Annonce
Kultur

Forfatter til bog om lædermænd: Det handler om mere end sex

Forfatter Jannie Holm Andersen har brugt seks år på sit bogprojekt "De Danske Lædermænd", som udkom i april. Bogen er blevet til med hjælp fra Skandinaviske Læder Mænd Aarhus, som bare kalder sig for SLM Aarhus eller bare Læderklubben. Foto: Jakob Stigsen Andersen
Selv om Jannie Holm Andersens bog "De Danske Lædermænd" handler om danske homoseksuelle mænd med en læderfetich, handler bogen om langt mere end sex. Bogen beskriver en subkultur, som har været overset, selv om man i Danmark har haft Nordeuropas største klub for lædermænd.

Bogudgivelse: Læder, lak, pisk og hård sex. Det er, hvad der fylder på billederne i Jannie Holm Andersens nye bog "De danske lædermænd". Seks år har det taget forfatterinden at få stykket materialer og interviews sammen til en bog på 137 sider, der er bundet ind med et sort læderlook. For forfatterinden har det været en lang rejse gennem utallige besøg i SLM-klubben i Aarhus og mange lange samtaler med klubbens medlemmer og gæster gennem flere år.

Selv om det måske lyder ganske simpelt at besøge en klub og interviewe medlemmerne til en bog, havde det sine udfordringer. Lædermændenes klub i Aarhus har nemlig ingen adgang for kvinder.

- Det tog mig noget tid at komme ind på dem. Flere gange måtte jeg sende min mand af sted for at tage billeder til bogen, forklarer Jannie Holm Andersen, som har fået sin mand til at fotografere, da han er fotograf, og at bruge andre freelancefotografer til opgaven, ville blive for dyrt.

Annonce

De her mænd er ultra maskuline. De har store skæg, brede skuldre og flere af dem også store maver, fortæller forfatteren om sine hovedpersoner i bogen.

Jannie Holm Andersen, forfatter til bogen De Danske Lædermænd

Mere end bøsser

For Jannie Holm Andersen var det vigtigt at beskrive et miljø med homoseksuelle mænd, der var mere end den stereotyp, homoseksuelle mænd ofte er forbundet med.

- De her mænd er ultra maskuline. De har store skæg, brede skuldre og flere af dem også store maver, fortæller forfatteren om sine hovedpersoner i bogen.

Men selv om Jannie Holm Andersen beskriver den typiske lædermand som værende ultra maskulin, er han paradoksalt også ultra omsorgsfuld.

- Jeg oplevede, at de udviste en stor varme og omsorg over for hinanden. Det er særligt for lædermænd. Mange af dem har skullet springe ud to gange, forklarer hun.

At være lædermand skal nemlig ses som en fetich inden for homomiljøet, der ikke er for alle. Meget af den type sex, der bliver dyrket i SLM-klubben i Aarhus, er også hårdere end den typiske form for S/M, som heteroseksuelle dyrker med hinanden. S/M er en seksuel aktivitet mellem to eller flere, der nyder at føle smerte eller at påføre smerte. Det er også kendt under betegnelsen BDSM.

- Det er mere end bare bondage og pisk. Fisting i det her miljø er helt normalt. Jeg var lidt overrasket over, at man også fister med begge hænder blandt de lædermænd, som dyrker fisting, forklarer forfatteren.

Fisting er en seksuel aktivitet, hvor en hånd eller flere bliver ført ind i vagina eller anus.

Fordi sexformen for lædermændene er meget hårdere, end man ser i andre miljøer, har mange lædermænd ikke kun skullet springe ud som homoseksuelle, også som lædermænd. Det kan være en udfordring for flere, og derfor har forfatteren oplevet, at flere af hendes kilder ikke har fortalt deres familier om, at de er aktive i miljøet, og hvad de foretager sig der.

Omsorg forebygger skader

Blandt lædermændene er det vigtigt, at man har opmærksomheden rettet mod den partner, som man har sex med. Der bliver prioriteret fokus på både øjenkontakt og på de forskellige reaktioner under akten. Det har forfatterinden oplevet.

- De har en stærk kontakt med hinanden, fordi den her form for sex kan give skader, hvis man ikke har fornemmelse for, hvordan partneren har det, forklarer forfatteren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Hvide Sande-fiskere reddet fra brændende kutter

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Annonce