Kultur

Forfatter til bog om lædermænd: Det handler om mere end sex

Forfatter Jannie Holm Andersen har brugt seks år på sit bogprojekt "De Danske Lædermænd", som udkom i april. Bogen er blevet til med hjælp fra Skandinaviske Læder Mænd Aarhus, som bare kalder sig for SLM Aarhus eller bare Læderklubben. Foto: Jakob Stigsen Andersen
Selv om Jannie Holm Andersens bog "De Danske Lædermænd" handler om danske homoseksuelle mænd med en læderfetich, handler bogen om langt mere end sex. Bogen beskriver en subkultur, som har været overset, selv om man i Danmark har haft Nordeuropas største klub for lædermænd.

Bogudgivelse: Læder, lak, pisk og hård sex. Det er, hvad der fylder på billederne i Jannie Holm Andersens nye bog "De danske lædermænd". Seks år har det taget forfatterinden at få stykket materialer og interviews sammen til en bog på 137 sider, der er bundet ind med et sort læderlook. For forfatterinden har det været en lang rejse gennem utallige besøg i SLM-klubben i Aarhus og mange lange samtaler med klubbens medlemmer og gæster gennem flere år.

Selv om det måske lyder ganske simpelt at besøge en klub og interviewe medlemmerne til en bog, havde det sine udfordringer. Lædermændenes klub i Aarhus har nemlig ingen adgang for kvinder.

- Det tog mig noget tid at komme ind på dem. Flere gange måtte jeg sende min mand af sted for at tage billeder til bogen, forklarer Jannie Holm Andersen, som har fået sin mand til at fotografere, da han er fotograf, og at bruge andre freelancefotografer til opgaven, ville blive for dyrt.

De her mænd er ultra maskuline. De har store skæg, brede skuldre og flere af dem også store maver, fortæller forfatteren om sine hovedpersoner i bogen.

Jannie Holm Andersen, forfatter til bogen De Danske Lædermænd

Mere end bøsser

For Jannie Holm Andersen var det vigtigt at beskrive et miljø med homoseksuelle mænd, der var mere end den stereotyp, homoseksuelle mænd ofte er forbundet med.

- De her mænd er ultra maskuline. De har store skæg, brede skuldre og flere af dem også store maver, fortæller forfatteren om sine hovedpersoner i bogen.

Men selv om Jannie Holm Andersen beskriver den typiske lædermand som værende ultra maskulin, er han paradoksalt også ultra omsorgsfuld.

- Jeg oplevede, at de udviste en stor varme og omsorg over for hinanden. Det er særligt for lædermænd. Mange af dem har skullet springe ud to gange, forklarer hun.

At være lædermand skal nemlig ses som en fetich inden for homomiljøet, der ikke er for alle. Meget af den type sex, der bliver dyrket i SLM-klubben i Aarhus, er også hårdere end den typiske form for S/M, som heteroseksuelle dyrker med hinanden. S/M er en seksuel aktivitet mellem to eller flere, der nyder at føle smerte eller at påføre smerte. Det er også kendt under betegnelsen BDSM.

- Det er mere end bare bondage og pisk. Fisting i det her miljø er helt normalt. Jeg var lidt overrasket over, at man også fister med begge hænder blandt de lædermænd, som dyrker fisting, forklarer forfatteren.

Fisting er en seksuel aktivitet, hvor en hånd eller flere bliver ført ind i vagina eller anus.

Fordi sexformen for lædermændene er meget hårdere, end man ser i andre miljøer, har mange lædermænd ikke kun skullet springe ud som homoseksuelle, også som lædermænd. Det kan være en udfordring for flere, og derfor har forfatteren oplevet, at flere af hendes kilder ikke har fortalt deres familier om, at de er aktive i miljøet, og hvad de foretager sig der.

Omsorg forebygger skader

Blandt lædermændene er det vigtigt, at man har opmærksomheden rettet mod den partner, som man har sex med. Der bliver prioriteret fokus på både øjenkontakt og på de forskellige reaktioner under akten. Det har forfatterinden oplevet.

- De har en stærk kontakt med hinanden, fordi den her form for sex kan give skader, hvis man ikke har fornemmelse for, hvordan partneren har det, forklarer forfatteren.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

OK til udvidede åbningstider i studenterugerne

Hvide Sande

Søndervig festede: Vi fik vist sat flueben ved det hele

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

112

Brand hos Nordsø Fisk: Flammerne brændte hul i taget

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Galleri: Her er alle fotos fra forhindringsløbet i Tarm

Ringkøbing-Skjern

Markant udvikling: Færre kommer hjem til knuste ruder og gennemrodede skuffer

Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Annonce