Annonce
Ringkøbing

Forfatter Thorstein Thomsen besøger Ringkøbing: Byen er rigere, end jeg havde regnet med

Onsdag formiddag viste tyskfødte Ulrich Bitterhoff forfatteren Thorstein Thomsen rundt i Ringkøbing. Bybesøget skal skabe inspiration til at skrive en tekst, som skal blive del af et litterært danmarkskort. Foto: Jørgen Kirk
Ringkøbing har i uge 13 besøg af forfatter og musiker Thorstein Thomsen som en del af et projekt af Dansk Forfatterforening. Han skal i løbet af en uge samle inspiration til en historie, som skal ende som en del af et litterært danmarkskort.

Ringkøbing: Hvad er Ringkøbing for en størrelse, og hvordan er ringkøbingenserne?

Det skal 68-årige forfatter og musiker Thorstein Thomsen, kendt fra blandt andet børnebogen ’Da Lotte blev usynlig’, forsøge forsøge at finde ud af i uge 13, hvor han gæster Ringkøbing.

Onsdag formiddag er han troppet op til en rundtur i Ringkøbing ved Ulrich Bitterhoff, der ejer Vaffelborden.

Første punkt på Thorsteins rundtur med Ulrich som tourguide er prins Henriks kunstværk ’Miss Ringkøbing’ på torvet. Kunstværket, som først blev lånt og senere købt, blev præsenteret af to omgange på grund af dødsfald i prinsegemalens franske familie, fortæller Ulrich Bitterhoff.

- Jeg vidste ikke, at det var Prins Henrik, der havde lavet det. Så det er en cadeau til ham, for jeg troede, at det var af en rigtig kunstner, lød det fra Thorstein Thomsen.

Kort efter gik turen videre til turistkontorets bygning og butikkerne mellem Hotel Ringkjøbing og Landbobanken.

Snakken faldt blandt andet på den ændring i mentaliteten, som de tyske turister i området oplever, når de kommer til Danmark.

- Jeg fortalte Thorstein, at tyskerne godt kan lide den ro og det sociale, der er i Danmark. I Berlin har de næsten samme kultur, men Berlin er også noget specielt. De har udviklet en overlevelsesmentalitet ovenpå den kolde krig, forklarer Ulrich Bitterhoff.

Kort efter er de to på vej ned ad Vester Strandgade, som blandt andet er kendetegnet ved sine butikker med kunst og mandagsmarkeder i højsæsonen.

Derefter lagde de vejen forbi en keramikbutik, skulpturen af ”den fede dame” og lystbådehavnen, som alle fik en historiefortælling med på vejen.

- Jeg har været på kryds og tværs i byen, og jeg synes, at tingene er begyndt at sætte sig hos mig. Ulrich spurgte mig, om jeg havde hørt om nogle forskellige ting, og det havde jeg, så tingene begynder at sætte sig, kan jeg mærke, siger Thorstein Thomsen.

Det tager Ulrich Bitterhoff dog ikke så tungt.

- Det er fint nok, for så får han en anden vinkel på tingene, og så er der nogle ting, der sætter sig. Ringkøbing er jo ikke så kæmpe stor, så der er ikke så mange alternativer, siger Ulrich med et grin.

- Det er jo mit nærområde med torvet og ned til havnen. Det er nogle steder, jeg godt selv kan lide. Turisterne går også i den akse fra torvet og ned til havnen. Det er dér, folk bevæger sig i byen, siger Ulrich Bitterhoff.

Annonce
Turen gik blandt andet forbi nu afdøde prins Henriks kunstværk på torvet, som først blev udlånt, siden købt og præsenteret to gange. - Jeg vidste ikke, at det var Prins Henrik, der havde lavet det. Så det er en cadeau til ham, for jeg troede, at det var af en rigtig kunstner, lød det fra Thorstein Thomsen. Foto: Jørgen Kirk

Forduftede fordomme

Mødet med Ringkøbing har været med til at nedbryde nogle af de fordomme, forfatteren havde til ’provinsen’.

Da han kom til byen mandag, havde han haft den fordom om, at folk i Ringkøbing gik grimt klædt med fleecetrøjer og træsko. Det har ugen været med til at rykke på, forklarer han.

- Ja, jeg er blevet overrasket over, hvor rig byen er. Jeg opfatter den slet ikke som udkantsdanmark nu. Det er den måde, husene er på, den måde folk er klædt på og det, der i butikkerne. Her er mange små specialbutikker. Det er jo i virkeligheden noget, man har i de større byer. I mange andre byer har man otte supermarkeder og så ikke mere. Sådan er Ringkøbing ikke, siger Thorstein Thomsen.

Ét af de genstridige punkter omkring Ringkøbing synes at være, hvornår man kan kalde sig fra byen; hvornår man er inde i varmen som ’en af vores’.

Ifølge Ulrich Bitterhoff, som er født og opvokset i Tyskland, er de ’rigtige’ ringkøbingensere født i byen, og kommer man udefra, så er det hårdt arbejde at blive anerkendt som ’en fra byen’.

- De indfødte betragter lidt de udefrakommende som noget, der kunne være farligt, og det er helt naturligt. Men det tager lang tid her i byen at komme ind til kernen, siger Ulrich Bitterhoff.

- Den reaktion oplevede jeg også under mit besøg på Dagbladet. Der sagde chefredaktøren, at det tog en generation at komme ind som en fra området, mens en yngre kvinde sagde, at det kun var sådan i gamle dage. Så jeg har lært, at det er ved at bløde op; Nu kan en ringkøbingenser være mange ting, siger Thorstein Thomsen.

Selvom halvdelen af ugen er gået, er forfatteren ikke klar til at kaste sig over tastaturet og skrive sin fortælling.

- Jeg tager det hele lidt flydende. Det er lidt som en fugl, der flyver; Min proces starter et sted og ender måske et andet; Man kommer til et sted, og man har nogle ideer, og så udvikler de sig nogle gange i en anden retning, end man havde regnet med, siger Thorstein Thomsen.

- Lige nu ved jeg ikke, hvad historien er eller hvad pointen er. Jeg ved kun, at den skal være færdig 1. maj, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce