Annonce
Udland

Forfatter: Danske IS-krigere blandt dem Tyrkiet vil hjemsende

Attila Kisbenedek/Ritzau Scanpix
Der er danske IS-krigere blandt dem, Tyrkiet har planer om at sende hjem, siger forfatter til IS-bøger.

Tyrkiet vil ifølge indenrigsminister Suleyman Soylu fra mandag begynde at sende krigere fra Islamisk Stat (IS), der sidder i tyrkiske fængsler, tilbage til deres hjemlande.

Og i fængslerne sidder der i hvert fald "et par stykker", som har dansk statsborgerskab.

Det fortæller Deniz Serinci, der er journalist og forfatter til flere bøger om både Islamisk Stat og Tyrkiet. Han har kendskab til aktuelle sager om IS-krigere, som sidder i tyrkiske fængsler.

Han ved ikke præcis, hvor mange der er tale om.

- Der er et par stykker, og så er der dem, som tyrkerne - måske, måske ikke - har fanget i Syrien.

- Vi taler om 36 voksne med tilknytning til Danmark, som er i Irak, Syrien eller Tyrkiet lige nu, som typisk er taget derned for at kæmpe for IS. Heraf er 26 danske statsborgere og 40 børn, siger Deniz Serinci.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, oplyste torsdag, at der sidder 1149 medlemmer af IS "i vores fængsler, og 737 af dem er udenlandske borgere". Tyrkiet har ikke oplyst, hvilke lande de pågældende personer er fra.

Ifølge Deniz Serinci omfatter den tyrkiske hjemsendelse af IS-krigere også dem, som Tyrkiet har taget til fange i eksempelvis Syrien. Derfor er det svært at kende det præcise omfang af danskere iblandt.

Nogle af dem med dansk statsborgerskab har været i kampe for IS, fortæller Deniz Serinci.

Trods Tyrkiets udmelding tror Serinci ikke, at danske IS-krigere ender i Danmark lige foreløbig.

- Der er nogle procedurer, der gør, at det for mig at se er usandsynligt, at der står en dansk IS-kriger i Kastrup (Københavns Lufthavn, red.) allerede på mandag.

- Rent proceduremæssigt tror jeg ikke, at det kan gå så stærkt, siger Deniz Serinci.

Men hvis Tyrkiet beslutter sig for at sende IS-krigere med dansk statsborgerskab til Danmark, så er Danmark tvunget til at tage imod dem.

Det fortæller advokat Thorkild Høyer.

- Juraen er sådan, at Danmark er forpligtet til at tage imod danske statsborgere.

- Danmark er også forpligtet til, såfremt en statsborger henvender sig til en dansk repræsentation i udlandet, at hjælpe vedkommende til at rejse hjem - dog for egen regning, siger Thorkild Høyer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vil Socialdemokratiet skabe et Danmark i ubalance?

Læserbrev: Det glæder mig, at Socialdemokratiet efter massivt pres fra befolkningen og samtlige af folketingets partier har droppet planerne om at skære millioner i støtten til landets fri- og privatskoler. Det betyder, at ni skoler i Midtjylland kan ånde lettet op – for de planlagte besparelser ville have tvunget dem til at lukke og slukke. At det ikke sker, er en kæmpe gevinst for de små sogne, som er dybt afhængige af skolernes overlevelse. Desværre er Socialdemokratiets ambitioner om at skade landdistrikterne ikke lagt helt i graven. Det gælder flere centrale områder, hvor Venstre har kæmpet for et Danmark i bedre balance. En af disse er bredbåndsdækningen. For selvom, at Danmark er en af de mest digitaliserede samfund i verden, kan udviklingen ikke mærkes i alle dele af landet. Venstre arbejder derfor hårdt for en tidssvarende og tilgængelig digital infrastruktur i hele Danmark. Med vores ambitiøse bredbåndspulje har vi fra 2016-2018 givet tilskud til hurtigere internet til mere end 12.000 danske adresser – heraf 2.070 i Midtjylland. Målet var de tyndt befolkede områder, hvorfor det var helt naturligt at over 98 pct. af adresserne var i landzoner, sidst bredbåndspuljen blev uddelt. Disse initiativer var strengt nødvendige, da vi overtog regeringsmagten i 2015, hvor den afgåede socialdemokratiske regering havde overset området. Det samme gør sig gældende nu, hvor den nye socialdemokratiske regering ikke viderefører vores succesfulde bredbåndspulje i deres finanslovsforslag for 2020. Det bekymrer mig oprigtigt. For det er ikke rimeligt, at nogle danskere har begrænset adgang til eksempelvis kontakt med det offentlige eller en arbejdsdag hjemmefra. Ej heller skal forældre i landdistrikterne have flakkende internetforbindelse, når de logger på skolernes kommunikationsplatform Aula. Torsdag indkaldte Venstre Klima- Energi- og Forsyningsministeren Dan Jørgensen til samråd for at høre, hvordan ministeren vil sikre bedre bredbåndsdækning i alle dele af landet. Ministeren blev irriteret over, at vi kigger ham over skulderen. Men det er vi jo nødt til. For tænk sig, hvad der kunne være sket, hvis vi ikke havde kigget Børne- og undervisningsministeren over skulderen i debatten om friskolerne. Der tegner sig et mønster i Socialdemokratiets politik, som desværre ikke stopper ved friskolerne og bredbåndsdækningen. Venstre har gennemført en fødevare- og landbrugspakke, som udover at sikre landbruget gode rammevilkår, øger væksten og arbejdspladserne. Jeg er stolt af dansk landbrug, som er et af de mest klima- og miljøeffektive i EU, og jeg ved, at vi kan blive endnu bedre. Det skal vi arbejde sammen for at sikre. Men det er ikke den rigtige løsning at tilbagerulle fødevare- og landbrugspakken, som flere af regeringens støttepartier peger på. Strengere regulering vil tvinge produktionen til udlandet og i sidste ende ikke gøre noget godt for hverken klimaet eller de jobs i fødevareindustrien. Det undrer mig, hvis Socialdemokratiet vil ændre Venstres fødevare- og landbrugspakke, og dermed risikere danske arbejdspladser i landdistrikterne. God infrastruktur gør ligeledes livet lettere for borgerne i landdistrikterne. Det kan være hæmmende for både vækst og velfærd, når kollegerne eller mor og far er fastlåst i trafikken. Derfor prioriterede Venstre at investere i flere og bedre veje, da vi sidst sad i regering. Vi afsatte penge til at lukke motorvejshullerne om Herning og udvide både rute 15 til Ringkøbing og rute 34 til Skive. Det ærgrer mig, at Socialdemokratiet har sat området helt på standby. Samtidigt prioriteres flere dyre jernbaneprojekter, som man langt fra får glæde af i alle dele af landet. På denne baggrund bliver vi nødt til at spørge: Hvad har Socialdemokratiet tænkt sig at gøre for at forhindre et Danmark i ubalance?

Skjern For abonnenter

Sammenlægning af andelskasser: Faster Andelskasse beholder styrkeforholdet - og har tjekket bøgerne efter

Skjern

Faster Andelskasse skal sammenlægges med københavnsk pengeinstitut

Annonce