentlig-privat samarbejde som driver for innovation i den offentlige sektor. I disse år går en stor generation på pension med udsigt til at leve længere, og færre er tilbage til at forsørge flere. Lige som vi står overfor udfordringer med at få sundhedskronerne til at række, fordi folk lever længere, og flere får kroniske sygdomme. Der er med andre ord grundlag for at tænke nyt og bruge det store potentiale, der ligger i samarbejdet mellem sektorerne, til at få mere for pengene og levere ny og innovative løsninger. De gode ideer og intelligente løsninger på sundhedsområdet er allerede mange – og regionerne er grundlæggende gode til at række ud til offentlig-privat samarbejde i udviklingen af nye innovative teknologier og måder at løse sundhedsudfordringen på. Historisk gælder det også indenfor det akutte og det præhospitale område, hvor vi har set forsøg med el-køretøjer, kunstig intelligens, stabilisering eller færdigbehandling af KOL-patienter. Og mange nye tiltag er for længst implementeret, som for eksempel den elektroniske patientjournal, der optimerer patientforløbet, eller EKG taget allerede i ambulancen, som sikrer, at hjertepatienter kommer til det rigtige hospital. Langt flere bliver i dag hjulpet hurtigere og bedre, fordi den fælles innovation fungerer. Region Midt står overfor de kommende udbud på ambulanceområdet, og her har regionen gode muligheder for at stille krav i udbud til andet og mere end blot økonomien. Udbud bliver dermed en vej til at omsætte innovationen og de smarte løsninger hos leverandørerne til realitet til gavn for borgerne. Man behøver ikke se længere end til Norge, hvor flere kommuner gik sammen om at stille krav om CO2-neutrale byggepladser til leverandørerne i forbindelse med et stort fælles byggeri. På den måde kommer offentlige økonomiske muskler i spil og bliver en driver for innovationen. På samme måde har Region Midtjylland med udbuddet gode muligheder for at skubbe på innovation på sundhedsområdet til patienternes og borgernes fordel.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Skatteborgerne skal se aftalerne: Kommunen betalte én million for lokaler, men brugte kun for 700.000

Annonce